Arkitektur og design · Kunst og museer
Søfartsmuseet har lagt fra
Det nye Museum for Søfart er åbnet. Helsingør er blevet en turistattraktion rigere, og dansk søfart har fået et monument til at minde om søfartens betydning for landet.
Godt gemt nede under jorden, faktisk under vandoverfalden, finder man det nye Museum for Søfart i Helsingør. Placeret i en nedlagt tørdok mellem Kronborg og Kulturværftet med dets kulturinstitutioner.
Kun et gennemsigtigt rækværk af glas ses over jordens overflade. Museet er under jorden – og får derfor svært ved at blive et “vartegn” som man sædvanligvis forestiller sig sådanne, synlige for den tilrejsende.
Skibsbroen fører ned
Man når ned til selve museet ved at gå ned ad nogle lange tværgående skibsbroer, som krydser den gamle tørdok. Dokken – som jo egentlig bare er et “hul i jorden” – bliver derved midtpunkt for museumsoplevelsen.
Vel nede i selve museet, igennem en lidt løst ustruktureret indgang og museumsbutik, bliver det nemlig udkigget til hullet, som bliver det faste orienteringspunkt for den besøgende. Selve udstillingsområdet er struktureret som en nedadgående spiral, der vikler sig rundt om tørdokken.
Kigget til dokken gør, at man hele tiden føler, at man er i et større rum, end man egentlig er. Dette gælder i særdeleshed, hvis man er i det forholdsvis åbne konferencerum eller i museets café.
Genstande og modernitet
Museets genstande er naturligvis i høj grad hentet fra det tidligere Handels- og Søfartsmuseum. Ja, der er mange modeller af skibe og ja, der er meget interiør fra skibe. Mulighed for at fordybe sig i logbøger, kommunikationshistorie, måleinstrumenter, navigering, maden osv.
Vandringen forbi rækker af skibsmodeller kan være en udfordring for den, som har svært ved at skelne skibstyper fra hinanden. Dog også tilført humoristiske islæt, som fx en alternativ ophængning af malerier, hvor horisonten på malerierne danner en lige linje, så malerierne er havnet i forskellig højde.
Nogle skibsmodeller er tilsyneladende placeret for at tækkes gavmilde sponsorer.
Der er dog også tilført mange små bombardementer af moderne formidling, fræk brug af lyseffekter, store skærme med skibstrafik. Søfartskulturen er bundet sammen med populærkulturen (den der kendes fra TV-Charlies filmklassikere). Og der er mulighed for at få en tatovering.
Museet skal både give de nostalgisk søfartsinteresserede de forventede genkendelser og kunne friste skoleelever til at engagere sig. Skolelevernes oplevelser vil i høj grad være afhængigt af, hvilket læringsmateriale der udvikles. Udgangspunktet, forstået som de forskellige rums mange muligheder, sansningen af at være midtskibs, må dog give gode muligheder for dette formidlingsarbejde.
Rå, ufærdigt
Rummene forekommer ofte ufærdige. Væggene er rå, alle udstillingselementer er ikke i brug endnu. Man kan sige, at tørdokkens industrielle æstetik er ført videre i museet. Derved virker forarbejdningen af de enkelte elementer heller ikke så færdig. Man kan sige, at arkitekterne har leveret et museum til videre bearbejdning.
Såvel Bjarke Ingels som hans BIG Group vil komme til at høste mange priser for byggeriet af det nye Museum for Søfart i Helsingør. Det er også en genistreg, der er begået.
Nok så mange priser bør tilfalde de involverede ingeniører, som har gennemført den teknisk set vanskelige opgave at etablere et museum under vand. Museet er bogstaveligt talt bygget på gyngende grund.
Regler skal brydes – engang imellem
Og priser bør også tildeles den modige dommerkomité, som valgte at underkende de oprindelige forudsætninger for arkitektkonkurrencen, primært forudsætningen om, at museet skulle bygges i selve dokken.
Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) fik efterfølgende medhold i en klage til Klagenævnet for udbud over, at dommerkomiteen havde overtrådt hele 7 punkter i EU’s udbudsregler, bl.a. placeringen og de økonomiske forudsætninger.
priser bør også tildeles den modige dommerkomité, som valgte at underkende de oprindelige forudsætninger for arkitektkonkurrencenDanske Ark kan glæde sig over, at udbydere af arkitektkonkurrencer fremover må formodes at nærlæse juraen grundigere. Og måske at det kan føre til, at arkitektkonkurrencer formuleres friere. Måske at grænsesnittene mellem idékonkurrence og arkitektkonkurrence afprøves nærmere.
Selv om alle nu er glade for resultatet, kunne en idékonkurrence have været den rigtige indledning til projektet. Nu lagde man i udbudsmaterialet sig så fast, at man reelt kun kom til at forholde sig til det ene projekt, der brød med de forudsatte begrænsninger.
Der er fortsatte diskussioner om udvikling af havneområdet i Helsingør, fx om yderligere museer. Det vil givetvis være gavnligt for den videre proces, hvis dette sker ud fra et videre idéperspektiv – så man ikke bare vælger at løse konkrete dagsaktuelle problemer.