Afskaffelse af bogmoms åbner Pandoras æske

Bogbranchen jubler samstemmende over afskaffelsen af bogmomsen. Men det er lettere sagt end gjort.

CulturCommentar:

Afskaffelsen af bogmomsen vil uden tvivl stå som det mest markante kulturpolitiske resultat fra SVM-regeringens tid. Det vil også sikre kulturministeren en plads i historiebøgerne. Årtiers kampagne fra en enig bogbranche er lykkedes. En saltvandsindsprøjtning til branchen på over 300 millioner kr. er virkelig usædvanligt.

Indtil videre ved vi dog ganske lidt, både om hvad forslaget i virkeligheden indebærer og – naturligt nok – meget lidt om effekten.

Hvad er en bog?

Bortset fra få andre produktgrupper, fx dagblade, har vi enhedsmoms i Danmark. Det har været et af de gentagne hovedargumenter imod nedsat bogmoms: det kan give bureaukratisk bøvl.

Det første skridt bliver at definere, hvad der er en bog – og dermed, hvilke produkter, der ikke længere skal betales moms for. Regeringens forslag er at momsen skal væk for såvel trykte bøger som for e-bøger og lydbøger.

Der vil komme spidsfindige diskussioner om, hvilke produkter, som er omfattet af 0-momsen. Eksempelvis: Hvad med de mange “børnebøger”, som både er bøger og legetøj i ét? Hvad med malebøger til børn? Hvad med såkaldte sampak, hvor man køber bog og cd samtidig? Er notesbøger “bøger”? Er noder bøger? Er der forskel på om det er blankt nodepapir eller trykte noder? Er krydsords- eller sudoku-bøger “bøger”? Er Anders Ands jumbobøger “bøger”?

Ugebladsbranchen har i årevis kritiseret 0-momsen på dagblade, som bl.a. omfatter Weekendavisen, som kategoriseres som dagblad, men har samme udgivelseshyppighed som ugeblade. Nu vil tidsskrifts- og magasinbranchen føle sig klemt mellem dagblade og bøger. Kan Bonnier-magasiner som Illustreret Videnskab eller Historie betragtes som bøger? Hvad med magasiner med særudgaver med omfattende sidetal? Er det en bog, når et magasin udgiver en årbog? Er kalendere bøger? Er Svikmøllen?

En globus er selvfølgelig ikke en bog. Og folde-ud kort over en turistdestination er heller ikke en bog. Men er et kort en bog, bare fordi den er limet i ryggen?

Det bliver en vanskelig politisk balanceagt at fastsætte grænserne for, hvad der er bøger. Man kommer til at påvirke konkurrencen mellem beslægtede produkter. Nogle udgivere vil vælge at ændre gamle formater for at tilpasse sig muligheden for momsfritagelse. Den konkrete vurdering havner sikkert i Skatterådet, men forud skal folketinget tage stilling til definitionerne. Definitionen kan ikke begrundes i produktionsland, ikke i papirkvalitet, ikke i indbindingstype, ikke i sidetal, ikke i om en serie er nummereret og ikke i om bogen er tekstbaseret. Skatterådet – og andre – vil komme på overarbejde i arbejdet med definitionen.

Der kommer tilsvarende vanskelige afgrænsninger for de digitale produkter, e-bøger og lydbøger. Mange udbydere af digitale tjenester og mobilselskaber tilbyder også streaming af e-bøger og lydbøger som en del af den samlede pakke. Det må give en vanskelig afgrænsning af hvad der skal momsfritages og ikke.

At styre priser

Afskaffelsen af bogmomsen bygger på en forventning om at man politisk kan styre bogpriserne. Og en forudsætning om at de givne priser på markedet er styret af produktionsomkostningerne. Altså at bogforlagene sætter salgspriserne ud fra hvad det koster at trykke bogen, forfatterhonorar, lager, distribution, markedsføring etc. Det vil jo være et helt særegent marked, hvis ikke priserne blev sat ud fra en forventning om, hvad kunderne er villige til at betale.

Det er en vanskelig sag at følge prisudviklingen på bogmarkedet, for næste sæsons bøger er ikke de samme som denne sæsons. Man kan selvfølgelig sikre at allerede udgivne titler bliver billigere svarende til momsfritagelsen. Men den næste Jussi Adler-Olsen bog får sin “egen” pris, baseret på markedsforventningerne.

Det er netop af denne grund, at alle i bogbranchen lige nu har travlt med at forsikre offentligheden om at man vil holde priserne nede. Man håber så at sige, at et kollektivt og politisk pres kan regulere markedets priser. Det kan det måske – men i hvor mange år?

Samtidig skal man fra politisk side sikre, at leverandører til forlagene ikke forsøger at presse priserne. I forvejen har mange forlag valgt ikke at øge priserne svarende til de seneste års voldsomme stigninger i papirpriserne. 0-moms på bøger giver en mulighed for kompensation for disse prisstigninger.

Alt andet lige vil fx forfattere have en interesse i at bogpriserne bliver så høje som muligt. Det typiske forfatterhonorar er baseret på bogens nettosalgspris og hvis en forfatter har et nogenlunde ensartet marked, vil en højere pris give højere royalty pr. stk. Fx køber hverken biblioteker eller skoler flere bøger, når momsen afskaffes. Snarer tværtimod – se nedenfor. Det er derfor imod egen økonomisk interesse, hvis forfattere ønsker lavere nettopriser.

I et frit marked som det danske, vil politikere komme til at savne håndfaste redskaber til at styre økonomien i bogbranchen.

Det svenske eksempel

I 2002 blev momsen på bøger og tidsskrifter reduceret fra 25 procent til 6 procent i Sverige. Anledningen var – som i Danmark aktuelt – at man var bekymret for at læsningen mindskedes – især blandt de yngre grupper.

I Sverige var man stærkt opmærksom på, at den lavere moms skulle resultere i lavere priser på bøger. Derfor nedsatte man en bogpriskommission, som i 2005 aflagde sin evalueringsrapport.

Måling af effekten af den nedsatte moms havde mange tekniske vanskeligheder, men den svenske bogpriskommissions bedste bud var, at bogpriserne ikke var sunket så meget som forventet. Justeret for inflation i øvrigt, burde bogpriserne være faldet med 11,4 procent fra 2001 til 2004. De faldt i gennemsnit med 6,4 procent. Den væsentligste årsag var, at priserne på faglitteratur stort set ikke faldt (så alle de som nu glæder sig til billig studielitteratur, skal passe på med at glæde sig for tidligt).

Den svenske kommission konstaterede, at konsekvensen var, at de som i forvejen læste bøger, nu læste flere bøger, hvorimod der ikke var nogen ændringer blandt de læsefremmede grupper. Reelt blev målet om flere læsere ikke påvirket af den nedsatte bogmoms.

De momsfritagne

Alle involverede håber, at afskaffelsen af bogmomsen vil føre til lavere priser på bøger. Det er ret beset rent gætværk allerede nu at forudsige konsekvenserne. Men det er nok ikke helt skævt at gætte, at det vil gå som i Sverige, priserne vil falde, men ikke så meget som momsafskaffelsen giver håb om. Der er næppe nogen som vil lægge hånden på kogepladen og garantere at nettopriserne forbliver uforandrede.

Nogle af de vigtigste parter til at give børn læselyst er vores biblioteker og skoler. Når disse institutioner køber bøger, får de fuld momsrefusion. De er så at sige pr. definition ligeglade med bogmomsen. Men de risikerer faktisk at få råd til færre bøger end i dag.

Det vil godt nok være fattigt, hvis konsekvensen af afskaffelsen af bogmomsen bliver, at der kommer færre bøger til de institutioner, som har ansvaret for at skabe læselyst blandt børn og unge.

Et nemt regneeksempel: En (billig) bog koster i dag 100 kr. eks. moms, 125 inkl. moms. Når momsen fjernes, vil bogen koste 100 kr. Men hvis det ikke lykkes at sænke bogpriserne med den fulde momseffekt, vil nettoprisen stige til måske 110 kr., og indkøbsprisen for biblioteker og skoler vil så også stige.

Den svenske erfaring viste endda, at netop studiebøger næsten fastholdt den gamle bruttopris.

Uanset de foreløbigt upræcise meldinger om en kommende dansk 0-moms på bøger, må det være givet, at der vil blive nedsat en eller anden form for følgegruppe til at følge udviklingen og konsekvenserne.

I den sammenhæng vil det også være gavnligt at give en politisk garanti for, at der er økonomi til at fastholde de nuværende indkøb til skoler og biblioteker. Det vil godt nok være fattigt, hvis konsekvensen af afskaffelsen af bogmomsen bliver, at der kommer færre bøger til de institutioner, som har ansvaret for at skabe læselyst blandt børn og unge.

Begrundelsen for forslaget om afskaffelsen af bogmomsen er de unges manglende læsning. Hvordan vil folketinget reagere, når andre kulturbrancher om få år kommer og viser at man også har svært ved at nå de unge. Hvorfor skal der være moms på en cd med musik og ikke på en cd med en lydbog? Og hvordan skelner man mellem de cd’er som er både-og. Skal der fortsat være moms på teaterbilletter? På koncertbilletter? Finanslovsforslaget vil give støtte til cirkus. Jamen, det ville bureaukratisk være nemmere, hvis man bare fritog cirkus for moms.

Ifølge regeringens finanslovsforslag skal momsfritagelsen træde i kraft allerede 1. juli 2026. Efter de mange års krav om afskaffelse af bogmomsen, kan det være svært at forstå, hvorfor en momsændring skal træde i kraft midt i et regnskabsår. Det vil med garanti give bøvl for mange virksomheder, at momsangivelser skal ændres midt i året. Det forudsætter at al lovgivning er klar i dette folketingsår. Der bliver travlt i såvel kultur- som skatteministeriet.

Spørgsmålet er om regeringen har gennemtænkt den Pandoras æske man åbner med afskaffelsen af bogmomsen. Der er altid gode grunde til at dykke ned i den græske mytologi.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør