Det er naturligvis et alvorligt problem for mange mennesker, når Facebook fra tid til anden er nede. Men at det ligefrem skulle være så livstruende, at folk foranlediges til at ringe til 112 (911 i USA) er måske lidt overraskende.
Ved Facebooks omfattende nedbrud tidligt i august var der dog så mange, som ringede 112 i Californien, at den lokale sheriff i Los Angeles reagerede ved at bede folk lade være med at ringe. På Twitter selvfølgelig.