Aktuelt · Biblioteker · Clip
Bibliotekarforbundet skifter navn
Bibliotekarforbundet skal skifte navn til “Forbundet for Kultur og Information”. Det indstiller forbundets hovedbestyrelse til en ekstraordinær generalforsamling i januar.
Det nye navn ligger i tråd med forbundets nuværende tilføjelse til navnet “Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere”.
For godt ti år siden overvejede Bibliotekarforbundet at skifte navn til “Viden og Kultur”, et forslag som dog faldt dengang.
Der foreligger ingen oplysninger om, hvilken hjemmesideadresse forbundet fremover skal have (fki.dk er optaget af fastfoodindustrien!).
Bibliotekarforbundet blev stiftet i 1923.