Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Ændringer i finansloven for 2026

        november 3, 2025

      • Kommunernes kulturbudgetter 2021-2025

        november 3, 2025

    Aktuelt · Medier og internet · Politik

    Facebook i september: Kulturkampen handler om Gaza

    • oktober 6, 2025
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Det mulige folkedrab i Gaza – eller rettere en underskriftsindsamling om dette – tog politikernes opmærksomhed i september.

    Som situationen i Gaza har overtaget en væsentlig del af den offentlige debat, har også DR’s behandling af konflikten sat sit præg på Facebook-debatten. Især har en underskriftsindsamling blandt DR’s medarbejdere sat sindene i kog. Allermest om Liberal Alliances Katrine Daugaard, som havde hele syv opslag om emnet i september.

    Først havde hun et opslag, stilet personligt til DR’s generaldirektør, men altså ikke mere personligt end at det offentliggjordes på Facebook:

    Kære Bjarne Corydon Som du nok har opdaget, har 30 af dine journalister i DR underskrevet et dokument, hvori de anklager Israel for “folkedrab”. Det er en grov og uunderbygget anklage, som meget tydeligt demonstrerer en grad af partiskhed og personligt engagement i et område, som flere af dem har som arbejdsområde, hvilket åbenlyst gør dem uegnede til at dække denne konflikt. Derfor har blandt andre Berlingske erklæret, at man betragter journalister, der har underskrevet en sådan erklæring, som inhabile i forhold til at dække krigen mellem Israel og Hamas, hvilket også svenske Dagens Nyheter har meldt ud. Jeg anser det for helt indlysende, at du som direktør for et public service-medie, der er betalt af danske skatteydere for at levere neutral og upartisk oplysning, kommer til samme konklusion og sørger for, at ingen, der på den måde offentligt og så markant tager stilling til en så betændt konflikt, kommer til at dække denne journalistisk. Naturligvis har alle deres ytringsfrihed, men ingen har krav på at dække et område, man offentligt har taget markant og partisk stilling til, journalistisk og for skattekroner. I særdeleshed da du i forbindelse med din tiltræden som generaldirektør gjorde det særdeles klart, at du ville sikre, at DR stod for en upolitisk og faktabaseret dækning – hvad denne underskriftindsamling naturligvis er et udtryk for det stik modsatte. Som du utvivlsomt ved, har DR allerede store problemer med sin troværdighed i lyset af skandaledokumentarer som “Grønlands Hvide Guld” og “Forfulgt af Politiet”, der begge viste sig at være voldsomt fejlbehæftede og med en markant venstreorienteret slagside. Jeg vil derfor bede dig om en garanti for, at du vil fjerne disse journalister fra dækningen af krigen mellem Israel og Hamas, som de åbenlyst har deklareret sig selv inhabile til at formidle neutralt og upartisk om. Jeg ser frem til at høre fra dig og tillader mig også at dele min henvendelse offentligt, da dette spørgsmål – af indlysende grunde – i høj grad har offentlighedens interesse.

    Opslaget opnår 250 reaktioner, heraf 30 kommentarer. Nogle takker Daugaard for at føre denne kamp, andre mener at hun vil begrænse journalisters ytringsfrihed.

    Dagen efter skriver Daugaard:

    I går bad jeg den nuværende DR-direktør og tidligere socialdemokratiske minister Bjarne Corydon om en garanti for, at ingen af de knap 40 DR-medarbejdere, som har underskrevet en erklæring, der bl.a. anklager Israel for “folkedrab”, kommer til at dække konflikten mellem Hamas og Israel fremadrettet. Og jeg kan konstatere, at RIGTIG mange af de DR-medarbejdere, som indtil for nylig havde skrevet under, får deres skatteyderfinansierede løn for at beskæftige sig med lige præcis nyheder og udlandsdækning, hvor Gaza selvsagt fylder rigtig meget. Det er uacceptabelt. Naturligvis kan vi ikke acceptere, at borgernes skattepenge bliver brugt på at lønne journalister for at dække et område, de selv åbenlyst har erklæret sig dybt partiske og dermed åbenlyst inhabile i forhold til. Imidlertid har jeg absolut intet hørt fra Bjarne Corydon. Men i dagens Jyllands-Posten kan jeg nu læse, at en af DR’s utrolig mange mellemledere taler solen sort om angivelige misforståelser og spidsfindigheder ift. den politiske erklæring, de har skrevet under på. Og om journalister, der trækker deres underskrifter, fordi de efter kritikken tilsyneladende ikke længere vil stå ved deres holdninger. Bjarne selv er dog intet sted at se. Men journalister med bondeanger og DR’s damage-control er jeg imidlertid flintrende ligeglad med. Det her handler om DR’s troværdighed og borgernes ret til en upartisk brug af de knap 4 milliarder kroner, som de er tvunget til at betale DR hvert år. Det eneste, jeg derfor kan acceptere, er, at Bjarne Corydon, som DR’s generaldirektør, gør det samme som bl.a. Berlingske og Jyllands-Posten – erklærer, at man som underskriver på en erklæring, der kobler Israel til folkedrab, ikke kan dække denne konflikt. Hvis Bjarne Corydons fornemme ord om et faktabaseret og upolitiserende DR skal have nogen som helst troværdighed, så er det absolut det minimale, som man kan forvente. Derfor ser jeg frem til, at Bjarne Corydon kommer ud af sit flyverskjul, lever op til sine egne flotte ord og sikrer, at åbenlyst inhabile medarbejdere ikke længere kommer til at dække konflikten mellem Gaza og Hamas. Den udmelding venter jeg stadig på.

    Opslaget opnår 700 reaktioner, heraf 180 kommentarer. Kommentarerne takker Katrine Daugaard og føler sig bekræftede i at DR er ræverødt. Nogle forsvarer, at ytringsfriheden også gælder for journalister. En enkelt opfordrer til en konsekvens for journalisterne: “De skal bare henrettes på åben skærm som det første når 18 nyhederne starter og så skal listen offentliggøres så vi andre kan tage affære for de resterende kujoner.” Daugaard kommenterer ikke dette.

    I næste opslag skriver Daugaard:

    Bjarne Corydon bliver nødt til at komme ud af sit flyverskjul Forleden bad jeg direkte den tidligere socialdemokratiske minister og nuværende DR-generaldirektør, Bjarne Corydon, om en garanti for, at ingen af de knap 40 journalister, der skrev under på en stærkt politiserende underskriftsindsamling, der direkte koblede Israel til folkedrab i forbindelse med landets krig mod terrorbevægelsen Hamas, fremover kommer til at dække denne konflikt. Flere private medier, der – i modsætning til DR – ikke er underlagt nogen public service-forpligtelser eller modtager milliarder i skattekroner, har intet problem med at se, at man selvfølgelig ikke kan komme med dybt politiske erklæringer om et emne, man selv dækker journalistisk. Men selvom DR har erkendt, at journalisterne har brudt DR’s egne retningslinjer, er dette åbenlyst meget svært for DR at erkende. I flere tilfælde har DR sendt en af stationens utroligt mange mellemledere ud for at tale solen sort om noget med individuelle vurderinger, tilbagetrukne underskrifter og samtaler med de ansatte. Senest i Presselogen, hvor der ikke kom antydningen af svar på, om disse journalister fremover kan dække konflikten eller ej. Det er ikke godt nok. Bjarne Corydon har selv gjort et faktabaseret og ikke-politiserende DR til sin mærkesag ved sin tiltræden. Men nu står DR i endnu en voldsom møgsag foranlediget af venstredrejede journalister på stationen – desværre blot den seneste i en lang række møgsager med venstredrejet slagside. At se DR-journalister agere åbenlyst politisk i deres arbejdsplads’ navn er det lodret modsatte af det, som vi blev lovet af Bjarne Corydon, hvilket gør det så meget desto mere pinligt, at generaldirektøren tilsyneladende er gået i flyverskjul bag mellemledere. Det er lige så pinligt som det er uacceptabelt. Derfor ser jeg mig nødsaget til at tage dette spørgsmål op med kulturministeren, som jeg kommer til at stille en række spørgsmål om sagen, for at få afklaret, hvorvidt DR faktisk kommer til at fjerne alle de DR-medarbejdere, der skrev under på denne politiske erklæring og dermed gjorde sig selv inhabile, fra dækningen af konflikten.

