Facebooksommeren: bogmoms, DR, ytringsfrihed og morgensang

Især en af kulturpolitikerne havde travlt med alskens forskellige markeringer denne sommer.

De som påstår, at folketingets politikere holder sommereferie mens folketinget formelt har ferie, følger i hvert fald ikke kulturpolitikerne! Isære Liberal Alliances Katrine Daugaard, som nærmest har været på Facebook hele ferien.

Kunst og frie ytringer

Politiske markeringer ved nogle af sommerens mange festivaller, fik kulturpolitikere til tasterne. Først ude var Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, som skrev:

Jeg tror, at mange mennesker er trætte af den konstante politisering af det offentlige rum, hvor alle mulige begivenheder bliver afbrudt og ødelagt af demonstranter. Folk vil rent faktisk bare gerne se koncert, og ikke få ødelagt deres dyre festivalbilletter af højlydte demonstrationer. Havde jeg selv været til stede under koncerten, havde jeg taget mit gode tøj og forladt festivalen med det samme. For i mine øjne bliver det jo et meget ekskluderende event. Kunst må gerne være politisk og aktivistisk. Og min kritik handler slet ikke om, hvorvidt man har lov til at demonstrere eller sige forfærdelige ting. Det handler om den kultur, vi ønsker at have. Om den måde, vi omgås hinanden i det offentlige rum. Og der synes jeg ikke, at Roskilde Festivals tilgang er noget, vi bør stræbe efter. Specifikt i forhold til Roskilde Festival, synes vi i Liberal Alliance, det er bemærkelsesværdigt, at der igennem nogle år nu har været en ensretning af politiske budskaber, debattører og kunstnere. De hævder selv, at de imødekommer de emner og temaer, som optager unge. Men jeg synes de har en helt skæv opfattelse af ungdommen. Hvad med de mere end 20%, der stemmer Liberal Alliance? Eller alle mulige andre, der ikke er palæstinaaktivister. Det står Roskilde frit for, om de vil bedrive politisk aktivisme frem for musikfestival. Eller om de vil være et sted for den yderste venstrefløj. Og vi kommer aldrig til at foreslå, at vi politikere skal bestemme eller lovgive om det. Dét, jeg synes er kritisabelt, er, at helt almindelige mennesker bliver taget til gidsel i et aktivistisk show, når de forsøger at nyde en koncert. Herudover hævder Roskilde Festival selv, at de går op i diversitet og mangfoldighed, men så synes jeg ærlig talt, at deres forståelse af de to ord er ret fattig.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Opslaget giver anledning til forskellige synspunkter på Israel-Gaza-konflikten, som i øvrigt indgår i den offentlige debat.

Helle Bonnesen fra Konservative følger trop:

Der skal ikke være politisk propaganda på Roskilde Festival Når et band på Orange Scene bruger deres koncert til at vise slagord som »Israel begår folkemord« og inviterer aktivister op for at råbe politiske budskaber ud til tusindvis af festivalgæster, forsvinder det frirum, som festivalen burde være. Det minder om det, vi så på Glastonbury Festival i England, hvor Bob Vylan misbrugte scenen til at trække publikum ind i råb, der nærmest lød som en opfordring til drab på israelske soldater. Den slags absurd politisk propaganda skal musikscene ikke bruges til. Kunstnere skal selvfølgelig bruge deres ytringsfrihed. Men der er en vigtig forskel på kunst, der åbner for debat og politiske markeringer, og scenestunts som kun lader én side komme til orde. Folk tager ikke på Roskilde for at blive trukket ind i en konflikt midt under en koncert. De kommer for musikken, oplevelserne og det fællesskab. Især i en tid, hvor vi i forvejen er omgivet af konflikter og polarisering. Roskilde Festival har et ansvar for at overveje, hvilket rum de giver plads til. Festivalen har i mange år været stolt af at være et sted med mangfoldighed og mange forskellige stemmer. Hvis det skal tages alvorligt, skal der også være plads til flere perspektiver, ikke kun de stærkeste råb fra scenen. Vi har set, hvad der skete med Pride i København. Her gik politiske markeringer for vidt, og det kostede opbakning, deltagere og sponsorer. Det vil være en skam, hvis Roskilde ender samme sted. Vi skal værne om Roskilde Festival som en stolt dansk tradition. Musikken skal samle publikum og skabe et rum, hvor alle føler sig velkomne, ikke bruges som et redskab til ensidige budskaber, der splitter folk i grupper. Jeg håber, festivalens ledelse husker, at det netop er musikken og fællesskabet, der gør Roskilde til noget, vi kan være fælles om og stolte af.

Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Kommentarerne er lige så delte som synspunkterne i øvrigt er om Gaza-besættelsen. En del fremhæver, at ytringsfriheden må gælde for alle, også dem man er uenig med.

Også Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti føler sig kaldet til at skrive:

Islam har INTET at gøre på danske festivaler.

Opslaget opnår 15.000 reaktioner, heraf 1.500 kommentarer. Langt de fleste er enige med Pia Kjærsgaard. Der er dog også mange kommentarer, som har indvendinger af forskellig art.

Katrine Daugaard følger sit første indlæg op:

»Kunsten skal kunne være kontroversiel. Sådan har det altid været. Det bliver først problematisk, hvis kulturlivet lader sig forskrække – og begynder at censurere, fordi det virker kontroversielt.« sådan siger Søren Gade som er kommunikationschef på Vega. Det er jeg fuldstændig enig i. Problemet med hele kulturbranchen er jo bare, at det kunstneriske miljø ikke ville være lige så åbne og inkluderende, hvis der var tale om en gruppe fra højrefløjen, der ønskede død over deres fjender.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske Tidende: De er sigtet for terror – nu åbner Vega i København dørene for dem.

Opslaget opnår 25 reaktioner.

