Forslagene om lukning af Copenhagen Phil tager ikke hensyn til den bagvedliggende økonomi. Både kommuner og Tivoli kan ødelægge de simple regnestykker.
På papiret ser regnestykket, som både Kulturministeren og Dansk Folkeparti har lanceret, let ud: Luk Copenhagen Phil, overfør musikerstillingerne til andre orkestre, primært landsdelsorkestrene.
Det er en 0-løsning, som sikrer bedre orkestre i provinsen og dermed bedre geografisk balance, som er regeringens hensigt.
Men både kulturministeren og Dansk Folkeparti gør i høj grad regning uden vært.
Snydt af finansloven
Landsdelsorkestrene er delvist finansierede af de lokale kommuner. Det fremgår af finansloven.
| Landsdelsorkestre 2017 | ||
| Orkester | Staten | Lokalt |
| Aalborg Symfoniorkester | 20,2 | 29,7 |
| Aarhus Symfoniorkester | 20,6 | 20,4 |
| Odense Symfoniorkester | 20,7 | 33,4 |
| Sønderjyllands Symfoniorkester | 39,3 | 2,8 |
| Copenhagen Phil/Sjællands Symfoniorkester | 40,3 | 0,2 |
| Alle beløb i mio. kr. i henhold til Finanslov 2017. | ||
| Lokalt: kommuner | ||
Finansloven siger således tydeligt, at Staten står for næsten hele udgiften til Sønderjyllands Symfoniorkester og Copenhagen Phil, hvorimod de øvrige landsdelsorkestre nyder god økonomisk opbakning lokalt.
Det umiddelbare blik på finansloven snyder dog, for der er velbegrundede historiske årsager til “skævhederne”.
Før kommunalreformen
De tre landsdelsorkestre i Aalborg, Aarhus og Odense var oprindeligt finansieret i samvirke mellem Staten og de tre bykommuner. Et mindre tilskud blev dog også givet fra de omkringliggende amter.
Gennem en lang årrække var fordelingsnøglen: 50% staten, 50% lokalt.
Sønderjyllands Symfoniorkester blev finansieret i samvirke mellem Staten og Sønderjyllands Amt.
Netop på grund af manglen på storby til at medfinansiere, var fordelingen her: Staten 75%, lokalt 25%.
Copenhagen Phil (dengang Sjællands Symfoniorkester) blev medfinansieret af samtlige sjællandske amter: Københavns kommune, Frederiksberg kommune (begge disse kommuner havde amtslig status), Københavns Amt, Frederiksborg Amt, Roskilde Amt og Storstrøms Amt.
På grund af hovedstadens øvrige statsligt støttede orkesterliv (Det Kongelige Kapel og DR’s ensembler), var fordelingsnøglen: Staten 40%, lokalt 60%.
Med en række mindre ændringen gennem årene var dette mønstret indtil kommunalreformen i 2007.
Ifølge finansloven for 2007, var fordelingen denne i 2006:
| Landsdelsorkestre 2006 | ||
| Orkester | Staten | Lokalt |
| Aalborg Symfoniorkester | 18,5 | 22,8 |
| Aarhus Symfoniorkester | 19,5 | 21,4 |
| Odense Symfoniorkester | 19,7 | 27,8 |
| Sønderjyllands Symfoniorkester | 27,3 | 12,5 |
| Copenhagen Phil/Sjællands Symfoniorkester | 18,5 | 18,7 |
| Alle beløb i mio. kr. i henhold til Finanslov 2007. | ||
| Lokalt: kommuner eller daværende amter | ||
Kommunalreformen
Da amterne blev nedlagt i 2007 overgik den hidtidige amtslige del af finansiering af landsdelsorkestrene til Staten. Staten fik en merudgift. Denne blev dog modregnet gennem bloktilskudsberegningen mellem Staten og kommunerne.
Der var to vigtige principper ved effektueringen af kommunalreformen:
- den konkrete virksomhed – i dette tilfælde landsdelsorkestre – skulle holdes skadesløs. Det offentlige bruttotilskud til orkestrene skulle således være det samme før som efter.
- kommunalreformen skulle ikke ændre i den samlede økonomiske belastning for kommuner/amter/stat.
Dette betød, at i de tilfælde hvor tidligere amtslige opgaver blev overført til kommunerne, fik kommunerne tilsvarende penge overført fra amterne. Og i de tilfælde hvor staten overtog opgaver for amterne, fik staten penge overført fra amterne.
Dette skete som en følge af det såkaldte Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), som indebærer, at staten kompenserer kommuner og regioner for kommunale og regionale udgiftsændringer, som følger af blandt andet ny lovgivning.
Når således Staten påtog sig at yde hele driftstilskuddet til Sjællands Symfoniorkester og altså overtog den tidligere amtslige forpligtelse, mindskedes det samlede bloktilskud til de kommuner, som udgjorde de tidligere amter, tilsvarende.
Bloktilskud til ny debat
Vælger Staten efterfølgende at nedlægge Copenhagen Phil, har kommunerne i området et berettiget krav på at få øget den samlede udligning med det gamle amtslige tilskud på 18,7 mio. kr. plus efterfølgende prisfremskrivninger.
Dette vil indgå som en naturlig del i de årlige forhandlinger mellem Staten og kommunerne. Resultatet af disse forhandlinger er naturligvis ikke givet på forhånd. Men kommunerne vil have ganske gode kort på hånden.
For selvfølgelig kan Staten ikke først trække ca. 19 mio. kr. fra kommunernes bloktilskud for at kunne finansiere en tidligere fælles aktivitet – for få år senere at lukke aktiviteten.
Hvis Staten skal kunne begrunde, at en nedlæggelse af Copenhagen Phil ikke er omfattet af DUT-princippet, skal Staten kunne sandsynliggøre, at koncertaktivitetsniveauet i såvel København som resten af Sjælland vil være uændret efter nedlæggelse af Copenhagen Phil. Dette forekommer på ingen måde sandsynligt ud fra forslagene.
Summen bliver således under alle omstændigheder mindre offentlig støtte til klassiske orkestreGodt halvdelen af den nuværende finanslovsbevilling til Copenhagen Phil risikerer således at havne i de 46 kommuner, som udgør Copenhagen Phils geografiske dækningsområde.
Staten kan ikke forpligte disse kommuner til at anvende dette bloktilskud til nogen bestemt virksomhed. Pengene vil i så fald blot indgå i kommunernes samlede budgetter.
Hvor det er stærkt tvivlsomt, om de 46 kommuners kulturforvaltninger vil kunne gøre krav på det øgede bloktilskud, er det langt mere sikkert, at Finansministeriet vil lade Kulturministeriets ramme beskære tilsvarende.
Konsekvensen bliver meget nemt, at der er ca. 19 mio. kr. (plus prisfremskrivning) mindre i samlet offentligt tilskud til klassisk musik i Danmark.
Dansk Folkepartis forslag til nedlæggelse af Copenhagen Phil imødekommer i et vist omfang dette tab. Partiet foreslår nemlig, at forudsætningen for at de øvrige landsdelsorkestre kan få tildelt ekstra midler er, at de lokale kommuner også bevilliger mere til orkestrene. Såfremt kommunerne omkring de tilbageværende landsdelsorkestre samlet vælger at bevillige yderligere 19 mio. kr. til orkestrene, vil den samlede offentlige støtte til orkestre være neutral.
Dansk Folkeparti forventer ikke selv, at alle midler fra det nedlagte Copenhagen Phil vil blive fordelt til øvrige landsdelsorkestre. Summen bliver således under alle omstændigheder mindre offentlig støtte til klassiske orkestre.
Tivoli
Copenhagen Phil drives om sommeren som Tivoli Copenhagen Phil (tidligere Tivolis Symfoniorkester). Dette giver orkestret en årlig indtægt på ca. 7 mio. kr.
Dansk Folkepartis plan, Sammen får vi mere musik, har indregnet denne indtægt som en del af det økonomiske grundlag for det fremtidigt udvidede Det Kongelige Kapel.
Det er værd at huske, at Tivoli i denne sammenhæng er en selvstændig privat virksomhed. Driften af Tivoli Copenhagen Phil anses som en væsentlig del af Tivolis brand og historiske forpligtelse. Men Staten har ingen mulighed for at tvinge Tivoli til en bestemt løsning, endsige til at fortsætte med orkestervirksomheden.
Tivoli kan vælge økonomisk set billigere orkesterløsninger (fx som social dumping ved at hente østeuropæiske orkestre hertil) end forpligtelsen til at drive et orkester 4 måneder årligt. Eller at ophøre med symfoniorkestre.
Den foreslåede løsning ville også indebære, at Det Kongelige Kapel udelukkende skulle spille i Tivoli i sommerperioden og således helt ophøre med koncertvirksomhed, både selvstændig og i tilknytning til opera og ballet i hele sommerperioden. Altså tvunget sommerlukning i Det Kongelige Teater (bortset fra skuespillet).
Lidt overraskende kan man faktisk betegne samarbejdet mellem Copenhagen Phil og Tivoli som et meget tidligt eksempel på den helt nutidige model for samarbejder mellem offentlige og private aktører, også kaldet OPP-samarbejder. Dette samarbejde kan nu sættes over styr.
