EU’s kulturprogram

Kunstnernes rettigheder og vilkår er centralt for EU’s aktuelle arbejdsplan for kulturen.

Til forskel fra, hvad man kender fra fx dansk kulturpolitik, hvor støtten til institutioner er det centrale, er EU’s kulturpolitik i meget høj grad baseret på værdier.

Udgangspunktet for EU’s aktuelle arbejdsplan for 2023 til 2026 på kulturområdet er:

• det russiske overfald på Ukraine
• følgerne af covid-19
• klimaændringer
• digitaliseringen.

I arbejdsplanen har man prioriteret en række temaer, hvor man er klarere politisk i begrundelserne, end man kender fra dansk politik.

Kunstnere og kulturarbejdere

Det første tema handler om kunstnere og kulturarbejdere, at styrke de kulturelle og kreative sektorer.

“Det kulturelle og kreative økosystem er utænkeligt uden de mennesker, der skaber kulturelt indhold i utallige former: kunstnere og andre fagfolk, institutioner og organisationer på det kulturelle og kreative område. Stærke kulturelle og kreative sektorer er derfor uundværlige,” lyder det indledningsvis. Og videre kan man læse: “Der er nu mere end nogensinde før et presserende behov for yderligere at styrke de kulturelle og kreative sektorers modstandsdygtighed, at støtte deres genopretning og mangfoldighed, at tilskynde dem til at engagere sig i bæredygtighedsmålene.”

Der er også en klar erkendelse af, at et grundproblem for kunstnere er, at man ofte har uregelmæssig og uforudsigelig indkomst, kombineret med flere jobs. Mange kunstnere vil håbe, at dette også var en erkendelse, som nåede bredt i dansk kulturpolitik og -bureaukrati.

Til at starte med vil man udvikle en onlineplatform, der skal oplyse om arbejdsvilkårene for kunstnere og kreative folk i EU-landene. Denne platform skal bruges som løftestang til at forbedre kunstnernes vilkår.

Kultur for folket

Arbejdsprogrammet konstaterer, at “kulturen spiller en afgørende rolle i vores demokratier og i den enkeltes liv. Deltagelse i kultur og kulturarv, kreativitet og kunst har en positiv indvirkning på mennesker i alle aldre og med forskellig baggrund.”

Og man ser diversitet som et plus: “Kulturel og sproglig mangfoldighed er blandt Europas vigtigste aktiver og skal som sådan respekteres og fremmes med særligt fokus på mindre udbredte sprog.”

Kulturen er nødvendig for at nå klimamålene, står der. Men kulturen ses også som et redskab til at skabe en holdningsændring til klimaindsatsen.

Her peger arbejdsplanen på, at der skal være særligt fokus på at fremme udviklingen af biblioteker. “Mange biblioteker skaber også et fredeligt og sikkert miljø for sårbare personer, hvilket i øjeblikket er af særlig relevans for de mange fordrevne fra Ukraine og deres behov for fysisk og psykisk husly.”

Det betyder bl.a. at man vil undersøge, hvordan bibliotekerne kan styrkes og finde EU-finansieringsmuligheder til dette.

Kultur for planeten

Klimaændringerne får også stor betydning for kultursektoren. Dels skal man forbedre beredskabet, så kulturarven bliver mere modstandsdygtig. Dels skal man bruge de digitale teknologier for at øge tilgængeligheden af kunst og kultur. Kulturen er nødvendig for at nå klimamålene, står der. Men kulturen ses også som et redskab til at skabe en holdningsændring til klimaindsatsen.

Der er særligt fokus på at også kultursektoren skal bidrage til den grønne omstilling. Bl.a. gennem udvikling og brug af CO2-beregnere.

Kultur i geopolitikken

Arbejdsprogrammet ser Ruslands invasion af Ukraine som et eksempel på en ny geopolitisk virkelighed, hvor kulturen misbruges til at retfærdiggøre andre mål. EU’s modsvar må være at styrke “de kunstneriske frihedsrettigheder og kulturelle rettigheder i store dele af verden og dermed bidrage til at begrænse de autoritære systemers rækkevidde.”

Det betyder også, at EU, som institution, skal deltage aktivt i større begivenheder, som bogmesser, verdensudstillinger og festivaler. Man vil også hjælpe med at sikre og genopbygge kulturarven i Ukraine.