Udlodningsmidlerne

Årets fordeling af udlodningsmidler blev meldt ud. Mogens Jensen fra Socialdemokratiet fortalte:

KULTURAFTALE SIKRER ADGANG TIL KUNST OG KULTUR TIL FLERE! I en bred kreds af partier er vi blevet enige om at fordele over 300 mio kr af de kulturelle udlodningsmidler (tipsmidler) til kunst og kultur i hele landet. Her er der blandt andet en håndsrækning til Jazzhus Montmartre på 1,25 mio. kr., Nordkraft Big Band og Odense Jazzorkester med hver 1 mio kr. Samtidig får flere musikfestivaler støtte. Det gælder blandt andre initiativet Folk Spot på Tønder Festival, der har fokus på at udbrede dansk folkmusik internationalt, SPOT ROOTS, der fremhæver nogle af landets mest talentfulde roots-musikere samt Næstved Metalfest og Dansktopfestivalen i Svendborg. Vi har sat 2,0 mio. kr. af til at udbrede den danske sangskat, og der er sat 1,5 mio. kr. af til Arbejdersangbogens 100 års-jubilæum. Blandt de nye initiativer, der får støtte, er også en række institutioner og foreninger, der arbejder med at få kunst og kultur ud til flere. Eksempelvis får foreningen Fuldt Hus og sammenslutningen Almene Kunstklubber hver 1,5 mio. kr. til deres arbejde med henholdsvis at formidle gratis-billetter til primært teaterforestillinger videre til socialt udsatte mennesker og at samle borgerne i almene boligområder om kunsten. Vi er også enige om at videreføre og i enkelte tilfælde forhøje tilskuddene til Institut for Børnekultur (tidligere Kulturprinsen), Aalborg Teater, Bakkens Hvile, Sølund Musikfestival og Spil Dansk. Endelig har vi aftalt at sikre økonomien for det ukrainske kulturhus i København i årene 2025-2028. Samtidig stiger det faste årlige støttebeløb fra 3,0 mio. kr. til 4,0 mio. kr. Men meget mere støttes af årets udlodningsmidler til gavn for kulturlivet og danskerne.

Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Katrine Daugaard er også positiv til uddelingerne, men dog forbeholden:

Det kulturelle aktstykke er fordelt for endnu et år. Kulturen spiller en helt afgørende rolle for vores samfund og danskernes liv. Den binder os sammen og giver os et fælles ståsted. Kulturen er også med til at fremme værdier som demokrati, frihed og tolerance, der er centrale for vores samfund. Statsstøtte kan være afgørende for mange, dog ser vi i LA gerne en sanering af det kulturelle aktstykke. Som fynskvalgt, er jeg glad for at CLAY, Odense Jazz orkester og Svendborg dansktopfestival i år får en håndsrækning, men LA er også stolte over at kunne støtte Jødiske kulturfestival, IKON og meget andet.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf fire kommentarer.

DR

Især Frihedsbrevet har bragt en række artikler, som har set kritisk på DR’s pengeforbrug. Det har givet Katrine Daugaard fra Liberal Alliance til ganske mange osplag, som har forargelse over DR som den tydelige fællesnævner:

Jeg har set Frihedsbrevet‘s aktindsigt og må sige, at jeg finder det pænt mærkeligt, at DR P1 tilsyneladende afholder seminar på et luksus spa hotel og ikke mindst, at de ikke vil fortælle alle os der betaler for det, hvad den samlede omkostning er.
“Flere gange om året drager en diligence fra Danmarks Radio af sted til Helsingør for at holde seminar på det eksklusive Marienlyst Strandhotel. Her står den på alt fra faglige oplæg til lerdueskydning, teambuilding og afslapning. Prisen ligger på omkring 3.000 for halvandet døgn pr. person, og nogle gange kan der være 80 mennesker med på et seminar.”
Hvis ikke de vil oplyse en samlede pris så har DR reelt carte blanche til at bruge løs af borgernes penge. Det er jo præcis af grunde som dette her, at vi i Liberal Alliance ikke vil være med til at give 3,7 mia kr årligt til DR. For ligesom vi kender det i alle andre offentlige institutioner, så skal de knap 4 mia for alt i verden bruges, så det ikke afsløres at man kan nøjes med mindre.
For hvordan i alverden bliver man bedre til at lave TV af, at nogle chefer har været ude og skyde lerduer, være i spa og lede efter poster på Kronborg?
Det her lyder helt crazy og derfor skal vi vide hvad det koster. Man skal ikke kunne sidde og gemme sig bag konkurrencehebsyn her. Derfor er en række spørgsmål på vej til ministeren fra undertegnede.

Opslaget henviser til en artikel på Frihedsbrevet: DR anklages for fråds – holder seminarer på luksushotel og mørklægger regningen.

Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf 20 kommentarer. For en gangs skyld er Daugaard i modvind i et af sine opslag om DR. De fleste mener, at niveauet svarer til, hvad der er normalt i mange private virksomheder.

Næste gang skriver Daugaard:

Frihedsbrevet kan i dag berette at DR nu også har afholdt seminarer i lejede lokaler lige ved siden af DR byen for en kvart million kr.
Det er mig simpelthen komplet ubegribeligt, at de to meget store og meget dyre bygninger som udgør DR byen, ikke er gode nok til at afholde møder i. Der er et hav af mødelokaler i DR Byen. Der kunne man sagtens have holdt de relevante møder. Det her er skatteborgernes penge, der kunne være brugt til noget andet og det er endnu et tydeligt bevis på, at man sagtens kan spænde livremmen ind på DR.
Til Frihedsbrevet svarer Niels Ammitzbøll:
“Jeg mener ikke at DR adskiller sig fra andre virksomheder ved at afholde seminar, hvor man over mange timer kan diskutere strategi, trivsel eller ideudvikle og nogen gange, hvor det ikke er nødvendigt med overnatning mener vi, at det er helt naturligt at blive i Ørestaden”
Men niels er HELT gal på den, når han ikke mener, at DR skiller sig ud fra andre virksomheder. DR er statsejet og statsfinansieret – betalt af danskerne for at producere public service indhold. For det giver vi dem svimlende 3,7 mia kr. Årligt. Det virker komplet væk fra vinduet når han sammenligner sin offentlige arbejdsplads med private virksomheder.

Opslaget henviser til en artikel på Frihedsbrevet: DR brænder flere hundrede tusinde kroner af på møder, som foregår 220 meter fra DR Byen.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf to kommentarer.

Så er det Den store juniorbagedyst, der står for skud:

Jyllands-Posten’s historie om, hvad der i virkeligheden foregik af korrespondancer og aftaler ift Mette Frederiksens deltagelse i Den store junior bagedyst er lige præcis virkeligheden bag et ræverødt DR, som Liberal Alliance mener, at borgerne skal have mulighed for at fravælge og betale til. Jeg har derfor sendt følgende spørgsmål afsted til Kulturminister Jakob Engel-Schmidt Finder ministeren det rimeligt, at DR tilrettelægger dele af deres arbejde efter, at Statsministeren kan bruge indhold, hun medvirker i, på sine sociale medier; mener ministeren ydermere, at andre medvirkende politikere bør stilles samme vilkår; og mener ministeren, at DR bør gøre sig lige så store bestræbelser på at få andre fremtrædende politikere end regeringens til at medvirke i programmer? Der henvises til Statsministerens deltagelse i Juniorbagedysten. Mener ministeren, det er DRs opgave at agere kampagneplatform for statsministeren? Mener ministeren, at det er DRs opgave at lave godt indhold til statsministeren og dennes målgruppe, og mener ministeren ydermere, at det er DRs opgave at portrættere statsministeren favorabelt? Mener ministeren, at DR gør tilstrækkeligt for, at statsministeren også medvirker i kritiske interviews? Mener ministeren, at det bør være en forudsætning for partiledere, der gerne vil deltage i DRs bløde formater, hvor der ikke laves kritisk journalistik, at disse partiledere OGSÅ medvirker i kritiske interviews og deltager i partilederdebatter? Vil ministeren redegøre for, om DR i andre sammenhænge har bestræbt sig på, at medvirkende politikere kan bruge indhold, de medvirker i, på deres private sociale medier eller om der ydes særbehandling til statsministeren? Ministeren bedes indhente oplysninger fra DR på samtlige tilfælde i de sidste ti år, hvor DR på samme måde har tilbudt medvirkende politikere at sørge for, at der indhentes forældretilladelser til, at indhold med medvirkende børn kan deles på de pågældende politikeres sociale medier.

Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf ti kommentarer. Der er enighed om kritikken af DR. Og så udspinder der sig en dikskussion om LA’s ansvar for lukningen af Radio24syv

Og mere om samme sag:

Det er og skal ikke være DRs opgave at lefle for Mette Frederiksen ved at tilbyde hende det redaktionelle ansvar samt lave content og indhente forældretilladelser til hendes SoMe platforme!

Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard. En enkelt kaldet Statsministeren for “klamme heks”. Det reagerer Daugaard ikke på.

Katrine Daugaard markerer også modsatnd over hvilke mennesker DR ansætter:

Vi taler her om en mand fra den yderste venstrefløj. Han fejrede Mads Lundbys død. Han sagde i P1, at han så politiet tæske en 13 årig pige halvt ihjel, da Ungdomshuset blev ryddet. Det er bekræftet af flere kilder, at det ikke passede. Han forsvarede fest i Ungdomshuset, der fejrede Ritt Bjerregaards død. Han fejrede, da United Healthcare CEO Brian Thompson blev dræbt på åben gade i USA (drabet var et attantat, og han blev dræbt i funktion af sin rolle i det amerikanske sundhedssystem) og han mener at terror bare er drab, som den herskende klasse ikke kan lide. Det er den slags menneske DR kalder talent. 🤯

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske Tidende: Han fejrede døde politiske modstandere. Nu er 28-årig debattør et af DRs nye talenter.

Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Fællesnævneren for kommentarerne er, at man bør lukke DR.

Også denne sag kræver flere opslag:

DR’S FORSVAR FOR HARALD TOKSVÆRD FALDER TIL JORDEN I første radioprogram, som Harald Toksværd har lavet som ny DR-repræsentant, siger han, det ”egentlig det er fint nok med lidt småkriminalitet”. Billigelse af at bryde loven direkte på P3? Sådan, DR! Jeg kommer til at spørge ministeren om, hvorvidt det er acceptabelt at DR bruger penge på billigelse af kriminalitet. Og lad mig slå fast, at min kritik handler om DR’s dømmekraft og politiske bias. Ikke om Harald Toksværd i sig selv. Ville DR have ansat en eks frontfigur i Generation Identitær, der i sin første udsendelse lige får sagt, at det er helt okay at begå lidt kriminalitet, så længe det går ud over muslimerne? Det tror jeg godt, vi alle kender svaret på.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Opslaget fører til den faste kritik af DR – og en række reaktioner fra folk, som har sympati for Generation Identitær.

Så reagerer Daugaard på DR’s pengeforbrug:

DR – Danmarks absolut største mediehus, har brugt 12,7 mio kr på seminarer over de sidste 5 år. Og selvom danskerne har betalt for to store nye bygninger i DR byen, så har de oven i købet også brugt 875.600 kr på at leje mødelokaler få meter fra DR byen, over samme periode. I LA har vi fremlagt et forslag om at frasælge DR, så den enkelte dansker selv kan tage stilling til, om man har løst til at bidrage til Danmarks dyreste mediehus. Eller om man hellere vil støtte et af de mange journalistiske kvalitetstilbud.

Opslaget henviser til en artikel på Frihedsbrevet: DR bruger millioner på hoteller: “Det er tant og fjas”.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Og mere om penge:

DR – Danmarks absolut største mediehus, som stort set ikke producerer afslørende journalistik af betydning og igen og igen leverer fake-news-dokumentarer, ser et behov for at investere. I større journalistisk kvalitet? I bedre kvalitetstjek? Næ. Der er åbenbart brug for et nyt mangfoldigheds-IT-system til den nette sum af 1,6 mio.kr., som velsagtens skal hjælpe med at holde styr på deres kilders køn og hjemstavn. I LA har vi fremlagt et forslag om at frasælge DR, så den enkelte dansker selv kan tage stilling til, om man har lyst til at bidrage til kønskontrol og mangfoldighedshysteri. Eller om man hellere vil støtte et af de mange journalistiske kvalitetstilbud.

Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf ti kommentarer. Blandt kommentarerne er der både nogle som mener at DR er ok neutralt og forslag om at DR2 og P1 skal decentraliseres.

Katrine Daugaard reagerer også på et interview med DR’s nye generalsekretær:

Fakta rimer sgutte på midten!? 😂 sikke noget bullshit at påstå. At være faktasøgende, eller rettere – lave retvisende journalistik, burde til gengæld være det mest elementære hos enhver journalist. Det mener Bjarne åbenbart ikke er grundlæggende i DR og jeg har tilbøjelighed til at give ham ret, for vi har set et hav af dårlige journalistiske skæverter. Derfor bør danskerne kunne fravælge DR!

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske Tidende: Ny DR-chefs syn på verden kan virke skræmmende på de blå.

Opslaget opnår 75 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard. Der er klart en opfattelse af at DR består af lutter røde lejesvende.

Og så er det en DR-chef, der kører for meget i taxa:

Igen et udtryk for den totalt manglende respekt for borgernes penge, der opstår når man får gratis penge fra staten. Danskerne skal kunne fravælge DR. Læs vores udspil herom samt forslag om fremtidens public service her:

Opslaget henviser til en artikel på Frihedsbrevet: Tørrer regningen af på danskerne: DR-direktør tager taxa til og fra arbejde.

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf ti kommentarer. Kommentarerne er lige så forargede som Katrine Daugaard.

Og så mener Daugaard, at DR ikke skal ansætte eksterne konsulenter

Hvem havde set det komme, at Bjarne Corydon ansætter eksterne konsulenter til at udføre… tadaaaa… hans eget job!? At han tilsyneladende ikke han kan finde nogle kloge og kreative hoveder blandt de 2379 årsværk der er ansat på DR, som kan udvikle DR sammen med ham selv i spidsen, er mig fuldstændig ufatteligt og siger vel sådan set også en del om tilstanden på DR. DR får alt for mange penge og vi får alt for lidt for dem. Derfor skal danskerne kunne fravælge DR!

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske Tidende: Internt opslag afslører: Bjarne Corydon hyrer eksterne konsulenter til arbejdet med DRs nye strategi.

Opslaget opnår 180 reaktioner, heraf 40 kommentarer. Kommentarerne er gennemgående bare kritiske til såvel DR som Corydon. Enkelte prøver dog at forklare, at det er ganske almindeligt at hyre eksterne konsulenter til strategiarbejde.

Morgensang

Kulturminsiteren har glædet sig over en vellykket kampagne for morgensang i skolerne. Katrine Daugaard finder ikke samme glæde:

“Mere end halvdelen af alle skoler synger nu morgensang” lyder det fra Kulturminister Jakob Engel-Schmidt og Phillip Faber. Opbakkende til det udsagn, bruges antal procent af ansøgere til puljen. Men bare fordi en skole har ansøgt en pulje om at få besøg af en af de dyrt betalte stjerner, der har deltaget i projektet, eller at man har fået betalt nogle sangbøger af kulturministeriet, så er det altså ikke lig med, at skolen fortsætter kontinuerligt, med at afholde morgensang. Jeg tænker også, at der med mangel på dygtige musiklærer i Folkeskolen, er pænt stor forskel på, hvor dejlig en musikalsk oplevelse og start på dagen dette er. Derfor var pengene bedre brugt på, at løse den udfordring vi nu har stået i i mange år – nemlig at få genskabt en god og stærk musiklæreruddannelse. Jeg så den gerne med et ben ind i både professionsskolerne og konservatoriet. Men i stedet spiller ministeren pengene på rendyrket populisme.

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf fem kommentarer. Der er enighed med Katrine Daugaard. En enkelt synes at alt, der kan styrke musikken i skolerne er godt.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet er derimod godt tilfreds:

52 % AF SKOLEELEVERNE SYNGER NU MORGENSANG!😊 Fællessang er godt for fællesskabet og sangen skaber glæde og godt humør. Derfor er det fantastisk positivt at vi nu kan konstatere, bl.a efter en målrettet indsats fra regeringen, at 52% af landets skoler synger morgensang. Særligt glæder det mig at det i midt-og vestjylland er hele 66% af skolerne der har morgensang og hvor særligt Herning, Holstebro og Skive kommuner ligger i top-15! Nu skal vi bare have resten af skolerne med!

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf 15 kommentarer.

Kulturminister Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne har samme grundfølelse som Mogens Jensen:

Morgensangsmissionen er en succes! Ved skolestart sidste år stod Phillip Faber og jeg med en lidt skør idé: Hvad nu hvis vi – helt uden tvang – kunne få en fjerdedel af landets skoleelever til at synge morgensang i løbet af bare ét år? Ikke fordi de skulle. Men fordi de havde lyst. Mange mente, at det var for ambitiøst – måske endda tosset – at sætte et så konkret mål. Men netop i dag, hvor tusindvis af børn møder ind til første skoledag, kan jeg med hånden på hjertet sige: Vi nåede det!. Og en del mere til. For over halvdelen af landets skoler synger nu morgensang. Det betyder, at det i dag er mere almindeligt at aflevere sit barn på en skole med morgensang end en uden. Det gør mig varm helt ind i hjertet – for helt ærligt, der er meget politik, som er alt for ukonkret. Det her er det stik modsatte. Og det er i øvrigt slet ikke min fortjeneste. Det er frugten af enormt mange menneskers hårde arbejde: musiklærere, pædagoger, skoleledere – og 18 af Danmarks dygtigste musikere, der har rejst landet rundt og tændt gnister i alt fra små skolegårde til store gymnastiksale 🙌. Det er resultatet af ægte ildsjæle, der har knoklet for at give næste generation musikglæde og magiske fællesskaber. I Midt- og Vestjylland, hvor næsten 2 ud af 3 skoler nu synger morgensang, afholdes den sidste morgensangskoncert netop i dag 🎤. Men missionen – og ambitionen om at sprede sangglæden endnu længere ud – lever videre. Og her har jeg brug for jeres hjælp: Hvordan får vi resten med? Hvordan kan vi – sammen – sikre, at ALLE børn i Danmark får lov at starte dagen med musik, fællesskab og et smil? Jeg vil gerne høre alle jeres gode råd. Tak for sangen. Og lad os blive ved. 🎶

Opslaget opnår 1.000 reaktioner, heraf 80 kommentarer. Opslaget vækker nærmest kun glæde. En enkelt spørger: Hvor mange skoler sang morgensang FØR din morgensangsmission? Det er jo svært at definere noget som en succes, hvis man ikke ved, hvor meget I egentlig har rykket på tingene for de 15 millioner kroner det kostede?

