Kulturnämnden i Stockholm har i august behandlet et forslag til en ny kulturpolitisk strategi for den svenske hovedstad.
Strategien tager udgangspunkt i to perspektiver: lige muligheder for at tage del i og skabe kultur samt et kreativt og attraktivt Stockholm.
Disse perspektiver går igen i fem strategiske områder:
- Byudvikling
- Uddannelse
- Staten, regionen og de videregående uddannelser
- Kulturelle og kreative erhverv
- Turismen
De strategiske overvejelser fører bl.a. til disse konkrete indsatser:
- tydelige kulturperspektiver i byplanlægning og -fornyelse,
- lokaler til kunst og kultur overvejes ved byudvikling
- digitale lærings- og dannelsesmiljøer gøres tilgængelige for alle
- nye former for talentudvikling
- nye samarbejdsformer mellem kommunens forvaltninger og med andre myndigheder
- samarbejde mellem erhvervsliv og de kunstneriske uddannelser
- styrkelse af Stockholm som filmregion