Hvad er og hvad kan kulturhusene? Det spørgsmål forsøger et hold forskere fra Aarhus Universitet at besvare i rapporten RECcORD – Rethinking Cultural Centres in a European Dimension, som er udarbejdet i samarbejde med Aarhus 2017 og Kulturhusene i Danmark.
Rapporten bygger på indsamlede observationer fra i alt 40 europæiske kulturhuse, deriblandt 5 danske: Nicolai Kultur i Kolding, Beboernes Hus – Sølystgade i Aarhus, Karensminde Kulturhus i København, Godsbanen i Aarhus, Vollsmose Kulturhus i Odense.
Rapporten når frem til, at ”I de undersøgte kulturhuse praktiseres deltagelse som handlinger, hvor husene og borgerne relaterer til hinanden med det formål at skabe specifikke eller forestillede fællesskaber og for at facilitere forandring eller skabelsen af ’noget større’ via kulturelle aktiviteter”.
I rapporten beskrives de forskellige former kulturhus-organiseringer, former for deltagelse og effekter af husenes virksomhed.
Læs mere her.