Københavns biblioteksplan

København investerer 42 mio. kr. i målrettet, digital biblioteksudvikling.

I forbindelse med Københavns kommunes budget for 2015 blev der afsat 42 mio. kr. til et treårigt bibliotekspolitisk program, “Styrk borgerne”. Programmet indeholder en samlet udviklingsplan med integration af borgerservice som et af elementerne.

Programmet er udpenslet i 11 delprojekter, hvoriblandt man finder:

• Skolesamarbejde
• Borgerinddragelse
• Borgerservice
• Digitalisering og kassation
• Kontaktcenter
• Nye målgrupper

Målrettet betjening

Det mest omfattende delprojekt er den såkaldte målrettede betjening. Hensigten er, at flere borgere skal kunne klare sig ved hjælp af selvbetjening, så personalet i højere grad skal bruge tid på opgaver, som handler om at nå nye målgrupper.

Dette hænger til dels sammen med projektet Kontaktcenter, som bliver en telefonisk tjeneste, hvor borgerne kan få biblioteksfaglig hjælp.

Også det omfattende program Digitalisering og kassation (Læs: 450.000 bøger kasseres) hænger sammen med de øvrige delprojekter.

Hensigten med den samlede biblioteksplan er at “skabe bedre og mere effektive biblioteker”. Som begrundelse angives den øgede efterspørgsel efter digitale materialer, og at kommunens biblioteker skal servicere 1.000 nye borgere hver måned.

Ændringerne skal føre til:

• længere åbningstider
• flere aktiviteter
• større inddragelse i kulturtilbud
• mere målrettet service
• nye digitale tilbud
• digital betjening
• nye kompetencer

Blandt forudsætningerne nævnes, at “den digitale teknologi giver mulighed for at omlægge biblioteksbetjeningen samtidig med, at betjeningen differentieres. På den måde frigøres ressourcer til at betjene ikke-brugere og de borgere, der ikke kan betjene sig selv.”

Målbare mål

Planen indeholder en række målbare elementer. Målene er fx:

• at antallet registrerede brugere øges med 10%
• at antallet fysiske besøg øges med 15% fra 4,6 mio. årligt til 5,3 mio.
• at antallet borgere, som benytter selvbetjent adgang, skal fordobles fra 45.000 til 90.000
• at ebogsudlånet skal 10-dobles fra 50.000 udlån årligt til 500.000 udlån årligt
• at antallet ebogslånere skal 8-dobles fra 2.500 lånere pr. måned til 20.000 lånere pr. måned
• at antallet arrangementer øges med 50% fra 4.000 årligt til 6.000

Antallet ebogslånere er allerede øget betragteligt. I januar, da kommunen skrev sine måltal, havde kommunen 4.246 ebogslånere. I juli var det øget til 6.096 lånere.

Effektiviseret vejledning

Logikken i den målrettede betjening er, at visse brugergrupper skal kunne klare sig selv. Det skal de hjælpes til fx gennem kollektiv vejledning. Den brugergruppe, som nævnes hyppigst, er gymnasieeleverne.

I efteråret 2014 gennemførte bibliotekerne Projekt Serviceomlægning, som var et målrettet tilbud til københavnske gymnasier med workshops, som skulle lære eleverne at betjene sig selv. Konklusionsrapporten efter forsøget siger bl.a.:

• “det lykkedes ikke, at få budskabet igennem om tilbuddet om workshops til elever via gymnasiet”
• “målet med kollektiv vejledning med henblik på at aflaste udlånet, lykkedes ikke”
• “målgruppen har ikke taget imod tilbuddet. Vi må konstatere, at målgruppen er svær at flytte”

Gymnasieeleverne er altså den eneste udtalte gruppe, man skal omlægge service for, for at give plads til målrettet service til andre grupper. Og det eneste forsøg, man har haft for at give gymnasieeleverne vejledning i stedet for individuel betjening, “lykkedes ikke”, “målgruppen er svær at flytte”.

Planen var, at der skulle oprettes et særligt uddannelseskorps. Gymnasieforsøgets evalueringsrapport siger klart “anbefaler, at der ikke nedsættes dette korps”.

En tilfredshedsmåling blandt kommunens kultur- og fritidsinstitutioner fra efteråret 2014 viste en overordentligt stor tilfredshed. Ud fra 8.476 brugeres svar var konklusionen, at hele “96% af brugerne på tværs af bibliotekerne, kulturhusene, idrætsanlæggene og borgercentrene var tilfredse”. Ni ud af ti af biblioteksbrugerne er tilfredse med åbningstiderne. Næsten 90% af bibliotekernes brugere mener, at tilgængeligheden af personlig betjening er vigtig i forhold til deres brug af biblioteket.

Københavns Biblioteker investerer i alt disse beløb i årene 2015-2017:

• Målrettet biblioteksbetjening: 21,8 mio. kr.
• Digitalt bibliotek: 9,9 mio. kr.
• Integreret borgerservice: 10,1 mio. kr.