    Opslaget opnår 100 reaktioner, heraf 15 kommentarer. Et par af kommentarerne har spark til såvel DR som generaldirektøren. Nogle mener at der faktisk foregår folkedrab. En enkelt truer med et muligt fremtidigt retsopgør: “Endnu en dansk (pro)zionistisk politikere. Dit navn må også blive noteret, så vi kan lave et overblik over hvilke danske politikere der arbejder for zionistiske interesser I DK”.

    Katrine Daugaard fører sagen videre til en række spørgsmål til kulturministeren:

    Jeg er træt af snik snak fra DR og ønsker tydelighed. Jeg er også dybt skuffet over, at den tidligere socialdemokratiske minister Bjarne Corydon ikke gør det han sagde at han ville gøre, nemlig sikre danskerne uafhængig og faktuelt baseret journalistik på DR. Nu må der ryddes op! Derfor har jeg nu stillet ministeren en række spørgsmål: Kan ministeren bekræfte, at vært og redaktør på DR Nyheder, @Maria Dohn den anden august 2025 rundsendte en opfordring til at underskrive underskriftindsamlingen, der kobler Israel til folkedrab, til alle ca. 600 medarbejdere på DR Nyheder, og at der ingen redaktion kom på dette, selvom DR senere har bekræftet, at underskriftindsamlingen var med i lodret modstrid med DRs retningslinjer? Kan ministeren bekræfte, at DR i modsætning til den tilsvarende public-service station i Sverige, SVT, samt Berlingske og Jyllands-Posten godt mener, at journalister som entydigt har erklæret sig partiske i kraft af en politisk underskriftindsamling, der kobler Israel til ”folkedrab” i Gaza, fortsat troværdigt kan dække en konflikt, de har taget markant politisk stilling til? Når DR tilsyneladende gentagne gange (i mindst tre tilfælde) bruger fotos af alvorligt syge børn til at underbygge påstanden om, at børn dør af sult i Gaza, mener ministeren så, at det er udtryk for en faktabaseret journalistisk tilgang, eller mener ministeren snarere, at det kan forekomme som udtryk for forsøg på bevidst manipulation eller kritisabel udeladelse af centrale fakta? Når DRs mellemøstkorrespondent @Puk Damsgaard i DR-programmet ‘Verden ifølge Gram’ den 18. juni 2025 erklærer, at “Nogle gange får man sådan lidt en fornemmelse af, at det er Netanyahu, der fører USA’s udenrigspolitik”, mener ministeren så, at dette er udtryk for en faktabaseret og ikke-manipulerende journalistisk tilgang? Og til alle jer der skriver, at FN i går erklærede, at Israel har begået folkemord i Palæstina. Nej, det har FN ikke! Det er en uafhængig undersøgelseskommission nedsat af det dybt kompromitterende UNHCR. Det har ingen retsvirkning eller indflydelse på retssagen om emnet – det er reelt kun deres egen synsning. Men det skulle ikke undre mig, hvis FN pludselig indtager samme holdning. For der er store kræfter imod Israel her. Det mærker jeg både i FN, hvor jeg netop nu er på vej til og skal arbejde fra de næste 15 dage, men det mærker jeg også når jeg 3-4 gange årligt passer en af Danmarks pladser i Inter Parlamentarisk Union. Det er intet mindre end uhyggeligt, gang på gang at opleve, hvordan lande som Iran, Syrien eller Afghanistan i FN- og IPU-regi slipper afsted uden kritik for deres uhyrligheder, mens Israel konstant er udråbt til hovedfjende. Folk skal til at vågne op! For det her handler om meget mere end krigen Hamas startede, og hvor det desværre men selvfølgeligt er store civile tab. Det er dybt komplekst, og derfor bør det på DR og i den øvrige presse også dækkes langt mere nuanceret og uafhængigt.