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance sprøger tilsvarende:

Kulturministeren fejrer at “morgensangsmissionen” er en succes, fordi 50 pct af landets skoler nu synger morgensang. Jeg spurgte tidligere ministeren ind til, hvor mange skoler der sang morgensang før projektet og svaret var, at det aner man ikke. Men Kristeligt Dagblad lavede i 2014 en stikprøve blandt 438 skoler, som viste at godt 50 pct af skolerne sang morgensang. Altså har man muligvis nu brugt 15 mio kr. på at øge andelen af skoler der synger morgensang fra 50 pct til 50 pct. 🤥🤡 Der mangler ikke penge, der mangler fornuft.

Opslaget opnår 110 reaktioner, heraf ti kommentarer. Der er mange andre og vigtigere ting at bruge penge på i skolerne, mener de fleste kommentarer.

Luk Statens Kunstfond

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance skriver:

Pia Kjærsgaard vil lukke statens kunstfond. Det kan Liberal Alliance bakke op om hvis det betød penge sparet. Men mon ikke Pia ønsker at det i stedet er os politikere der skal uddele pengene? Her må jeg sige, at det ville være endnu værre, både ift manglende inhabilitet, men også mangel på faglighed. Se bare hvor lemfældigt f.eks det kulturelle aktstykke og SSA midlerne fordeles. Alle ordførere forsøger at hive mest muligt hjem til egen kreds eller til dem de har haft flest kaffemøder med, selvom de fleste har meget lidt faglig indsigt og ministerierne mangler det store overblik. Jeg synes også det er dybt kritisabelt at læse om medlemmer af Kunstfonden som uddeler milioner af kroner til hinanden. Men det kan vi rimelig let komme udenom, hvis det er vilje til at ændre reglerne. For selvfølgelig bør man ikke selv kunne modtage fondens midler i de 4 år man er medlem – i øvrigt med løn.

Opslaget opnår 35 reaktioner, heraf ti kommentarer.

Statuer og køn

Katrine Daugaard engagerer sig også i diskussionen om statuer og køn:

Er jeg den eneste kvinde, der synes det her tiltag er fjollet, unødvendigt og komplet spild af dine og mine hårdttjente penge? Man er komplet historieløs, hvis ikke man forstår hvorfor der er flere statuer af mænd end kvinder. Dette behøver vi altså ikke korrigere bagudrettet for. Desuden tror jeg heller ikke, at en eneste kvinde, sådan går og kigger på statuer, og tænker “nå, her i Odense er der kun statuer af HC Andersen. Så kan sådan en kvinde som mig nok ikke blive forfatter” Come on, det er et latterligt initiativ det her Jakob Engel-Schmidt!

Opslaget opnår 70 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Der er enighed om at dette initiativ fra kulturministeren er spild af penge og ren woke.

Kulturpasset

Katrine Daugaard har tidligere kritiseret det kommende Kulturpas. Nu er der en ny anledning til kritik:

Det famøse kulturpas er ikke klar endnu pga. (surprise surprise): IT-løsningen, som i øvrigt koster 15 millioner😵

Opslaget henviser til en artikel på Altinget: Kulturpasset bliver forsinket. Og minister ved ikke, hvornår det bliver klar.

Opslaget opnår 40 reaktioner, heraf ti kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard.

Penge til film og tv

Mogens Jensen glæder sig igen:

NU STYRKER VI PRODUKTIONEN AF FILM OG TV-SERIER I DANMARK! Socialdemokratiet og resten af regeringen har sammen med SF og Radikale Venstre i dag landet en aftale om en ny produktionsrabatordning for i film- og serieproduktion i Danmark. Med aftalen ønsker vi at fastholde store danske produktioner og tiltrække endnu flere internationale produktioner til Danmark. Det kræver, at Danmark er konkurrencedygtig og tilbyder attraktive vilkår, når det gælder film- og serieproduktioner. Aftalen indebærer derfor, at der afsættes 125 mio. kr. fra 2026 og frem til en produktionsrabatordning. Produktionsrabatten bliver den største i Skandinavien og skal sikre, at Danmark står stærkt i den globale konkurrence. Ordningen tilrettelægges som en refusionsordning, hvor 25 pct. af støtteberettigede omkostninger til produktion i Danmark kan refunderes til ansøger. Det glæder det mig meget, at vi med aftalen dermed skaber grobund for endnu flere film- og serieproduktioner i Danmark.

Opslaget opnår 160 reaktioner, heraf 40 kommentarer. Opslaget deler vandene. Nogle er glade for denne håndsrækning, andre synes det er spild af penge.

Filmtaget

Katrine Daugaard har gennem lang tid forfulgt sagen – og personerne – omkring Filmtaget. Rigsrevisionens kig, giver hende medhold:

Hvad sagde jeg! Rigsrevisionen har nu givet Kulturministeriet massiv kritik vedr deres ageren omkring DFI’s Filmtaget. Over 115 mio kr har Filmtaget indtil videre bekostet danske skatteborgere! Og shitshowet er ikke forbi endnu, da voldgiftssagen ikke er afsluttet. 16 medarbejdere er fyret som følge deraf. Rigsrevisionen giver mig ret i at: – et aktstykke skulle have foreligget finansudvalget 3 år tidligere end tilfældet var. – 20 års afdrag var ulovlig når lejekontrakten kun er på 9,5 år. Kulturmonitor skriver “Filmtaget koster årligt DFI 13,3 mio. kr. i årlige omkostninger.” Og at “DFI oplyser desuden, at Filmtagets udendørs biograf, Himmelbio, har haft 446 filmvisninger for et betalende publikum med en belægningsprocent på 47, hvilket har generet billetindtægter for 1,84 mio. kr.” Det er jo hovedrystende ringe!!! Billetindtægterne betaler formentligt ikke engang driften. Samtidig må man antage, at vejret og nyhedens interesse – herunder receptioner mv. – har fået besøgstallet op. Vi kan altså se ind i en virkelighed, hvor DFI år efter år bare skal betale 10 mio. pr. år for et filmtag som ingen efterspørger. Der mangler ikke penge – der mangler fornuft!

Opslaget opnår 120 reaktioner, heraf seks kommentarer.

Bogmomsen

Allerede før sommerferien åbner kulturministeren for debatten om bogmoms:

I øvrigt mener jeg, at bogmomsen skal afskaffes.

Opslaget opnår 1.000 reaktioner, heraf 300 kommentarer. De fleste er enige med ministeren. En del vil dog hellere afskaffe moms på sunde fødevarer.

Katrine Daugaard er helt uenig:

Nej, jeg er ikke enig! Bøger er ikke vigtigere end så meget andet og vores skatte og afgiftssystem er RIGELIGT kompliceret i forvejen. I stedet for at at finde små hellige graler hist og her, så skal vi lette skatten i både top og bund. INGEN skal betale over 50% i skat af den sidst tjente krone og INGEN skal betale skat af de første 5000kr.

Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf 20 kommentarer. Kommentarerne er – med lidt forskellige argumenter – enige med Daugaard i at nedsættelsen af bogmomsen er en skævert.

Katrine Daugaard fortsætter kritikken:

Det vælter ud af Jakob Engel-Schmidt’s kontor med dårlige populistiske ideer som ikke ændre en tøddel ved de basale problemer som jeg anderkender der er. Feks: – Mission morgensang – Kulturpasset – En medieombudsmand – og nu fjernelse af bogmomsen, finansieret af råderummet 🤡 Som om skattesystemet ikke er komplekst nok? Når man endelig fjerner tåbelige afgifter på chokolade og kaffe, ja så komplicere man det bare et andet sted, med at fjerne momsen på de områder man politisk eller ideologisk, gerne vil belærer danskerne på. I Liberal Alliance vil vi give danskerne den sidste opskrivning, samt fremtidige opskrivninger af råderummet tilbage. Det vil vi, fordi det er deres penge, som er indkrævet for meget og fordi vi selvfølgelig tror på, at frie myndige borgere godt selv kan finde ud af, hvad de vil bruge deres skattelettelse på.

Opslaget opnår 150 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Samtlige kommentarer er enige med Daugaard i modstanden mod at fjerne bogmomsen. De fleste ser det som en gave til overklassen – og som nyt unødvendingt bureaukrati.

Mogens Jensen tilslutter sig derimod forslaget:

VI VIL FJERNE MOMSEN PÅ BØGER OG GØRE BOGEN BILLIGERE Som en del af den kulturelle oprustning, foreslår regeringen nu at fjerne momsen på bøger. Bogen skal være billigere og mere tilgængelig for alle. Særligt blandt vores børn har vi en læsekrise. Læselysten er faldende og børn læser væsentligt dårligere end tidligere. Det er en helt forkert udvikling, for vi har i dag og fremover endnu mere brug for at kunne læse. Både for at kunne tilegne os nødvendig viden og information, men også for at nyde godt af alt det litteraturen kan tilbyde os af viden, gode historier, oplevelser og fordybelse. Forskning viser samtidig at læsning er godt for børn og unges trivsel og mentale sundhed. Litteraturen og bogen er en grundsten i vores kultur, dannelse og ikke mindst i udviklingen af vores sprog. Det skal vi værne om. En fjernelse af bogmomsen kan bidrage til, at der kommer flere bøger ud i hjemmene og dermed understøtte den danske læsekultur – også blandt børn og unge. Forslaget vil også bidrage til at styrke vores boghandlere og i det hele taget understøtte bøgernes og forfatternes økonomi. Samtidig bringer vi os på omgangshøjde med de øvrige EU-lande som alle har reduceret eller ingen moms på bøger. En undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv viser, at næsten hver fjerde dansker ville købe flere bøger, hvis de blev 20 % billigere. Og særligt blandt de unge er villigheden stor. Her svarer 41 % af de adspurgte, at de ville købe flere bøger. Der er altså mange gode grunde til at Socialdemokratiet og regeringen vil følge anbefalingen fra regeringens litteratur-arbejdsgruppe der før sommer foreslog at fjerne bogmomsen. Der er mange andre gode forslag fra arbejdsgruppen bl.a.om indsatser i forhold til techgiganter, streamingtjenester og public-servicemedier. En anden anbefaling fra arbejdsgruppen er at det offentlige køber flere bøger til skolebiblioteker, ungdomsuddannelser og andre uddannelsesinstitutioner. Det er også et godt forslag og en indsats som regeringen allerede er i gang med at løfte bl.a,. gennem bevilling af 540 mio til nye bøger og materialer til skolerne over de næste 10 år. Kulturministeren har også afsæt særlige midler til at styrke læselysten og regeringen vil inden længe præsentere en samlet litteraturhandlings- plan, som skal bekæmpe læsekrisen og styrke hele det litterære kredsløb. Udspillet vil tage udgangspunkt i det store arbejde og mange gode anbefalinger, Ar- bejdsgruppen for litteratur har leveret i maj 2022. Litteratur og bøger er med til at binde os sammen som samfund og sikre at vi får viden om og perspektiv på vores liv. Litteraturen er med til at gøre os klogere, mere vidende og reflekterende. I den tid, vi lever i – præget af store kriser og med meget misinformation – er det vigtigere end nogensinde før, at vi kan forholde os kritisk til samfundsudviklingen og den information, vi får. Der er behov for en kulturel oprustning. Her spiller litteraturen en stor rolle. Derfor skal vi styrke den og lette adgangen til den. En fjernelse af momsen på bøger og flere bøger til børnene vil være et rigtig godt bidrag til dette. Regeringen har afsat 330 mio kr på finansloven til indsatsen.

Opslaget opnår 260 reaktioner, heraf 110 kommentarer. Næsten alle er uenige i forslaget. Den samstemmende holdning er, at det er vigtigere at nedsætte momsen på fødevarer.

Kulturministeren skriver:

Kære Venner Jeg har en vigtig nyhed, jeg gerne vil dele med jer ⬇️ VI AFSKAFFER MOMSEN PÅ BØGER! I fremtiden vil denne her stak blive billigere for alle danskere med lysten til at læse. Jeg er simpelthen så glad for og stolt over, at regeringen med Moderaterne i spidsen har besluttet at afskaffe momsen på bøger. Det betyder at det fremover bliver billigere at købe bøger, tilegne sig viden og forsvinde ind i det univers, som kun det skrevne ord kan bringe os til. Jeg håber, at I er lige så begejstrede som mig?

Opslaget opnår 6.000 reaktioner, heraf 2.000 kommentarer. Det er et opslag, som deler vandene. Mange er begejstrede. Men der er også mange, som hellere vil have momsen ned på madvarer. Et enkelt spørgsmål står ubesvaret: hvordan vil I sikre at fjernelsen ikke bliver ædt op af prisstigninger fra forlag og andre dele af produktionskæden?

Mogens Jensen fra Socialdemokratietfølger op med flere initiativer:

LITTERATUREN SKAL LØFTES! En arbejdsgruppe for litteratur har det seneste år drøftet vilkårene for forfattere og litteraturens vilkår i en tid, hvor bl.a lydbogsstreaming forandrer forretningsmodeller og forbrugeradfærd på bogmarkedet. Arbejdsgruppen anbefaler bl.a tiltag vedrørende støttestrukturerne for litteraturen, forfatternes løn- og arbejdsvilkår på det digitale bogmarked, den litterære udvikling som følge af kunstig intelligens, børns faldende læselyst, udfordringer og muligheder for specifikke genrer inden for litteraturen samt vilkårene for dansk litteratur i udlandet. For Socialdemokratiet er det meget vigtigt at vi har en rig og mangfoldig produktion af litteratur i Danmark. Det udgør en hovedhjørnesten i dansk kultur. Derfor bakkede vi også varmt op om nedsættelsen af arbeidsgruppen. Vi takker for de mange gode forslag og vil nu gennemgå dem detaljeret med henblik på at kunne fremlægge en konkret handlingsplan med konkrete politiske initativer til fremme af litteraturen efter sommer.

Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 40 kommentarer.

Medieombudsmand

Også til forslaget om en medieombudsmand vender Katrine Daugaard tommelfingeren nedad:

LA siger nej til en medieombudsmand! Hvorfor? Fordi en medieombudsmand er overflødig, skadelig og endnu et eksempel på, at man spilder borgernes penge. Vi har i forvejen pressenævnet og straffeloven som fungere helt fint. Dertil er det samlede mediebillede, rigtig gode til at kritisere og debattere hinandens ageren, hvilket jeg finder sundt og godt. Hverken Søren Pind eller Jakob Engel-Schmidt har kunne komme med ét eneste eksempel på, at disse ikke er nok. For der ER i dag konsekvenser ved at levere dårlig journalistisk. Tager man F.eks DRs gevaldige fuck up af en fake news dokumentar, Det hvide guld, ja, så har den da gjort gevaldigt skade på DRs journalistiske renommé, ligesom de også handlede ved at fyre en chef og tage dokumentaren ned fra DRtv. Mener man at man som @Jan Grarup er udsat for injurier? Ja, så kan man anlægge et civilt søgsmål. Det vil altid være politikerne der sætter rammerne som en medieombudsmand skal arbejde under, og jeg har ikke tiltroen til, at hverken Mette Frederiksen eller hendes efterkommere engang i fremtiden, ikke vil bruge netop disse, til at kvæle den frie og kritiske presse, som er så vigtig. En medieombudsmand kan altså skade, fordi magthaverne kan kvæle kritisk journalistik ved at kalde det “skadeligt”. Det ER da pudsigt, at det netop er magthaverne der har det største problem med en kritisk og fri presse. Det har vi ikke i Liberal Alliance. For det er den frie presse, der til hver en tid skal holde os i ørerne – og ikke omvendt

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf seks kommentarer.

Og sporten

Jacob Engel-Schmidt fra Moderaterne skriver:

Hold profitjægerne væk fra børnefodbolden! ⚽️ Jeg er bekymret! For i fremtiden kan børn helt ned til 10 år blive kontaktet og lokket væk fra sammenholdet på fodboldholdet – væk fra det trygge frirum, hvor glæde, leg og fællesskab burde være det vigtigste – af klubber på jagt efter det næste kæmpetalent. Jeg har med stigende bekymring læst om DBU’s nye rekrutteringsregler, hvor børn helt ned til 10 år nu kan udtages til talentprogrammer og potentielt skifte klub langt tidligere end før. Jeg har forholdt mig stille – indtil nu. Men jeg er nødt til at gøre en ting helt klart: Idræt skal være et frirum. Et sted, hvor børn leger, lærer fællesskab og vokser – ikke en markedsplads for spekulanter med notesblok og dollartegn i øjnene. Jeg forstår godt, hvad DBU forsøger, og der er også gode intentioner. Når der allerede foregår gråzone-rekruttering, er det ansvarligt at forsøge at sætte rammer og beskytte børn bedre. Men resultatet her er efter min mening en ommer. For i forsøget på at regulere virkeligheden ender man med at legitimere en praksis, der grundlæggende ikke hører hjemme i børneidrætten. For børn i fodboldstøvler er ikke til salg. Sporten i Danmark er selvregulerende – og det er en demokratisk styrke. Det betyder, at idrættens egne organisationer har frihed til at udvikle regler og rammer, uden at den til enhver tid siddende kulturminister skal blande sig i, hvem der skal spille hvor, og hvordan der dømmes på banen. Men med friheden følger også et ansvar. Når børn rekrutteres som brikker i et voksenspil, har sporten pligt til at sige fra – ikke blot finde systemer, der gør det mere effektivt. Hvis 10-årige børn pludselig bliver objekter for systematisk rekruttering, risikerer vi at ødelægge netop det, der gør dansk breddeidræt stærk: Glæden, legen, fællesskabet og den frivillige ildsjæl i den lokale klub. Det betyder bestemt ikke, at vi ikke skal dyrke talenter. Og jeg er hverken imod talentudvikling eller klubskifte – det kan være helt rigtigt for nogle børn. Men den samtale skal foregå mellem barnet og deres forældre. Ikke med en mellemmand, der kontakter børnene direkte og stiller lokkende spørgsmål. Og indtil reglerne – forhåbentlig – bliver lavet om, vil jeg opfordre alle forældre, som oplever problemer med det her, til at tage direkte kontakt til DBU. Jeres stemmer er vigtige. Børnene har brug for, at vi voksne står fast. For som samfund er vi nødt til at holde fast i det helt simple budskab: Idræt for børn er ikke for profit – det er for livet.

