Ifølge en ny statistik fra Danmarks Statistik, Live musik, blev der i 2018 afholdt i alt 36.500 koncerter med levende musik, ganske præcis 100 koncerter om dagen. Statistikken er baseret på registreringer gennem KODA, hvorfor der kun er tale om koncerter med professionelle medvirkende.
88 % af alle koncerter blev spillet for et publikum på under 500 personer, 78% af koncerterne blev endda spillet for et publikum på under 200 personer. Statistikken sondrer desværre ikke mellem lavere publikumstal end dette, så antallet helt små koncerter er ikke opgjort.
46% af publikum lyttede til koncerter med under 500 gæster, 32% af publikum lyttede til koncerter med under 200 gæster. Kun 3,6% af samtlige koncerter blev afholdt for over 10.000 gæster. Disse koncerter trak 19% af det samlede publikumstal.
Spillestederne stod for 27% af alle koncerter i 2018, folkekirken stod for 15%, kulturhuse stod for 8%, endelig stod musikforeninger og -festivaller for 7%. Hele 35% af koncerterne er registreret som “øvrige koncertarrangører”, hvilket er en noget stor blandingsgruppe med alt fra de professionelle koncertarrangører til byfester, medborgerhuse og ældrecentre.
Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me. https://www.binance.com/ph/register?ref=T7KCZASX