    Opslaget opnår 140 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Der er igen tak til Katrine Daugaard for at tage denne kamp. Undervejs udspiller der sig en debat om sultne børn, hvori Daugaard hævder, at “har intet med sult katastrofe at gøre da disse børn er syge og underernærede af helt andre årsager.”

    Katrine Daugaard finder en ny vinkel på sagen:

    Det er en komplet joke, at nyhedsjournalister på DR åbenbart ikke læser det, de skriver under på med arbejdssted og titel. Det er ret bekymrende hvis det er niveauet på DR. Ikke alene tyder det på et alvorligt ledelsessvigt, at ledelsen tilsyneladende ikke opdager at redaktører opfordrer til brud på DRs egne retningslinjer, men skal man tro Corydon er journalister, hvis arbejde er research, åbenbart ude af stand til at læse politiske erklæringer de skriver under på I EGENSKAB af DR medarbejdere.🤯

    Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf fire kommentarer.

    Katrine Daugaard fortsætter med denne vinkel:

    Jeg mener, at det sætter alvorlige spørgsmål ved DRs ledelses dømmekraft, når en redaktionel medarbejder kan opfordre 600+ medarbejdere til at bryde DRs egne retningslinjer, og der tilsyneladende først bliver reageret, når pressen begynder at stille kritiske spørgsmål. Det synes jeg ærlig talt er ekstremt bekymrende og burde mane til alvorlig eftertanke i DR generelt og DR Nyheder i særdeleshed. Det ærgrer mig at Bjarne Corydon åbenbart ikke tør stille op i Berlingske men i stedet sender Sandy French i byen med nedslående svar. Det ærgre mig også at Corydon før weekenden anklagede sine journalister og mellemledere i DR Nyheder, for ikke at kunne læse, i stedet for at tage konsekvensen af dette og leve op til sine egne løfter om en upolitisk og faktabaseret journalistik, og sørge for at de inhabile journalister ikke dækker konflikten fremover. Jeg har haft den oprindelige mail i nogle dage nu, og det er KRYSTALKLART OG HELT UMISFORSTÅELIGT, at der her bliver lavet en direkte kobling mellem Israels krig mod Hamas og folkedrab. Diskussionen om formulering betragter jeg som ren udenomssnak. Hvis man har skrevet under på dette, så har man bekendt politisk kulør og er inhabil, uanset om man så fortryder eller ej. Og så kan man ikke dække emnet. Hvis man ikke vil stå på mål for sin egen underskrift eller journalistik, så mener jeg ærlig talt, at vi har et KÆMPE problem. Men når det er sagt, mener jeg naturligvis at det primært er ledelsen, som har et problem i denne sammenhæng.

    Opslaget opnår 60 reaktioner, heraf ni kommentarer. Kommentarerne er enige om at DR generelt er underlødigt. Desuden er der nogle svinere til en navngiven DR-medarbejder.

    Herefter tager Daugaard fat på Brugernes Redaktør i DR:

    SELVFØLGELIG SKAL DR OPLYSE DET, NÅR INHABILE JOURNALISTER DÆKKER GAZA-KONFLIKTEN! Jeg har i dag sendt følgende henvendelse til Brugernes Redaktør på DR, Jesper Termansen. Kære Jesper Termansen. Som kulturordfører for Liberal Alliance kan jeg konstatere, at det i DR ikke har nogen konsekvenser for redaktører, medarbejdere og værter, at de har overtrådt DRs egne retningslinjer og erklærer sig selv for inhabile ved at underskrive en stærkt politisk erklæring i forhold til et emne, de selv dækker redaktionelt. Dette finder jeg selvsagt både bekymrende og uprofessionelt. Men i lyset af denne kritisable beslutning vil jeg dog bede dig, som seernes redaktør, om at sikre, at danskerne i det mindste bliver oplyst om, at de bliver betjent af journalister, der offentligt har erklæret politisk ståsted i forhold til et emne, de dækker. Dette mener jeg flyder uundgåeligt fra din tidligere vurdering i forhold til den daværende DR-korrespondent Jotam Confino , hvor du erklærede, at hans arbejde for mediet Jewish News burde deklareres i hans arbejde. Her skrev du bl.a.: “Når DR ikke over for brugerne må udelade oplysninger af betydning, burde læserne være blevet oplyst om, at [Jotam Confino] også er udlandsredaktør for mediet Jewish News. Dermed er det op til læserne at kunne afgøre, hvorledes de vurderer den oplysning og dermed kildens værdi.” Her må det på tilsvarende vis oplyses over for læsere, lyttere og seere, når de ser journalistiske og redaktionelle produkter om krigen mellem Israel og Hamas, der er udarbejdet under redaktører eller direkte produceret af journalister, som har brudt DRs egne retningslinjer og offentligt taget stilling til det emne, de dækker. Her må det naturligvis – med dine egne ord – på tilsvarende vis være “op til læserne at kunne afgøre, hvorledes de vurderer den oplysning og dermed kildens værdi”. Hvis man mener, at en ekstern korrespondents tilknytning til et britisk medie er relevant at nævne i produkterne om krigen mellem Israel og Hamas, fordi det har ordet “Jewish” i navnet, er der selvsagt ikke den fjerneste undskyldning for ikke at deklarere, når DRs egne – ofte særdeles højtplacerede – journalister, studieværter og redaktører har bidraget til at dække et område, de både har erklæret sig inhabile og sågar også overtrådt DRs egne retningslinjer i forhold til. At undlade at oplyse denne inhabilitet ville, med dine egne ord, være at “udelade oplysninger af betydning” over for brugerne. Det forventer jeg naturligvis ikke, at du som brugernes redaktør eller DR som institution vil tillade eller ønsker at medvirke til.

    Opslaget opnår 180 reaktioner, heraf 25 kommentarer. Helt forudsigeligt deler meningerne sig. Nogle forstår ikke, at Liberal Alliance vil bremse ytringsfriheden. Og så fører det til en længere diskussion om zionisme.

    Katrine Daugaard får et svar fra Brugernes Redaktør i DR og skriver videre:

    Har modtaget dette udenomssvar fra Jesper Termansen, hvorfor jeg nu har sendt følgende svar:
    Kære Jesper Termansen.
    Tak for dit svar. Det virker dog om, du har misforstået noget ret centralt:
    Min henvendelse vedrører ikke ledelsesretten eller personalejuridiske konsekvenser, men alene transparens over for brugerne: deklaration, når DR-medarbejdere, der har underskrevet en politisk erklæring om Gaza-krigen – og dermed overtrådt DRs egne retningslinjer – dækker det samme stofområde.
    I dit svar kalder du underskrifterne en “privat fremsat” ytring. Det er imidlertid misvisende. De pågældende underskrev sig udtrykkeligt som DR-medarbejdere, og DR har offentligt oplyst, at dette var i strid med DRs retningslinjer (Journalisten, 12/9 2025).
    Spørgsmålet er derfor ikke, om ytringsfriheden gælder, men om brugerne informeres, når journalister, værter eller redaktører, der har taget offentlig politisk stilling i sagen, medvirker i dækningen.
    Her findes en klar præcedens i din egen indstilling i sagen om Jotam Confino. Du vurderede, at Confinos tilknytning til Jewish News var en oplysning af betydning, som burde være deklareret, for at “læserne selv kan vurdere den oplysning og dermed kildens værdi”, og at oplysningen burde fremgå samt omtales på Fejl og Fakta.
    Den vurdering angik ganske vist en kilde, men princippet er åbenlyst identisk: Udeladelse af væsentlig kontekst, der kan påvirke publikums dømmekraft, svækker tilliden til DR.
    På den baggrund beder jeg om konkrete svar på følgende:
    1 Vil du – i din funktion som lytternes og seernes redaktør – indstille, at DR deklarerer, når medarbejdere, der har underskrevet den politiske erklæring om Gaza, dækker eller redigerer indhold om samme konflikt, således at seere, lyttere og læsere kan foretage deres egen vurdering?
    2 Hvis nej: Fastholder du, at den oplysning ikke er af betydning for brugerne, og at den derfor ikke bør gives? Hvordan harmonerer det med din præmis i JC-sagen om, at netop sådanne forhold skal gives, så publikum kan vurdere “kildens værdi”?
    3 Hvad er din generelle norm for deklaration i DR, når potentielle habilitetsproblemer er selvskabte og offentligt dokumenterede – her ved en underskrift med angivelse af DR-tilhørsforhold – sammenlignet med JC-sagen, hvor relationen var et eksternt jobtilhørsforhold? Hvorfor skulle kravene til transparens være lavere for DRs egne medarbejdere end for en ekstern kilde?
    4 Er du enig i, at det er meningsløst at henvise til ledelsesretten her, fordi spørgsmålet ikke angår fordeling af vagter eller sanktioner, men publicistisk transparens? Hvis du er uenig, bedes du præcisere, hvilken regel i DRs etik eller organisering der forhindrer dig i at indstille en deklarationspraksis i dette tilfælde.
    5 Vil du anbefale, at DR – i tråd med din indstilling i JC-sagen – også orienterer under Fejl og Fakta i tilfælde, hvor dækning om Gaza er sket uden deklaration, selv om medvirkende eller redaktører er blandt underskriverne?
    6 DRs generaldirektør har udtalt, at flere medarbejdere ifølge ham ikke havde læst teksten ordentligt, før de skrev under. Enten er et betydeligt antal nøglemedarbejdere reelt så uagtsomme, at det rejser spørgsmål om deres faglige dømmekraft, eller også er udlægningen urigtig. Hvilken af de to muligheder mener du bedst tjener DRs publikums tillid, og hvad er din anbefaling for at sikre den?
    7 Endelig: Vil du tage initiativ til en generel, publiceret vejledning for deklaration af mulige habilitetsforhold, der omfatter både eksterne kilder og DR-medarbejdere, så brugerne kan se, at samme princip om åbenhed gælder for alle?
    Jeg ser frem til dine konkrete og principielle svar, som – i overensstemmelse med din praksis i JC-sagen – bør kunne gives uden at gribe ind i ledelsesretten, men med fokus på publikums ret til fyldestgørende information.

    Opslaget opnår 65 reaktioner, heraf syv kommentarer.

    Helle Bonnesen fra Konservative går også ind i denne sag:

    DR lever ikke op til sit ansvar som et public service-hus. En lækket mail viser, hvordan en DR-redaktør internt har delt en opfordring til at skrive under på et brev om ‘krigsforbrydelser i Gaza’ – et brev med politiske krav rettet mod både regeringer og medieledere om at lægge pres på Israel. Vi ved nu, at flere DR-medarbejdere i første omgang skrev under på underskriftsindsamlingen om Gaza, men at hovedparten efterfølgende har taget deres underskrift tilbage. Når DR havner i en sag som denne, er det ikke bare en lille fodfejl. Det rammer selve kernen af, hvad public service skal være. Det er grotesk, at en redaktør ukritisk videresender et så politisk ladet budskab til et helt mediehus. Og at mediehuset på bagkant slet ikke tager ansvar. Journalisters opgave er ikke at tage personligt stilling i internationale konflikter – men at formidle fakta på en måde, hvor danskerne kan have tillid til, at vinkler og historier ikke er farvet af personlige holdninger. Det er jeg ikke sikker på, at redaktør og ledelse i DR helt har forstået. Danmarks Radio er statsstøttet, finansieret af danskernes skattekroner, og skal være hele Danmarks public service-station. Ikke en platform for aktivisme. Uden tillid kan DR ikke løse sin kerneopgave – at være en troværdig, neutral og samlende stemme i den offentlige debat. Hvis DR vil bevare sin berettigelse, så er vejen enkel: hold fast i journalistiske standarder, vær gennemsigtige i jeres fejl, og forstå at neutralitet ikke er en mulighed, men en forpligtelse.

    Opslaget opnår 130 reaktioner, heraf 30 kommentarer. En del er enige med Helle Bonnesen, hvilket bestyrker fleres opfattelse af at DR skal underlægges en abonnementsordning. Der er også en del, som fremhæver at ytringsfriheden også skal gælde for medarbejdere. Nogle roser den omtalte redaktør for mod.

    Melodi Grand Prix

    Søren Søndergaard fra Enhedslisten har en helt anden indfaldsvinkel til kritik af DR:

    DR-toppen vil ikke arbejde for at udelukke Israel fra det europæiske melodigrandprix. Det skal være en “apolitisk” begivenhed, lader de forstå. Men hvorfor protesterede DR så ikke, da Rusland – helt korrekt – blev udelukket efter angrebet på Ukraine i 2022? Hykleriet og selvmodsigelsen er grænseløs.

    Opslaget henviser til en artikel på DR.dk: Emmelie de Forest og Jørgen Olsen er ikke i tvivl: Israel skal ikke med til Eurovision.

    Opslaget opnår 470 reaktioner, heraf 120 kommentarer. Ikke så overraskende er kommentarerne delte: en del er enige med Søndergaard. Mange mener, at Israel har ret til at forsvare sig mod terrorister “En død palæstinenser er en god palæstinenser”, skrives der fx. En del mener at sangkonkurrencen skal holdes uden for politik.

    Fra KØNskampen

    Katrine Daugaard har også en anden sag på hjerte, nemlig et jobopslag fra Museet KØN:

    Mine fuldstændig berettigede spørgsmål har tilsyneladende den påvirkning på Kulturministeren, at han indtager offerrollen som Maude i Matador, hvilket jeg finder tragikomisk og uklædeligt. Kulturministeren siger samtidig i svaret her, at det skal være den bedst kvalificerede kandidat der skal have jobbet. Men hvordan hænger ministerens holdning sammen med KØNs opslag, hvor det tydeligt fremgår, at de ønsker en kandidat som ikke er hvid, midaldrende og heteroseksuel? Kan den bedst kvalificerede kandidat i så fald ikke være hverken hvid, midaldrende eller heteroseksuel?

    Opslaget opnår 80 reaktioner, heraf 20 kommentarer. De fleste deler Daugaards forargelse. Enkelte forsøger dog at spørge, hvilket problem der er i at efterlyse diversitet.

    Det hellige flag

    Zenia Stampe fra Radikale går også ind i værdikampen og skriver:

    DANSK FOLKEPARTIS SMAGSDOMMERI Morten Messerschmidt vil lukke RUC, fordi han ikke bryder sig om kulturen og ånden på RUC. For et par år siden ville han lukke Kunstakademiet i København, fordi han ikke brød sig om miljøet dér. Og i dag har Mikkel Bjørn klaget over, at Folketinget har fået doneret et kunstværk af Poul Gernes – 38 variationer over det danske flag. Flagene har nemlig den “forkerte” farve. Til dem, der ikke kender Poul Gernes, er han en af Danmarks mest anerkendte kunstnere, kendt for sine farverige udsmykninger af det offentlige rum, herunder Palads. Sig mig: Hvor meget af dansk historie, kultur og identitet skal udrenses, bare fordi Dansk Folkeparti ikke bryder sig om det? Dansk Folkeparti elsker at fremstille sig selv som ofre for politisk korrekthed og forkæmpere for frihed. Men sandheden er, at de selv er de største smagsdommere. Hvis de får magt, får vi et mere ufrit Danmark.

    Med 2.400 reaktioner, heraf 500 kommentarer, er dette det mest læste opslag i måneden der gik. Det er ikke overraskende, at dette opslag deler vandene. De fleste er enige med Stampe, men mange opfatter de Radikale som landsskadelige. Ganske mange har stærk kritik af RUC. Ingen – ingen (!) – forholder sig til opslagets tekst om Poul Gernes værk.