Opslaget opnår 320 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Der er lutter enighed med ministerens opslag.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:

MINDRE BØVL OG BUREAUKRATI FOR FRIVILLIGE OG FORENINGER! Regeringen og Socialdemokratiet har, sammen med repræsentanter for fra foreningslivet, gennem noget tid arbejdet med at gøre op med det unødvendige bureaukrati, der skaber besvær for de frivillige ildsjæle i landets foreninger. Derfor har vi nu præsenteret et udspil med 30 initiativer, der skal gøre det nemmere at være forening og frivillig. 3 af de vigtige initiativer er: #Bankerne han hente oplysninger i centralt register. Regeringen vil oprette et centralt register for foreninger, hvor banker og relevante myndigheder kan få adgang til foreningernes oplysninger. Dette vil være med til at lette de administrative byrder for foreningslivet, så foreningslivet ikke igen og igen skal bruge mange ressourcer på at sende oplysninger og dokumentation som fx paskopier til bl.a. bankerne. #Færre skal give oplysninger til banken. Regeringen vil understøtte, at den igangværende evaluering og revision af Finanstilsynets vejledning om risikovurdering af foreninger færdiggøres, så den kan bidrage til at lette administrative byrder, og offentliggøres i 2025. Vejledningen forventes bl.a. at gøre det lettere for foreningerne ved at mindske det antal bestyrelsesmedlemmer, der skal gives oplysninger om til banken, ligesom det forventeligt bliver lettere at identificere sig ved brug af MitID frem for at møde op med pas eller kørekort. Regeringen vil endvidere undersøge mulighederne for at stille endnu færre krav til brug for hvidvask-kontrol, når foreninger er bankkunder. #Forhøjelse af skattefri godtgørelse til frivillige. Regeringen vil øge den godtgørelse, som frivillige skattefrit og uden dokumentation kan modtage fra foreninger, når de afholder udgifter til fx tøjvask og administration, fra samlet ca. 6.800 kr. om året til 10.000 kr. om året og samtidig forenkle ordningen administrativt. Derved vil de frivillige, der engagerer sig i foreningslivet, i højere grad kunne få godtgjort deres reelle udgifter til IT og telefoni mv. i forbindelse med deres indsats.

Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Opslaget bliver taget godt imod.

Finansloven

Før finanslovsforslaget bliver offentliggjort, har Mogens Jensen en teaser:

VI LAVER SIKKERHEDSNET FOR CIRKUS! Dansk cirkus er presset.��Senest er Zirkus Nemo gået konkurs. Og gennem årene har vi også set bl.a Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog forsvinde. Derfor er der brug for et fremtidigt politisk sikkerhedsnet for cirkus.��Sidste år sikrede Socialdemokratiet og resten af regeringen en økonomisk håndsrækning på fem millioner kroner til landets syv tilbageværende cirkusser. Den første statslige støtte til cirkus i nyere tid. Med næste års finanslov fortsætter denne håndsrækning med 5 mio kr. årligt til 2029. Det er ikke en symbolsk gestus. Det er en direkte anerkendelse af den kulturarv og det fællesskab, som dansk cirkus udgør for familier og publikum i hele landet med deres turnerende forestillinger i små og store byer. For Socialdemokratiet er det vigtigt at holde hånden under denne truende kulturform, som i mere end 200 år har bidraget til dansk kultur og fællesskab, så også de kommende generationer kan opleve duften af savsmuld, når cirkustæppet går.

Opslaget opnår 90 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Stort set alle kommentarer ironiserer over det politiske cirkus på Christiansborg.

Mere om finansloven fra Mogens Jensen:

EN SUPER STÆRK FINANSLOV FOR KULTUREN! Som socialdemokratisk kulturordfører er jeg stolt af, at vi nok engang løfter kulturen massivt i næste års finanslov med penge til bl.a afskaffelse af bogmomsen, en litteraturhandlingsplan, landsdelsorkestrene, styrkelse af danske medier, en medieombudsmand, bedre vilkår for foreningslivet, cirkus og EM i kvindefodbold. Særligt glæder jeg mig over at vi nu får mulighed for – gennem en scenekunstreform – at styrke scenekunsten i Danmark med 60 mio kr. årligt. Rigtig mange danskere går hvert år i teatret, og det skyldes ikke mindst at vi har dygtige teatre og scenekunstnere i hele landet. Men vi kan blive endnu bedre. En scenekunstreform vil ikke mindst kunne sikre at børn og unge i højere grad kan møde scenekunsten, at de lokale teatertilbud styrkes og at man i højere grad vil kunne nå ud til de borgere, som ikke normalt kommer i teatret.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf ti kommentarer. De relevante kommentarer er positive.

Også styrkelsen af landsdelsorkestrene fortjener en begrundelse fra Mogens Jensen:

STØTTE TIL LANDSDELSORKESTRENE Jeg glæder mig meget over at det er lykkedes at finde et økonomisk løft på i alt 15 millioner kroner til landsdelsorkestrene i den kommende finanslov. Penge, der fordeles ligeligt mellem de fem landsdelsorkestre – Copenhagen Phil, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Aarhus Symfoniorkester – og medfører , at hvert orkesters driftsbevilling forhøjes med en million kroner årligt i perioden 2026-2028.

Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf fire kommentarer.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. juni til 31. august 2025.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.