Facebooksommeren 2023: medieaftale og finanslov

Ny medieaftale og et finanslovsforslag optog folketingets kulturpolitikere denne sommer.

Inden sommerferien indgik et bredt flertal i Folketinget en medieaftale for 2023-2026. Selvfølgelig var der mest begejstring at spore blandt regeringspartierne.

Her Mogens Jensen fra Socialdemokratiet:

SÅ LYKKEDES DET… os i Regeringen at lande en ny bred medieaftale med SF, EL, RV og DF. 😊👍 I en tid, hvor mediernes vilkår forandrer sig, og den teknologiske udvikling går stærkt, er det afgørende, at vi fremtidssikrer vores mediestøtte og dermed adgangen til frie og uafhængige medier og et relevant udbud både lokalt, regionalt og nationalt. Det er meget glædeligt at det er et bredt politisk flertal der står bag aftalen, sådan at hele mediebranchen har sikkerhed for deres fremtidige rammevilkår og der hermed er bred opbakning til både vores vigtige offentligt ejede public service-medier og vores private publicistiske medier. Jeg glæder mig særligt over, at vi nu får sikret at store streamingtjenester, som tjener mange penge på det danske marked, kommer til at bidrage til hele fødekæden i produktionen af danske spillefilm, dokumentarfilm og serier. Og at vi nu endeligt får gennemført en klar styrkelse af støtten til de lokale og regionale medier, som har været ventet længe. Jeg glæder mig også over, at aftalen sikrer, at DR’s arkiv bliver gjort langt mere tilgængeligt for alle danskere, og at der fremover produceres mere kvalitetsindhold til særligt børn og unge. Endelig følger vi op på vores stærke og vigtige engagement i at sikre mere kontrol med tech-giganterne bl.a. med oprettelsen af et nyt Center for sociale medier, tech og demokrati. Ligesom vi understreger, at mediebranchen respekterer dansk tradition for ordentlige forhold på arbejdsmarkedet, herunder den danske rettighedsmodel. Konkret indeholder aftalen blandt andet: 1. Streamingtjenester forpligtes til at bidrage til dansk indhold. Med aftalen sikrer vi på en balanceret måde, at streamingtjenesterne engagerer sig i det danske mediekredsløb og bidrager til det kreative økosystem gennem betaling af et kulturbidrag. Vi forpligter alle streamingtjenester til at betale et fast bundbidrag på 2 pct. af deres omsætning i Danmark, så vi har det fornødne provenu til talentudvikling, produktion af danske film, serier, dokumentarer af høj kvalitet. Investerer tjenesterne samlet set 5 pct. af deres omsætning i dansk indhold, skal de kun betale de 2 pct. i kulturbidrag. Investerer man ikke eller under 5 pct. af sin omsætning skal tjenesterne betale 5 pct. i bundbidrag. Der forventes i første omgang et provenu af dette på 98 mio. kr. i 2023-priser. 2. Styrkelse af lokale medier og ugeaviser. Vi styrker de lokale og regionale nyhedsmedier med en omfordeling af mediestøtte fra store nationale medier til mindre lokale og regionale medier. Og opretter en pulje til ugeaviser med redaktionelt indhold for at sikre den lokale nyhedsdækning i hele landet. 3. Styrket DR og bedre adgang til programmer og indhold i DR’s arkiv. DR styrkes økonomisk og der afsættes penge til at sikre danskerne langt bedre adgang til DR’s arkivindhold. I et samarbejde mellem DR og Det Kongelige Bibliotek etableres der adgang til 4 mio. klip via en søgetjeneste på DKB, ligesom DR opretter et selvstændigt univers på DRTV med programindhold fra arkivet. 4. Kvalitetsindhold til børn og unge. Med aftalen styrker vi styrker udviklingen af børne- og ungdomsfiktion, så der i fremtiden kan produceres mere originalt kvalitetsindhold på dansk til børn og unge. Ligesom vi afsætter midler til at etablere et helt nyt lydunivers med indhold til børn og unge i alle aldre, som vil være gratis at tilgå. 5. Demokratisk kontrol med tech-giganterne. Der skal være mere kontrol med tech-giganterne og derfor etableres der et nyt Center for sociale medier, tech og demokrati under Kulturministeriet. Centeret skal bl.a. udarbejde en uvildig årlig rapport om tech-giganternes indflydelse på demokrati, trivsel og samfundsmæssig sammenhængskraft i Danmark. Der gennemføres også en undersøgelse af, hvordan børn og unge kan beskyttes bedre mod skadeligt indhold og skadelige funktioner på sociale medier og andre digitale tjenester. 6. Ordnede løn- og arbejdsvilkår. I aftalen understreges det, at Danmark bygger på ordnede forhold på arbejdsmarkedet, og forligskredsen forventer, at når der produceres indhold for offentlige midler eller med offentlig støtte, sker det i respekt for dette og ved brug af det danske rettighedssystem.