    Fodboldvold

    Mogens Jensen fra Socialdemokratiet skriver:

    STOP NU DEN VOLD PÅ STADION! Vi er trætte af folk der bruger sporten som kulisse for at udøve vold og kriminalitet. De hører ikke hjemme på vores fodboldstadioner. Alle skal turde tage på stadion og turde tage deres børn med. Derfor har Justitsministeren netop fremlagt en omfattende hooliganpakke, der skal gøre livet surt for de få, der ødelægger det for de mange. Vi vil sikre, at fodbolden og dens rigtige fans ikke tages som gidsler af vilds-og uromagere. Med de nye initiativer udvides bl.a. politiets værktøjskasse. Blandt initiativerne er et forbud mod besiddelse af pyroteknik i forbindelse med fodboldkampe, mulighed for at indføre visitationszoner ved højrisikokampe, udelukkelse af dømte bandemedlemmer og en bredere ramme for tildeling af karantæne.

    Opslaget henviser til en artikel på Justitsministeriet: .

    Opslaget opnår 120 reaktioner, heraf 50 kommentarer. Meget få af kommentarerne forholder sig til opslagets indhold. Nogle mener bare der er for meget sport i tv, nogle at problemet skulle have været løst for lang tid siden – og så er der dem, som stadig er optaget af minksagen.

    Kulturpasset

    I et andet opslag glæder Mogens Jensen sig over et politisk resultat:

    KULTUR TIL UDSATTE UNGE.. Socialdemokratiet har altid arbejdet for at alle i vores samfund skal have mulighed for at få glæde af kunsten og kulturen. Nu er regeringen klar til at rulle “kulturpasset” ud, som er et kulturforsøg målrettet de mere end 40.000 unge som står uden arbejde eller uddannelse . De får nu mulighed for at opleve et idrætsfælleskab, en teaterforestilling, koncert eller et andet kulturtilbud landet over. Og for mange vil det foregå i fællesskab med andre unge. Kulturen kan rykke mange ting og forhåbentlig også give et bidrag til et bedre ståsted for mange udsatte unge. Hvis du er mellem 15 og 24 år og står uden for job eller uddannelse eller går på en forberedende grunduddannelse (FGU), er der mulighed for at bruge kulturpasset. Læs mere nedenfor om, hvordan du kan få et kulturpas. Når du er blevet godkendt til kulturpas, vil der gå op til 24 timer, før kulturpasset er klar til brug.

    Opslaget opnår 30 reaktioner, heraf to kommentarer.

    Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 30. september 2025.

    For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.

    • Tilbage Bornholms Museum flytter til Nexø
    • Næste Gode forskerspørgsmål til kulturpolitikken

      Læs også:

    • 482 spørgsmål til ministeren oktober 6, 2025
    • ”Skal der indkøbes lort for skattepenge” og andre spørgsmål til kulturministeren. oktober 6, 2025
    • Fra det blå program oktober 6, 2025
    • Facebooksommeren: bogmoms, DR, ytringsfrihed og morgensang september 1, 2025
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Kulturen er på borgernes dagsorden
      • Facebook i oktober: Finanslov og angreb på DR
      • Ændringer i finansloven for 2026
      • Kulturerhvervene bidrager til øget vækst
      • Kommunernes kulturbudgetter 2021-2025
    • Mest læste

      • 2025: Kommunernes top-10
      • Færdigt arbejde
      • Biblioteksbudgetter 2025
      • Museer i farezonen
      • Museer: Variable tilskud ændres
    • Arkiv

      • november 2025
      • oktober 2025
      • september 2025
      • juni 2025
      • maj 2025
      • april 2025
      • marts 2025
      • februar 2025
      • januar 2025
      • december 2024
      • november 2024
      • oktober 2024
      • september 2024
      • juni 2024
      • maj 2024
      • april 2024
      • marts 2024
      • februar 2024
      • januar 2024
      • december 2023
      • november 2023
      • oktober 2023
      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov folkebiblioteker idræt Katrine Daugaard kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Museer museumsreform Musik musikskoler Nationalmuseet Norge Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Facebook i september: Kulturkampen handler om Gaza
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.