Aktuelt · Arkitektur og design · Clip
Stockholms blågrønne flertal
Det svenske valg i september gav også nye flertalskonstellationer i mange kommuner, heriblandt hovedstaden Stockholm, som fik et nyt såkaldt blå-grønt flertal bestående af de fire borgerlige Alliansen-partier og Miljöpartiet de Gröna. Det nye styre har hurtigt truffet en række væsentlige beslutninger:
- Planerne om et såkaldt Apple House, tegnet af Foster&Partners, i den centrale park, Kungsträgården, droppes umiddelbart.
- Planerne om et Nobelcenter på Blasieholmen i Stockholm stoppes, fordi byggeriet vil tage for meget plads ved havnen. Kommunen og Nobelstiftelsen har ellers arbejdet sammen om projektet siden 2011 – en international arkitektkonkurrence blev vundet af David Chipperfield i 2016.
- Endelig har det blågrønne bystyre besluttet at aflyse byens ansøgning om værtskab for vinter-Ol i 2026.
Man må forestille sig fortsat ophedet debat om især Nobelcentret.