EP-valget handler også om kulturpolitik

2 procent af BNP til kultur. Europæisk støtte til uafhængige medier. Europas Digitale museum. Rettigheder for kulturarbejdere. Forslagene fra EU-partierne stritter i mange retninger.

Midt i en krigstid og klimakrise, er det helt naturligt ikke kulturpolitikken, som kommer til at fylde mest i den kommende måneds valgkamp op til valget til Europa-Parlamentet den 9. juni.

De europæiske partiers partiprogrammer – manifester – er vidt forskellige i omfang og indhold. Gruppen Identitet og Demokrati, som bl.a. Dansk Folkeparti er med i, har valgt ikke at udarbejde et valgprogram. I modsat ende finder man De Grønne, hvor SF er med, hvor valgprogrammet fylder 73 sider. De fleste valgprogrammer er mellem 20 og 30 sider lange. Programmernes omfang giver selvfølgelig forskellige muligheder for at gå i dybden. Alligevel tegner sig tydelige forskelle på, hvilke ønsker partierne har til de kommende års kulturpolitik i EU.

2 procent af BNP skal bruges til at støtte kulturen

Journalistisk uafhængighed – kamp mod hate-speech

De fleste politiske grupper er optaget af dem demokratiske samtale og især, hvordan den i dag bremses af b.la. de sociale medier og hate-speech. Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater, hvor også de danske socialdemokrater indgår, har faktisk dette som det eneste kulturpolitiske punkt i valgprogrammet. Man skriver, at man vil skabe regler, som kan sikre vores demokratier mod fremmed påvirkning, misinformation, sikre privatlivets fred, og beskytte alle mod hate-speech. Mottoet er: det, der er lovligt offline, skal være lovligt online.

Partiet EPP, hvori danske Konservative indgår, ønsker, at de sociale medieplatforme skal påtage sig et større ansvar for indholdet for at sikre mod misinformation og at man sammen med journalistorganisationer skal styrke faktatjek.

Partiet ALDE, hvor både Venstre og Det radikale Venstre indgår, vil etablere en ”europæisk vagthund” til at sikre mediefrihed og uafhængighed på tværs af Europa. Man vil også etablere en fond til at støtte uafhængige medier.

De Grønne vil give støtte til platforme, civilsamfund og medieinitiativer til at styrke læsefærdigheder og anti-hate strategier. Partiet er også optaget af at skabe en ramme for at undgå for stærk mediekoncentration

2 procent af BNP til kultur

Partiet The Left, hvor Enhedslisten indgår, har ladet sig inspirere af den forsvarspolitiske debat og kræver, at 2 procent af BNP skal bruges til at støtte kulturen. Partiet vil også sikre en europæisk basisindkomst for kunstnere. Der er ikke angivet yderligere om kriterier eller økonomi. Endelig ønsker The Left at kulturpolitikken, såvel som en række andre politikområder, skal være gennemsyret af et feministisk perspektiv.

Konservative vil kulturarven

Det konservative EPP, følger det ideologiske udgangspunkt, og er mest optaget af kulturarven. Dels vil partiet skabe en europæisk kulturarvsfond, dels vil partiet udvikle et Digitalt Museum for Europæisk Kultur, som skal være det digitale link mellem de vigtigste museer i Europa.

Rettigheder for kulturarbejdere

De Grønne vil etablere en European Artist Status, som skal sikre kulturarbejdere overalt i Europa visse minimumsstandarder, svarende til lønmodtagerstandarder. Det kan dreje som om løn- og arbejdsvilkår – og om betalinger fra streamingtjenesterne.

De Grønne vil også skubbe på for at kunstneriske genstande returneres til oprindelseslande, en diskussion som ellers foregår i de enkelte lande. Endelig mener De Grønne, at kultursektoren skal spille en rolle i partiets Green and Social Deal og at både kultur og sport skal hjælpe i forhold til den brede mentale krise, der opleves i Europa.