Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Clip · Clip · Clip · Clip · Kunst og museer · Litteratur · Musik · Politik · Teater og dans
Ja, hædersydelser stiger også
Da aftalerne om de statslige overenskomster var kommet i hus, dukkede spørgsmålet op på Facebook: hvad med kunstnerydelserne?
Ja, Kulturministeriets hædersydelser reguleres også – men på en indirekte måde. Hædersydelserne reguleres med samme procentregulering, som gælder for tjenestemandspensioner i staten. Og tjenestemandspensionerne reguleres med en procent mere end tjenestemandslønningernes regulering.
Budgetområder som fx Statens Kunstfond reguleres gennem den årlige finanslov, hvor der for hvert område foretages en indviklet reguleringsberegning på baggrund af de enkelte institutioners udgiftstyper (for institutioner med stor andel lønomkostninger tæller lønudviklingen mere end øvrig prisudvikling). På dette område adskiller Kulturministeriets institutioner sig principielt ikke fra øvrige statslige institutioner.
Størrelsen af legater fra fx Statens Kunstfond reguleres ikke. Det er op til det enkelte armslængdeorgan at beslutte legaternes størrelse.
Dog bidrager Statens Kunstfond, i lighed med andre dele af kulturministeriet, med 2% årligt omprioriteringsbidrag.