Hov, de låner stadig bøger

De fysiske bøger spiller større rolle på bibliotekerne.

For få år siden var det en almindelige antagelse, at bøgerne ville blive udfaset på folkebibliotekerne og at især bibliotekernes streamingtjenester med ebøger og lydbøger ville tage over. Mange kommuner vedtog strategier, som tog udgangspunkt i at bøgerne med tiden ville forsvinde.
Sådan ser det dog ikke ud, hvis man skal tage folkebiblioteksstatistikken fra Danmarks Statistik til indtægt for fremtidige tendenser.

I 2023 var det fysiske bogudlån den del af folkebibliotekernes samlede udlånsvirksomhed, som steg mest.

I 2023 stod bøgerne for 89,8 procent af bibliotekernes fysiske udlån. En stigning fra 88,6 procent året før. Men en tendens som har været tydelig gennem en længere årrække. I 2014 udgjorde bogudlånet kun 73,8 procent af bibliotekernes fysiske udlån. I 2019 udgjorde bogudlånet 83,5 procent af det samlede udlån.

Forklaringen er, at digitaliseringen af bibliotekernes tjenester først og fremmest er gået ud over udlånet af lydbøger, musik og film. På disse områder er udlånstallet faldet mellem 79 og 86 procent fra 2014 til 2023. I samme periode faldt bogudlånet kun med 19 procent.

Fra 2019 til 2023 faldt udlånet af øvrige materiale med mellem 52 og 67 procent, hvor bogudlånet kun faldt med 9 procent.

Den digitale efterspørgsel

I samme periode er brugen af bibliotekernes digitale ressourcer steget væsentligt. I 2014 registrerede bibliotekerne 8,4 millioner digitale “udlån”, hvilket steg til 17,0 millioner i 2023. Altså en fordobling på et tiår. Fra 2019 til 2023 steg brugen af de digitale tjenester med 38 procent.
Men fra 2022 til 2023 steg brugen af de digitale tjenester dog kun med 3,4 procent. Der er altså ikke længere tale om en nærmest eksponentiel vækst i brugen af bibliotekernes digitale produkter.

Benyttelsen af bibliotekernes materialer drives grundlæggende af to forhold: efterspørgsel og udbud. Flere mennesker har fået mobiltelefoner og tablets, og bruger disse til at lytte lydbøger, læse ebøger eller se film. Derfor er bibliotekernes gratis digitale tilbud selvfølgelig også mere efterspurgte.

Bøgerne har åbenlyst fortsat en berettigelse på bibliotekerne.

Men efterspørgslen hænger også sammen med, hvilke konkrete materialer bibliotekerne tilbyder. Materialet skal – uanset format – gerne være aktuelt og vedkommende for at være relevant for brugerne. Derfor er bibliotekernes materialeudgifter også styrende for efterspørgslen.

Budgettet falder

I 2014 udgjorde folkebibliotekernes udgifter til bøger 229 millioner kr. ud af samlede materialeudgifter på 353 millioner kr., svarende til 65 procent. I 2022 var bibliotekernes materialeudgifter til bøger faldet til 192 millioner kr., svarende til 60 procent af materialeudgifterne. I 2023 er bogudgifterne faldet yderligere, til 189 millioner kr., svarende til 59 procent af de samlede materialeudgifter.

I tiåret fra 2014 til 2023 faldt bibliotekernes materialeudgifter til bøger altså fra 229 millioner kr. til 189 millioner kr., et fald på 18 procent som svarer til faldet i udlånstal. Til dette skal dog medregnes, at de almindelige prisstigninger i samme periode har været omkring 22 procent. Målt i faste priser er den reelle købekraft for bibliotekernes bogindkøb faldet med 32 procent fra 2014 til 2023.

Bøger udlånes flere gange

Det stigende udlånstal for de fysiske bøger, gør også at bibliotekernes bestand af bøger udnyttes bedre. I 2014 blev den enkelte bog på folkebibliotekerne i gennemsnit udlånt 1,71 gang. I 2023 var det 1,79 gang. Til sammenligning blev det enkelte musikmateriale udlånt 0,99 gang i 2014, faldende til 0,42 gang i 2023, tilsvarende for lydbøger fra 2,89 til 0,74 og film fra 6,45 til 1,65 gang.

Bøgerne har åbenlyst fortsat en berettigelse på bibliotekerne.