Biblioteksstatistikken sejler

Kan man diskutere biblioteker, uden at vide hvordan besøgs-, udlåns- eller indkøbstallene ændrer sig? Lige nu er den senest tilgængelige biblioteksstatistik fra 2015!

CulturCommentar:

Hvordan går det på bibliotekerne? Fortsætter faldet i bogudlån? Overtager e-bøgerne fra de fysiske bøger? Hvor mange bøger køber bibliotekerne? Er cd’erne ved at udfases? Kommer der stadig flere besøgende på folkebibliotekerne?

Det er spørgsmål, som er relevante for at diskutere udviklingen af de danske folkebiblioteker. Både hvad angår overvejelser om nationale strategier og de enkelte kommuners udviklingsplaner.

År efter år er den årlige biblioteksstatistik kommet ved sommertid. Sådan er det bare ikke længere.

1½ års forsinkelse

Den senest tilgængelige folkebiblioteksstatistik dækker kalenderåret 2015. Da den udkom, juli 2016, var planen, at biblioteksstatistikken for 2016 skulle udkomme ved samme tid i 2017.

Det skete blot ikke. Den blev udsat. Og udsat. Og udsat. Og udsat. Og udsat. En håndfuld gange har Danmarks Statistik udskudt offentliggørelsen af biblioteksstatistikken for 2016. Alene dette efterår har man anført tre udgivelsesdatoer. I skrivende stund anføres 3. december som forventet dato.

Den blev udsat. Og udsat. Og udsat. Og udsat. Og udsat.

I mellemtiden er offentliggørelsen af statistikken for 2016 slået sammen med offentliggørelsen af statistikken for 2017. Såfremt den nu annoncerede dato holder, vil 2016-statistikken blive publiceret med 1½ års forsinkelse og 2017-statistikken med “kun” ½ års forsinkelse.

Styrelsen der forsvandt

I årevis har den årlige biblioteksstatistik givet grundlaget for bibliotekspolitiske planer. I mange år var det den hedengangne Biblioteksstyrelsen, som stod for statistikken. Da Biblioteksstyrelsen blev fusioneret med Kulturministeriets mediesekretariat, videreførtes statistikopgaven i Styrelsen for Bibliotek og Medier. Da denne styrelse fusionerede med Kunststyrelsen til Kulturstyrelsen, fortsatte opgaven her. Og da Kulturstyrelsen fusionerede med Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme til det nuværende Slots- og Kulturstyrelsen, fulgte opgaven stadig med.

Undervejs er opgaven dog blevet udliciteret til Danmarks Statistik.

Et resultat af fusionerne var, at biblioteksopgaverne havnede længere og længere nede i hierarkiet i de sammenfusionerede styrelser.

Vil Staten folkebibliotekerne?

Selvfølgelig kan man fortsat producere statistik, selv om styrelsen er fusioneret. Men det vidner om, at Statens engagement i folkebibliotekerne til stadighed mindskes. Og der er åbenlyst ingen politisk interesse i at sikre nødvendige fakta for at have et solidt grundlag for debatter om fremtidens biblioteker.

Mange peger på, at der i disse år sker afgørende ændringer i vores medieforbrug. Det er fx udgangspunktet for den mediepolitiske aftale for 2019-2023. Det må altså være virkelig svært for politikere og andre aktører i biblioteksudviklingen, at diskutere fremtidens biblioteker, når man ingen faktuel viden har om udviklingen i de seneste 2-3 år.

Der tales i disse år om de kreative erhvervs stigende betydning. Ville fødevareministeren finde sig i det, hvis landbrugsstatistikken blev forsinket i 1½ år? Ville erhvervsministeren, hvis handelsstatistikken ikke kom hver eneste måned?

Mange aktører i kultursektoren har et indtryk af, at kulturen ikke får tilstrækkelig plads i den offentlige debat. Det er bl.a. derfor, mange i disse år advokerer for et Kulturens Analyseinstitut. Den forsinkede biblioteksstatistik er et reelt argument for at etablere en platform, som prioriterer kulturanalyse og -statistik.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør