I store dagbladsannoncer kunne Dansk Kunstnerråd i december fortælle, at de kreative erhverv omsatte for 234 mia. kr. i 2016. “Derfor er det os ubegribeligt, at politikere på Christiansborg fortsat sparer på kunsten år efter år,” var det direkte budskab fra kunstnerorganisationerne.
Man må så tillade sig at spørge kunstnerorganisationerne, om de mener, at erhvervssektorer som landbrug eller industri skal modtage statsstøtte i forhold til omsætning? Eller om kunststøtten skal uddeles efter underinddelinger af de kreative erhverv, hvorved mode, møbler og interiør står til voldsom stigning i statsstøtten?