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf fire kommentarer. En enkelt undrer sig over, at Radio24syv skal lukkes.

Jan E. Jørgensen fra Venstre skriver:

I det medieforlig, der er indgået i dag, styrker vi den lokale nyhedsdækning. 50 millioner kr går til lokal nyhedsjournalistik. Mange steder i Danmark har kun den lokale ugeavis – for dagbladet eksisterer ikke længere. Hvis man vil vide, hvad der sker i ens kommune, så er man i alt for mange kommuner afhængig af sin ugeavis. Nu holder vi hånden under ugeaviserne – det er fremragende.

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Opslaget giver ikke positive kommentarer. Det mest gennemgående er ønsket om at afskaffe statsstøtte til medier. En enkelt vil have Radio24syv tilbage. En enkelt partifælle – og folketingskollega – er dog positiv.

Også Charlotte Broman Mølbæk fra SF er glad:

Ny medieaftale med børnene i fokus! 💪 Vi sikrer mere beskyttelse af børn og unge online samt meget mere kvalitet i film, serier, dokumentarer, animation og podcast👌 Med medieaftalen sikrer vi at streamingtjenesterne også bidrager med 2% af de penge, de tjener i Danmark. De penge kommer så til at gå til nye danske produktioner, så vi fortsat kan nyde danske fortællinger som borgen, klassen eller stærk dansk animation, som er blevet en succes i fredags-tamtam. Vi fordeler også flere midler til de små lokale aviser, så de får bedre mulighed for at levere stærk lokal journalistik. Det styrkes endnu mere med et gravercenter, der skal hjælpe med dybdeborende journalistik. Jeg er personligt glad for at vi har et helt afsnit omkring tilgængelighed for mennesker med handicaps. Det kan betale sig at medieordføreren også er ordfører for handicap 😉 At vi nu står med en bred aftale betyder ro for medierne, filmbranchen og ikke mindst for DR. Det er slut med fløjkrige om DR og trusler om store besparelser. DR skal fortsat være stærk public service og levere tv, radio, animation, drama, dokumentar, podcasts til os alle 🙏 I en vild digital tid, hvor techgiganter, sociale medier og streamingstjenester fylder i mange af vores vågne timer, er det vigtigt vi stiller krav til indholdet og sikrer stærkt dansk – særligt for vores børn og unge 💪❤️

Opslaget opnår 360 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Kommentarerne er entydigt positive, bortset fra enkelte som savner Radio24syv.

Zenia Stampe fra Radikale er endnu mere begejstret:

Jubiii! Nu får Danmark for første gang en rigtig børneradio. Vi har lige landet et bredt medieforlig. Det er godt for branchen, som har været sat på standby. Men det er allerbedst for danske børn, der med det her medieforlig endelig får deres helt egen public service radio – eller podcastunivers, som det hedder nu om dage. Jeg har længe syntes, at det var helt skævt, at vi pumper penge ud til radio for voksne, men INTET har for børn. Og så endda i en tid, hvor vi snakker bekymret om børns skærmforbrug, og hvor vi ved, at unge hellere vil høre nyheder end at læse nyheder. Derfor har en ny børneradio med nyheder, debat, reportager, musik mm. været en af mine og Radikales absolutte hovedprioriteter. Nu får vi den: Danmarks første rigtige børneradio. Det er SÅ godt for vores børn – og jeg er pavestolt over at have fået det igennem ved forhandlingsbordet.

Opslaget opnår 630 reaktioner, heraf 110 kommentarer. Langt de fleste kommentarer betvivler, at børn vil høre radio (og har åbenbart ikke læst opslagets anden sætning). Nogle frygter mere statspropaganda og flere dragshows. Nogle er glade for prioriteringen af børn. En enkelt håber, at der også snart bliver noget radio for voksne (!).

Søren Søndergaard fra Enhedslisten er mere afdæmpet:

Medieaftalen fra sidste år var rigtig god. Først og fremmest med en markant fremtidssikring af en mangfoldig dansk indholdsproduktion til alle borgere. Desværre nåede den ikke at blive omsat til lov før folketingsvalget, som førte til en ny regering. Den medieaftale, som vi nu har indgået, er ikke så god som den fra sidste år. Men den er bedre end den nugældende situation. Enhedslisten er tilfredse med at det er lykkedes at fastholde fremtidssikringen af dansk indholdsproduktion ved at lade streamingtjenesterne bidrage til festen. Vi er også glade for at der er fastholdt en klar satsning på indhold til børn. Og vi er glade for at sikre mere indhold til borgerne gennem styrket public service, støtte til de lokale ugemedier samt ved at åbne DR’s arkiv op for søgning og adgang via Det Kongelige Bibliotek og det digitale leksikon, lex.dk. For at fastholde disse fremskridt har vi bøjet os på andre områder, men til gengæld er det så et bredt forlig, som giver mediebranchen i Danmark ro til at arbejde og udvikle sig de kommende år frem til 2026.

Opslaget opnår 45 reaktioner, heraf otte kommentarer. Alle kommentarer ser aftalen som socialisme og som endnu et forsøg på at plyndre befolkningen for penge.

Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, som også er med i aftalen, skriver:

Ny medie-aftale med Dansk Folkeparti som medunderskriver! 🇩🇰 Dansk Folkeparti har netop indgået en bred medieaftale med regeringen og flere af folketingets partier! Det er en medieaftale, der styrker dansk indhold og værner om vores historieforståelse! Dansk Folkeparti har mange værdipolitiske aftryk på aftalen, der alt i alt er en væsentlig forbedring fra den forrige medieaftale! ⦿ DRs arkiv gøres frit tilgængeligt for alle borgere ⦿ Formidlingen af Danmarks kristne kulturarv skrives tilbage som en central del af DRs public service-forpligtelse ⦿ Woke / Kønspolitik skrives helt og aldeles ud af medieaftalen ⦿ DR forpligtes på alsidighed i deres medievirksomhed ⦿ Vi arbejder mod større demokratisk kontrol med tech-giganter med fokus vigtigheden af ytringsfrihed som forudsætning for vores demokratiske samtale ⦿ Vi styrker lokale og regionale medier i hele landet Vi er stolte over at have bidraget til en markant mere borgerlig og national aftale, end hvad der ellers var lagt op til med afsæt i sidste medieforlig!

Opslaget opnår 350 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Holdningerne er delte. En del mener, at det er en stærk aftale. Men rigtig mange kritiserer, at aftalen er med til at styrke DR.

Liberal Alliance er ikke med i aftalen. Katrine Daugaard skriver:

Højere skat til danskerne er ikke noget at fejre for et liberalt parti! Liberal Alliance er ikke del af medieaftalen af primært to årsager. 1. streamingafgift – nu kaldet ‘Kultur bidragsordning’, som ender hos forbrugeren. 2. At DR nu får samlet 23,5 mio kr oveni i de knap 3,9mia.kr. som de i forvejen får om året. Mastrodonten DR, er ganske enkelt blevet alt for konkurrenceforvridende. Det skal ikke styrkes yderligere.

Opslaget opnår 55 reaktioner, heraf seks kommentarer. Der er både utilfredshed med midlerne til DR og den kommende streamingafgift.

Også Helle Bonnesen fra Konservative er utilfreds:

Danmark mangler ikke skatter. Nu får vi en mere. Konservative er ikke en del af den nye medieaftale. EU har givet mulighed for at indføre en såkaldt streaming-skat. Altså en skat på streaming-tjenesterne. Den skat ender uundgåeligt hos forbrugeren og giver dyrere abonnementer. Og DK lægger sig nu i toppen af Europa med mellem 2 og 5% beskatning afhængigt at den enkelte streamingtjenestes sendeflade. Og som det første land i Norden. Når man indfører en ny skat, så åbner man også for et nyt greb for at skrue på den skat. Det har vi ikke ønsket at være en del af. Dertil gør aftalen DR endnu større, uden at sikre bedre udlægning. Det havde ellers været en god måde at sikre at dansk produktionsvirksomheder kunne få en større del af kagen. Der er flere gode ting i aftalen, men på grund af de alvorlige knaster har vi valgt ikke at gå med.

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf 15 kommentarer. De fleste kommenatrer undrer sig over, at Konservative er utilfredse, når det er lykkedes for Venstre at få streamingafgiften ned fra den forrige aftales 6 procent til 2 procent. Helle Bonnesen svarer flittigt.

Sport og politik

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:

Europarådet: ATLETER FRA RUSLAND OG BELARUS SKAL IKKE DELTAGE I OL I PARIS 2024. I disse dage er jeg til session i Europarådets parlament i Strasbourg. Et af de store spørgsmål til diskussion er hvorvidt russiske og belarussiske atleter skal deltage i OL i 2024. I Europarådets kulturudvalg med repræsentanter fra 46 lande er vi alle enige om at opfordre den olympiske bevægelse til at udelukke atleter fra Rusland og Belarus ved OL så længe Rusland med støtte fra Belarus fører krig mod Ukraine. Sådan må det være – og jeg regner med at det også bliver vedtaget af hele parlamentet på torsdag.

Opslaget opnår 55 reaktioner, heraf to kommentarer. Den ene kommentar mener ikke, at man skal sigte mod Belarus, som ikke har ansvaret for krigen i Ukraine.

I næste opslag om sport, skriver Mogens Jensen:

VI SKAL SIKRE AT DANSK FODBOLD ER LOKALT FORANKRET OG EN DEL AF DEN DANSKE FORENINGSTRADITION! Jeg synes det er vigtigt at sikre den danske idrætstradition, hvor vores idrætsklubber – herunder fodboldklubber – er forankret i et foreningsdemokrati og lokalsamfundet. Derfor er det bekymrende at vi oplever et stigende opkøb af fodboldklubber fra udenlandske investorer, hvor det primært er profitinteresser som gør sig gældende. Helt galt er det gået med FC Jammerbugt men også i bl.a Sønderjyske og Esbjerg har der været store udfordringer, hvor klubberne dog heldigvis er blevet tilbagekøbt af lokale interessenter. I Brøndby er der tilsvarende store diskussioner om ejerskabet i forhold det lokale og frivillige engagement. Jeg mener det giver meget mening at overveje hvad der kan gøres for at stoppe en uhensigtsmæssig udvikling. Vi bør drøfte erfaringerne fra Sverige og Tyskland, hvor man har en såkaldt 50+1 regel der gør, at aktiemajoriteten i klubberne ligger hos medlemmerne og ikke kan være ejet af udenlandske konsortier og også overveje andre tiltag. Man kunne også se på muligheden for at etablere et offentligt-privat samarbejde om at etablere en favorabel financieringsfacilitet til lokale klubber i pengenød. Jeg har taget initiativ til at vi blandt regeringspartierne nu drøfter dette med Kulturministeren og også ordførerkollegerne i Folketingets øvrige partier, ligesom det også vil være vigtigt at vi tager en dialog med fans, klubber og DBU.

Opslaget opnår 20 reaktioner, heraf to kommentarer. De to kommentarer tror ikke det er realistisk at ændre eller at få sportslig succes med foreningsdrevet sport.

