Ifølge Romania-insider.com vil landets undervisningsminister i september fremsætte et lovforslag, som indebærer, at kun et eneste forlag, det statsejede Editura Didactica si Pedagogica, kan udgive skolebøger. Samtidig bliver der indført et forbud mod at bruge andre hjælpematerialer – det kan koste lærerne jobbet.
Hensigten med det statslige monopol er at sikre, at skolebøger udkommer “til tiden” og kan udleveres gratis til eleverne.
Hvis loven vedtages skal den ifølge Romania-insider.com efterfølgende godkendes af EU.