Aktuelt · Clip · Kunst og museer
Mafiamuseum i Palermo
30 år efter de brutale drab på dommerne Giovanno Falcone og Paolo Borsellino etableres nu et egentligt mafiamuseum i Palermo. Bag initiativet står Fondazione Falcone, som i øvrigt støtter anti-mafiatiltag, undervisnings- og oplysningsaktiviteter.
Museet får til huse i Palazzo Jung, centralt i den sicialianske hovedstad, Palermo. Museet vil vise film, fotografier og dokumenter fra mafiaens voldelige historie, krydret med både lyde og lugte samt kunstværker inspireret af kampen mod den organiserede kriminalitet.
Der vil være undervisningstilbud, der også skal fortælle om kriminalitetens grænseoverskridende karakter.
Planen er at yderligere etablere to filialer til museet, den ene i Rom.