To uger senere glæder Mogens Jensen sig:

DEJLIGT MED LOKALT EJERSKAB AF FC MIDTJYLLAND! Det er vigtigt at fodbolden i Danmark er lokalt forankret og en del af den danske foreningstradition. Derfor er det meget positivt at Anders Holch Povlsen nu er ny hovedaktionær i FC Midtjylland. Og vigtigt at klubben opretter et professionelt kvindehold!👍

Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf otte kommentarer. En enkelt kommentar, som åbenbart husker Jensens forrige opslag, mener ikke, at ejerskabet har så meget med dansk foreningstradition at gøre. Det repliceres af en tredje med at, hvis man skal kunne spille med i internationale turneringer, duer foreningerne ikke.

Finansloven på vej

Det første tegn på, at regeringen er på vej med sit finanslovsforslag kommer fra Mogens Jensen:

NU GIVER VI ELITEATLETERNE FORTJENT BEDRE VILKÅR! Det er en stor udfordring at skulle bruge den nødvendige tid og de nødvendige kræfter på at dyrke eliteidræt, samtidig med at skulle passe job, uddannelse og få et familieliv til at hænge sammen. Derfor giver regeringen nu, som lovet i regeringsgrundlaget, et markant løft til eliteidrætten. Over de næste 4 år forøges støtten til Team Danmark med næsten 70 mio kr. ud over de cirka 130 mio. kr. årligt, der gives gennem de såkaldte udlodningsmidler. Pengene skal bl.a gå til Familiestøtte til eliteatleter, som har fået børn og derfor har brug for støtte til at kunne have sin familie med til træning og turneringer eller i det hele taget til at få hverdagen som børnefamilie til at hænge sammen med en elitekarriere. Der vil også være støtte til eliteparasport, herunder støtte til at kunne have personlige hjælpere med til turneringer. Eliteatleterne sætter Danmark på verdenskortet og gør os alle stolte. De fortjener de bedste vilkår for at kunne udøve deres sport.

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf fem kommentarer.

Dagen efter kan Mogens Jensen fortælle mere om udspillet:

FLYMUSEET I STAUNING KOMMER PÅ FINANSLOVEN! Det er en unik og overset oplevelsesperle der nu kommer på finansloven. Danmarks Flymuseum i Stauning i Vestjylland får 4 mio kr. over de næste fire år. Og det er der god grund til. Det er en stor anerkendelse af det kæmpe frivillige arbejde, der har gjort museet muligt og også en håndsrækning til udvikling og stærkere formidling af museets unikke samling og udstilling af mere end 60 fly. Man tror faktisk ikke sine egne øjne når man er der – så besøg det så snart du kan…

Opslaget opnår 70 reaktioner, heraf fem kommentarer.

Og endelig kan Mogens Jensen sætte trumf på fejringen af finanslovsforslaget:

NU KOMMER KULTURPASSET! Jeg er en glad kulturordfører. For på dette års finanslov præsenterer regeringen et vigtigt værktøj i kampen for bekæmpelse af kulturel ulighed. Her har vi afsat 140 mio. kr. til et forsøg med kulturpas til unge uden uddannelse og arbejde fra næste år og to år frem. Vi har ikke en stor forkromet plan og et mål om, at kulturpasset vil gøre de her nederlagstyngede unge til den nye kulturelle superbrugere. Men vi håber, at de kan blive fortrolige med – måske i første omgang – et hjørne af de mange kulturelle tilbud. Det kunne være at blive en del af et hockey-hold eller at lytte til lydbøger og snakke med andre om det på det lokale bibliotek. En sådan oplevelse med at finde sit eget meningsfulde hjørne af kulturen kan give succesoplevelser og måske endda avle mod på mere. Det er nu ved at være mange år siden, at vi i Socialdemokratiet foreslog at lave et kulturklippekort til socialt udsatte børn og unge. Noget som man siden har afprøvet i en række kommuner, ligesom der findes gode eksempler fra udlandet. Disse erfaringer skal vi selvfølgelig tage udgangspunkt i, så vi får en så virkningsfuld indsats som muligt. Jeg glæder mig meget til de politiske forhandlinger om en konkret udmøntning af kulturpasset. Og så glæder jeg mig til at følge med i, om kulturpasset kan blive et brækjern til bekæmpelse af kulturel ulighed.

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf tre kommentarer.

