Medieaftalen: Mindre til medier, mere til politik

Trusselsbilledet fra techgiganterne fører ikke til mere mediestøtte, derimod til flere statslige styringsredskaber.

CulturCommentar:

Fra 2022 til 2025 øges statens udgifter til medieområdet med 67 millioner kr. gennem Finansloven. Vinderne i Medieaftalen frem til 2025 er især DR, som får sit budget forøget med 56 millioner kr., den nye pulje til distriktsblade på 50 millioner kr., en forøgelse af innovationsstøtten med 10 millioner kr. samt en lang række mediepolitiske initiativer, hvor tanken er at det skal styrke medierne, men kun indirekte.

Initiativerne omfatter:

• Et nyt center for graverjournalistik (5 millioner kr.),
• Danwatch (6,5 millioner kr.),
• bureakratiske følgevirkninger af medieaftalen fx medieanalyser (16 millioner kr.),
• undersøgelse om kønsulighed (0,5 millioner kr.),
• digital dannelse for børn og unge (5 millioner kr.),
• TjekDet (6,5 millioner kr.),
• Center for Tech og Demokrati (10 millioner kr.),
• DR’s arkiv (20 millioner kr.),
• Manuskriptskole for børnefiktion (5 millioner kr.)
• samt digitalt ansvar (3 millioner kr.).

Samlede merudgifter til disse politiske prioriteringer er 78 millioner kr.

Bortset fra manuskriptskolen for børnefiktion, som vel ret beset nærmere hører til under en filmaftale, forekommer alle enkeltindsatser velbegrundede ud fra de politiske positioneringer forud for aftalen.

Der skal også spares

Medieaftalen indebærer også nogle besparelser. Mest markant forsvinder støtten til DAB-kanalen Loud/Radio24syv. Hertil var afsat 67 millioner kr. i 2022. Også Public Service-puljen reduceres med 34 millioner kr.

Public Service-puljen vil dog reelt blive styrket, blot ikke for midler fra finansloven, men derimod fra den nye streamingafgift.

I en direkte sammenligning mellem 2022 og 2025 på finansloven vil det dog fremgå, at der afsættes mindre i direkte mediestøtte og mere til politiske projekter.

Gennemgående for disse politiske projekter er, at de er præget af “trusselsbilledet” fra nye og især udenlandske medier, især techgiganterne. Der har aldrig før været afsat så mange penge til medieformål, som ikke direkte er rettet til medierne, men snarer skal ses som en beskyttelse af borgerne mod forskellige former for misinformation.

Streaming, nu med afgift

Udgangspunktet for den kommende streamingafgiften er en erkendelse af, at de store udenlandske streamingvirksomheder benytter sig af skattely og dermed smutter udenom den ellers naturlige selskabsskat, de skulle betale. For mange lyder en afgift på 6 procent af omsætningen ikke af meget. Men hvis en virksomhed i forvejen betaler skat, kan det blive en ordentlig bet.

Direkte omsætningsafgifter på kultur har vi ikke haft siden forlystelsesskatten på blandt andre teatre og biografer blev afskaffet i 1964.

Har en virksomhed en omsætning på fx 100 millioner kr. og måske et overskud på 15 procent, svarende til 15 millioner kr., vil streamingafgiften blive 6 millioner kr. Skattebetalende virksomheder skal betale godt 3 millioner kr. i selskabsskat. Streamingafgiften giver indtægter til staten (som dog bliver indenfor området), men hjælper ikke danske virksomheder mod udenlandske i skattely.

Lokalmedier

Fra 2023 etableres en ny pulje til distriktsblade og ugeaviser på 40 millioner kr. stigende til 50 millioner kr. fra 2024. I en tid, hvor der tales om mediekonvergens, støtte på tværs af platforme og ny støtte til lydbaserede formater, er det besynderligt, at støtten til lokal journalistik holdes helt særskilt for aviser og ugeblade på den ene side og lokal radio og tv på den anden side.

Siden 1997, da lokalradioer og lokal-tv kom på finansloven med et samlet støttebeløb på 50 millioner kr. årligt, har dette beløb været helt og aldeles stabilt, nu pristalsreguleret til 52,3 millioner kr. i 2022. Uanset diskussioner om techgiganter, nyhedsørkener og behov for bedre lokalmedier, indgår lokalstationerne ikke i den politiske diskussion. Det er ikke til at vide om det er godt eller skidt, men det lader til at være en fredet zone, ingen vil røre ved.

Det er i øvrigt påfaldende, at i en tid, hvor der tales meget om behov for at støtte den lokale mediedækning, undlader aftalepartierne at stille et eneste krav til DR’s forankring i det lokale. Til sammenligning kan nævnes, at SVT i Sverige (som udelukkende omfatter TV) har planlagt at have hele 50 lokalredaktioner udenfor Stockholm i 2023 (se Søndag Aften arkiv).

Rød side har fortsat virkelig svært ved at finde på at stille krav til virksomheden DR. Penge giver man dog gerne.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør