Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ansvar for kulturen

        januar 9, 2023

      • Velkommen til SVM

        januar 9, 2023

    Aktuelt · Medier og internet · Politik · Tipsmidler

    Friere, rigere og trygt?

    • december 5, 2016
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    For et friere, rigere og mere trygt Danmark er titlen på VLAK-regeringens program fra november 2016. Spørgsmålet er, om det så også gælder kulturen?

    CulturCommentar:

    Bliver dansk kulturliv friere af initiativer i regeringsprogrammet? Bliver det rigere? Bliver det mere trygt?

    Overskriften på selve kulturdelen i regeringsprogrammet er Kultur, foreningsliv og medier. Det er helt neutralt. Uden retning og uden mål.

    Til forskel fra Venstres regeringsprogram fra 2015, hvor overskriften lød “Mangfoldig kultur og et stærkt foreningsliv”. Det var i det mindste en erklæring om væsentlige værdier.

    SRSF-regeringens program i 2011 havde overskriften Kulturpolitik: kultur, kunst og idræt. Også dengang uden værdier. Men dog med plads til kunsten i overskriften.

    Friere?

    Privatisering af TV2 vil leve op til overskriften friere. Trods fortsatte public service-forpligtelser vil en ikke-statsejet tv-station være friere for politisk styring, men naturligvis mere afhængig af markedskræfterne.

    Derimod vil en begrænsning af såvel licens som DR’s indhold svække DR’s frihed. Og en hårdere kurs over for medier vil i sagens natur også begrænse friheden.

    Overflytning af tipsmidler fra kultur til idræt vil i denne sammenhæng være neutral.

    Liberalisering af hestevæddeløb vil skabe større frihed for hestesporten.

    Skattefri præmiebonus til medaljetagere vil gøre, at disse føler sig friere.

    Rigere?

    De formodede fremtidige ejere af et privatiseret TV2, må forventes at blive rigere. Købet af tv-stationen skal naturligvis kunne forrentes. Samtidig vil staten – frohåbentlig – score en gevinst ved salget, om ikek andet få forbedret likviditeten. Ud fra rigdomskriteriet er der således tale om en win-win situation.

    Med færre licensindtægter vil DR samlet set få en lavere omsætning, altså blive fattigere.

    Omlægningen af tipsmidler vil gøre sporten rigere, men øvrig kultur fattigere.

    Hårdere kurs mod medier må indebære sanktioner som fx bøder, men vigtigst selvfølgelig perspektivet, at få medier til at ændre kurs og i mindre grad følge markedets logik. Altså fattigere medier.

    Såvel øget statsstøtte til hestevæddeløb som liberaliseringen af sporten vil gøre hestesportens aktører rigere.

    Skattefri præmiebonus til medaljetagere vil naturligvis gøre disse rigere.

    Mere trygt?

    Et privatiseret TV2 vil blive mere afhængigt af markedet som sådan. Uden statseje er det selvsagt mindre trygt. Mere uvist om public service-forpligtelser rent faktisk overholdes.

    Et mindre DR kan heller ikke leve op til ønsket om mere tryghed. Medarbejdere vil blive afskediget. Håbet vil være, at private medier kan få bedre økonomi og dermed skabe flere arbejdspladser – i hvert fald ikke afskedige så mange.

    Sætter man licensen ned med foreslåede 25% vil den enkelte familie spare godt 600 kr. i medieudgifter årligt. Det er vanskeligt at tro, at dette beløb vil blive brugt til at købe fx dagblade for.

    Den “trygge” løsning ville være at begrænse DR’s opgaver uden at skære i licensen.

    Overførsel af tipsmidler vil skabe større tryghed blandt idrætsorganisationer, men tilsvarende mindre i det øvrige kulturliv.

    Skrappere krav over for medier vil give mindre tryghed for medierne – men større tryghed for de mennesker, som risikerer at få krænket privatlivet gennem mediernes snagen.

    Aktørerne indenfor hestesporten vil blive mere trygge med øget statsstøtte. Det kan betyde, at flere travbaner overlever.

    Skattefri præmiebonus til medaljetagere vil næppe påvirke trygheden. OL afholdes kun hvert fjerde år, og det er kun yderst få, som kan være trygge ud fra fast forventning om medaljer.

    Plads til kunsten

    Ordet kunst optræder kun 6 gange i regeringsprogrammet og de 5 gange som en del af samlebegrebet “kunst og kultur” eller “idræt, kulturarven, den skabende kunst, folkeoplysningen”. Den eneste gang ordet kunst nævnes selvstændigt er i sætningen: “Regeringen lægger vægt på, at danskerne kan opleve kunst af høj kvalitet inden for alle kunstarter”.

    I Venstreregeringens program fra 2015 var ambitionen at “danskerne skal have nem adgang til nye kunsttilbud og den danske kulturarv”. Samtidskunsten eksisterer ikke som begreb i det aktuelle regeringsprogram.

    Det er ligeledes påfaldende, at ingen af kunstarterne nævnes i regeringsprogrammet. Der er tilsyneladende ingen ambitioner for musikken (selv om orkestersituationen fortsat er uafklaret), litteraturen, billedkunsten, filmen eller scenekunsten.

    Hverken biblioteker (lovændring om e-bøger og biblioteksafgift er ellers planlagt) eller museer nævnes.

    Regeringens offentlige italesættelse af regeringsprogrammet som ambitiøst, virker ikke dækkende for kulturområdet.

    Befolkningen er blevet danskere

    I kulturdelen af regeringsprogrammet for VLAK-regeringen omtales ”danskere” hele 9 gange. Det sker i sammenhænge som umiddelbart er naturlige: ”vi er som danskere rundet af de kulturelle værdimønstre og traditioner”, ”alle danskere har mulighed”, ”vi danskere mødes året rundt”, ”danskerne skal have adgang”.

    Ordet danskere optræder 9 gange ud af i alt 814 ord. I Venstreregeringens program fra juli 2015 optrådte danskere 3 gange ud af i alt 221 ord i kulturdelen. I SRSF-regeringens program fra oktober 2011 optrådte ordet danskere en enkelt gang – ud af 887 ord.

    I VK-regeringens program fra november 2001 (Fogh Rasmussen I) var der slet ikke nogen omtale af ”danskere” i kulturdelen, som var på 572 ord. Derimod nævnte man 2 gange befolkningen (”befolkningen skal have adgang” og ”befolkningens medieønsker”).

    Gennem de seneste 15 år er befolkningen altså blevet til danskere – i regeringsprogrammerne. I samme periode som diskussionen om alle de, som rent faktisk ikke er danskere, har fyldt mere og mere i den offentlige debat. Det har tilsyneladende resulteret i et stærkere behov for at markere netop det danske.

    Regeringsprogrammets brug af danskere har ikke nogen praktisk endsige lovgivningsmæssig betydning. Der er ingen forslag, som handler om at prioritere etniske danskere frem for andre dele af befolkningen.

    Tom Ahlberg
    Ansv. redaktør

    • Tilbage Finanslov 2017: Kulturarven vandt
    • Næste VLAK’s kulturprogram

      Læs også:

    • 5 love på vej november 7, 2022
    • Søndag Aftens valgprogram oktober 3, 2022
    • Større frihed for DR oktober 3, 2022
    • Kulturvalgkamp? Den er endnu ikke startet på Facebook. oktober 3, 2022
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Brasilien får igen et kulturministerium
      • Arkitekter samles i København
      • Bastebro
      • Store teatre klarer sig bedst
      • Kulturøkonomi for interesserede
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Friere, rigere og trygt?
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.