Jan E. Jørgensen fra Venstre er skam også glad for finanslovsforslaget:

Det er svært at få armene ned som kulturordfører. Finansloven giver et løft til kulturlivet – som jeg godt vil karakterisere med ordet historisk. 🎭 Teateret Aveny-T på Frederiksberg er lukningstruet. De er lykkedes med at få næste generation i teateret, og det ville være trist, hvis de lukkede. De kommer nu på finansloven med 10,4 millioner over de næste fire år. Egnsteatrene får et udviklingstilskud på 32 millioner kr. over de næste fire år. Den jyske opera, Dansk Danseteater, Aalborg teater og Sangens Hus bliver på finansloven. 🎥 Udddannelsen som production designer genåbnes. Spørg mig ikke hvorfor, men den er blevet sparet væk, hvilket er højst mærkværdigt, da man ikke kan lave film uden production designere (scenografer). Den skal ligge på Filmskolen og der er sat 9,6 millioner kr af over fire år. 💃🏼 Der etableres en danseuddannelse i Holstebro som led i aftalen om udflytning af statslige uddannelsespladser – men som noget nyt er der sat penge af til at opretholde den 20 år gamle danseuddannelse på Holmen, som ellers skulle være lukket. 9,2 millioner kr over fire år bruges – og der er talentfulde dansere nok til både København og Holstebro. 🎨 På museumsfronten ligger der 8,4 millioner kr. til Copenhagen Contemporary og 4 millioner kr til Danmarks Flymuseum samt ikke mindst 6,4 millioner til Nyborg Slot, så det fantastiske formidlingsprojekt kan færdiggøres. Og som det vigtigste ligger der et større beløb til en museumsreform. Den glæder jeg mig til at være med til at udmønte. 🎻 Musikken er der selvfølgelig også blevet plads til. De musikalske grundkurser får et løft på hele 7,8 millioner kr., og det internationalt anerkendte barokorkester Concerto Copenhagen får 6,4 millioner kr. 🚴🏻‍♂️ Team Danmark løftes med 68,6 millioner kr – og der er penge til af afvikle VM i landevejscykling i Danmark. 🎟️ Som noget nyt etableres et kulturpas til at få unge til at benytte kulturtilbud, og så får spilindustrien en pendant til Filminstituttet – Institut for Dansk Spiludvikling. Spilindustrien er nu større end Hollywood – og Danmark har en masse at byde ind med. Jeg er simpelthen så stolt over, at kulturen er gået fra at være noget, der skal spares på til at være noget, der investeres i.

Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Opslaget afføder et par positive kommentarer, men de fleste er stærkt negative, dels begrundet i brugen af skattemidler, dels begrundet i at regeringen samtidig indskrænker ytringsfriheden (koranafbrændingerne).

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance er til gengæld stærkt skeptisk:

Hvordan løser vi, at nogle unge hverken er i job eller uddannelse? De skal da en tur i biografen! At bruge 140 mio. kr. på det, vidner om en regering der i lyset af opjusteringerne af råderummet, har tabt det økonomiske overblik.

Opslaget opnår 25 reaktioner, heraf syv kommentarer. Kommentarerne tilslutter sig – med noget forskellige argumenter – Katrine Daugaards kritik. Nogle ser hellere en stærkere indsats på handicapområdet, andre savner belæg for, at et Kulturpas vil gavne målgruppen.

Køn og kulturpolitik

I løbet af sommeren blev der også mulighed for at vende tilbage til diskussionen om køn og kulturpoltiik. Først Charlotte Broman Mølbæk fra SF:

Kønsuligheden i kulturbranchen er en seriøs udfordring❗️ Lønnen er lavere for kvinder og job tilbuddene er færre. Det kræver handling, og at vi tør sætte krav – i det mindste til dem der modtager statsstøtte. Vi kan starte med at be’ dem om at tælle hvor mange mænd og kvinder der hyres ind til opgaver og hvordan fordelingen er i chefstolene. Og desuden at man arbejder aktivt på bedre kønsligestilling 💪

Opslaget opnår 80 reaktioner.

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance står et helt andet sted:

Bureaukratiet og galskaben øges når Filminstituttet til efteråret vil indføre en obligatorisk mangfoldighedsredegørelse ved ansøgning om støtte. 😩 Som om det ikke var slemt nok med den nuværende ‘kønsselvangivelse’, hvor ansøgere til filmstøtte bl.a. skal optælle mænd og kvinders replikker, opgive hvad de får i løn og hvor mange mænd og kvinder der arbejder for og bag kameraet mm. 😵💸 “Redegørelsens endelige udformning skal udvikles i dialog med branchen og med inddragelse af internationale erfaringer. Redegørelsens sigte er at eksplicitere de kunstneriske valg foran og bag kameraet med specifikt fokus på repræsentation og ligestilling, og således bidrage til en grundlæggende bevidstgørelse blandt de skabende kræfter i branchen. Det er væsentligt at understrege, at mangfoldighedsredegørelsen ikke indgår som bedømmelseskriterie i tildelingen af støtte.” Forklare Filminstituttet. Øh, ligesom kønsregnskaberne heller ikke er det på papiret!? 🤥 Selvfølgelig betyder det noget! Det betyder bl.a. at man ikke tør vælge dem man synes er bedst til jobbet samt at der gåes på kompromis med den kunstneriske frihed og derved også produktet. Derudover er der usikkerheden i, om man som kvinde eller brun, er valgt på baggrund af sit køn/etnicitet frem for kvalifikationer. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt udtaler at han “grundlæggende er af den opfattelse, at kvaliteten af de danske kulturtilbud, herunder film og andre audiovisuelle værker, højnes af, at alle der har interessen, talentet og de kunstneriske ambitioner – uanset social baggrund, hudfarve, seksualitet, køn mv. – har lige og ikke-diskriminerende adgang til de kunstneriske brancher. Men det har de jo allerede!? Vi har friheden til at uddanne os og arbejde indenfor det vi hver især brænder for, hvis vores talenter følger. Kulturministeren fortsætter “Det er derfor relevant at sætte spotlys på åbenlyse skævheder i kulturlivet – også hvad angår diversitet og repræsentation.” Åbenlyse skævheder skal åbenbart forståes som om, at der – helt uden nogen bevisførelse herfor – er noget uldent, kvindefjensk og nu også racistisk på spil i filmbranchen. Og det er på trods af, at repræsentationen aldrig har været bredere. Heldigvis giver det arbejde til ministerens nye Kulturens Analyseinstitut, som er endnu et påfund, der er sat i verden for at hive kunstkronerne væk fra kunsten og over i et bureaukratisk monster, som uden tvivl KUN vil vokse sig større som årene går. I LA mener vi, at man skal bruge skatteborgernes penge med langt større omhu og respekt. Og så skal kognitive evner & talent stå over køn, seksualitet eller etnicitet når man skal ansætte dygtige medarbejder – også på et filmset.

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf syv kommentarer. Alle kommenatrer er enige om, at redegørelsen er spild af penge.

Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti skriver:

🚨 ALARM! 🚨 RACISTISK FESTIVAL FOR DINE PENGE. Forestil dig en musikfestival, der åbent proklamerer, at den kun vil fokusere på hvide og mandlige artister. Tænk på den offentlige forargelse, der ville følge. Men hvad nu hvis det var omvendt? “ALERTA Festival” finder sted den 18.-19. august på Nørrebro og siger stolt: ”Musikprogrammet fokuserer på upcoming artister, ikke-hvide artister og kvindelige artister”. Hvor er forargelsen nu? 🤔 Hvorfor er der ingen, der taler om, at denne festival støttes af både Københavns Kommune og Statens Kunstfond? Vores skattekroner går til en festival, der åbenlyst diskriminerer baseret på race og køn. På både venstrefløjen og i kunstnerkredse må man gerne udøve kønsdiskrimination og racisme, så længe det går ud over de rigtige grupper. Arrangørerne kommer fra yderligtgående organisationer som Antifascistisk Aktion, Socialistisk Ungdomsfront og Redox – hvoraf sidstnævnte i samarbejde med Antifascistisk Aktion virker som en totalitær venstreradikal efterretningstjeneste kendt for at føre hemmelige databaser over politiske modstandere og intimidere dem til tavshed. 😡 Statens Kunstfond har en lang historie med at støtte venstreorienterede projekter. Fra kunstnere, der skyder på borgerlige politikere, til aktivister, der åbenlyst promoverer racisme. 👎 Det er tid til at sige stop! Vi skal ikke støtte projekter, der fremmer racisme, kønsdiskrimination eller en yderligtgående politisk dagsorden. Det er tid til at nedlægge Statens Kunstfond og erstatte den med en uafhængig støtteordning. 🇩🇰 Danskerne fortjener bedre. Vi vil gerne støtte kunst og kultur, men det skal ske på en retfærdig og afbalanceret måde. Ikke ved at støtte den yderste venstrefløjs antidemokratiske og racistiske agenda.

Opslaget opnår 320 reaktioner, heraf 35 kommentarer. Alle kommentarer er enige med Mikkel Bjørn. Mange får bekræftet holdninger til såvel Statens Kunstfond som Københavns kommune.

Kulturens værdi

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:

Kan man udregne den økonomiske værdi af kulturen? Kulturminister Jakob Engel-Schmidt rejser for tiden rundt med et budskab om, at enhver krone investeret i kulturen kommer næsten 4 gange igen. Her er et billede, ministeren selv har delt, som stammer fra Kulturhusenes årsmøde. Det er så absurd et budskab, at jeg næsten ikke ved hvor skal jeg starte. For det første: Værdien af kultur og kunst skal ikke opgøres i penge. Vi skal naturligvis bruge midlerne fornuftigt og aldrig acceptere en præmis om, at bare fordi det er kultur, skal det have ukritisk støtte. Men vi støtter ikke kulturen, og vi køber ikke billetter til kulturen, ud fra nogen som helst betragtning om, at der skal komme penge tilbage til staten. Penge til kultur er en investering i oplevelser, fællesskab og livskvalitet og bestemt ikke en fornuftsinvestering i statens økonomi. Det er faktisk fuldstændigt ligegyldigt, om pengene kommer tilbage som skattebetaling eller produktion – det afgørende er, at de kommer tilbage som kunst. For det andet: Udregningerne som kulturministeren baserer sine udsagn på, baserer sig på alt muligt andet end den kultur, Kulturministeriet giver støtte. Spiludvikling, eksempelvis, er en af de helt store der virkeligt trækker regnestykket på, hvorfor det ikke giver mening at fortælle kulturhusene, at de er en økonomisk god investering. Udregningsmetoderne har der været en glimrende diskussion omkring i Kulturmonitor Hvilket leder mig til for det tredje: Den økonomiske logik i udsagnet er ikke-eksisterende. Kultur er ikke kultur, men vidt forskellige brancher og grader af kommerciel aktivitet. Musikhusene, som ministeren her taler til, er dundrende underskudsforretninger. Uanset om man regner deres økonomiske bidrag i produktion, skatte- og momsbetaling, ringvirkninger eller BNP er kulturhusene ikke en god forretning – simpelthen fordi de drives for så mange skattekroner. Til gengæld er en række designvirksomheder, spiludviklere og også nogle indholdsproducenter gode forretninger for staten og samfundet. Nogle af dem udvikler ting, som vi kan sælge til udlandet eller som danskerne sætter ekstraordinært stor pris på, uden at få stykke. Ved at blandet det hele sammen i en stor pærevælling, gør ministeren vores samtale om kulturen dummere og dummere. Særligt fordi, han udmærket selv ved, at det forholder sig som ovenfor.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf ti kommentarer. Kommentarerne bakker op om Katrine Daugaards synspunkt.

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt har et indirekte svar til Daugaards partiformand:

Til dem der mener, at folkebibliotekerne er overflødige kan jeg oplyse, at de er blandt de mest benyttede kulturinstitutioner- overhovedet – i vores samfund. Bibliotekerne er dermed med til at binde Danmark sammen og skabe vigtige mødesteder for mennesker i hele landet.

Opslaget, som er sommerens mest populære, opnår 980 reaktioner, heraf 110 kommentarer. Langt de fleste er rigtig glade for ministerens indlæg og opbakning til folkebibliotekerne.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. juni til 31. august 2023.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur- og medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.