Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Tak efter 29 år

        december 1, 2025

      • Ændringer i finansloven for 2026

        november 3, 2025

    Aktuelt · Medier og internet · Politik

    Spørgsmål til ministeren: Alt fra Sønderjyllands historie til opfattelsen af leg

    • oktober 7, 2024
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Mener ministeren at den sønderjydske historie er vigtig? “Ja,” svarer ministeren. Her er de bedste spørgsmål og svar fra det forgangne folketingsår.

    Mange af spørgsmålene til kulturministeren i folketingsåret 2023/2024 viser, at folketingets medlemmer enten har for ringe indsigt i ministerens ressort og indflydelse eller bare skyder løs, når man ser en anledning til det. I forhold til tidligere kulturministre er Jacob Engel-Schmidt åbenlyst mere klar i mælet, når han synes spørgsmål på den ene eller anden måde er for langt ude.

    En overvældende del af de mange svar fra kulturministeren må henvise til armslængdeprincippet, at der typisk er andre myndigheder, som træffer beslutningerne. Fx ønsker Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn “at sikre, at kommunale tilskud ikke går til foreninger med bånd til udenlandske regimer, som har en politisk og religiøs agenda”. Enhedslistens Søren Søndergaard får også at vide, at det er TV2, som selv bestemmer, hvilke betalingskort, der kan anvendes til at betale for TV2 Play.

    Søren Søndergaard er også optaget af at sikre, at der ikke er sket besparelser for landsdelsorkestrene. Blandt andet spørger Søndergaard i september til de statslige bevillinger til landsdelsorkestrene fra 2013 til 2023. Havde Søndergaard læst tidligere svar, kunne han have set, at ministeren i april afgav et svar, hvori bevillingerne fra 2015 til 2024 fremgik. Det servicemindede ministerium lavede så en ny tabel til Søndergaard.

    Palæstina-konflikten

    I Palæstina-konflikten skal ingen være i tvivl om, at Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti har valgt at stå entydigt på Israels side. Han forspilder aldrig chancen, når han overhovedet ser en anledning til at bringe konflikten ind i det kulturpolitiske felt. Ministeren bruger ikke udtrykket sindelagskontrol i sine svar, men det nærmer sig i spørgsmålene.

    Han beder ministeren kommentere, “at den danske fodboldlandstræner udtager Nadia Nadim til landsholdet selvsamme dag, som hun spreder blodanklager mod Israel om, at Israel har bombet et hospital med civile, som palæstinenserne selv bombede?”.

    Ministeren svarer “Det er landstræneren, som udtager sit hold. Jeg har derfor af princip ikke nogen holdning til landsholdsudtagelsen af Nadia Nadim.” Dertil føjer han, at offentlige personer har et særligt ansvar for at viderebringe fakta.

    Mikkel Bjørn mener også, at dagbladet Arbejderen skal fratages mediestøtte, fordi “mediet bruger sin platform til at publicere materiale, der støtter eller sympatiserer med terrororganisationer som Hamas”. Ministeren afviser at forholde sig til Medienævnets afgørelser om mediestøtte.

    Bjørn stiller også spørgsmål til andre statsstøttede mediers neutralitet og til uddannelsesinstitutioners ansvar for at sikre at studerende ikke viser Palæstina-sympati. Ministeren skal sågar forholde sig til, at en Voxmeter-undersøgelse viser, at 20 procent af borgerne i Danmark “mener, at palæstinenserne har ret til at forsvare sig mod Israel med eksempelvis et angreb, som det Hamas foretog”. Ministeren tager selvklart afstand fra Hamas angreb 7. oktober 2023, men redegør også for fejl i såvel selve målingen som i pressens udlægning af den.

    Udlændingepolitik

    Mikkel Bjørn virker også nærmest begejstret, når han kan finde en anledning til at stille spørgsmål med kobling til udlændingepolitik til kulturministeren. De igangværende diskussioner om såkaldt repatriering af kulturgenstande, får Bjørn til at spørge:

    “Vil ministeren tilkendegive sin holdning til, at repatrieret afrikansk kulturarv finansierer Rolls-Royce og flerkoneri i Nigeria, hvor fem koner beskrives som værende at følge med tiden og hvor 30 tidligere var almindeligt”

    Hertil svarer ministeren “Jeg er kulturminister i Danmark. Indkøb af Rolls-Royces og antallet af koner i Nigeria ligger ikke inden for mit ressortområde.”

    I et andet spørgsmål om samme sag, spørger Mikkel Bjørn: “Vil ministeren kommentere på det faktum, at vestlige lande kan tilbagelevere helt unikke statuer, som beskrives som Afrikas fineste kulturarv, til Nigeria, mens man tilsyneladende ikke kan tilbagelevere piraten Lucky Francis, et menneske, som der som bekendt allerede er 213 millioner af i Nigeria?”.

    Ministerens svar er blot: “Nej, det vil jeg ikke kommentere på.”

    Det sønderjyske spørgsmål

    Af en avisartikel om Sønderjylland fremgår, at der er usikkerhed om fremtiden for Rigsarkivets afdeling i Aabenraa. Det får både Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF på stikkerne. I alt stiller de 13 spørgsmål om sagen. Og man kan tydeligt mærke på ministeren, at han er ret træt af disse spørgsmål. I hvert fald kan hans svar ikke beskyldes for at være fidele.

    Ministeren må flere gange svare, at “Planen for Rigsarkivets afdeling i Aabenraa er, at afdelingen fortsætter.”

    Kofod spørger videre: “Forstår ministeren, hvis der blandt nogle iagttagere kan være en opfattelse af, at afviklingen af Landsarkivet – fra 2002 Rigsarkivet – i Aabenraa er bevidst planlagt til at ske i ”små bidder”?”

    Ministeren svarer “Nej, det forstår jeg ikke. Jeg har i foråret besvaret flere spørgsmål fra Folketinget vedr. Rigsarkivets afdeling i Aabenraa, og her fremgår det, at planen er, at afdelingen fortsætter.”

    Peter Kofod spørger fx ministeren om han er “bekendt med den særlige danske identitetsfølelse, som findes i Sønderjylland på baggrund af lang periode under tysk herredømme?”. Ministerens kortfattede svar lyder “Ja, det er jeg.”

    På samme måde spørger Karina Lorentzen Dehnhardt (SF): “Er ministeren enig i, at den sønderjyske historie er vigtig, og at den bør bevares i landsdelen?”. Hertil svarer ministeren blot “Ja. Det er jeg enig med ordføreren i.”

    Henvisning til Moderaternes hjemmeside

    Udnævnelsen af tidligere minister og nuværende medlem af Moderaterne, Lars Barfoed, til formand for Det Kongelige Teater får spørgelysten op i Mikkel Bjørn. Han øjner tydeligvis en habilitets-konflikt og stiller, sammen med sin partiformand, i alt otte spørgsmål til sagen.

    Med lidt forskellige formuleringer svarer ministeren, at han “sigter mod at udnævne dygtige og højt kvalificerede mennesker til de hverv, som jeg udpeger til. Skulle nogen af dem være medlem af Moderaterne, skal det ikke ligge dem til last.”

    I et andet svare tilføjer han, “I min egenskab som kulturminister udtaler jeg mig ikke om rekruttering af medlemmer til Moderaterne eller for den sags skyld andre af Folketingets partier. Men jeg kan som serviceoplysning tilføje, at man bliver medlem af Moderaterne ved at ansøge om det på partiets hjemmeside.”

    Mikkel Bjørn beder også ministeren give et individuelt svar for hvert eneste bestyrelsesmedlem i Det Kongelige Teater. Til dette ønske svarer ministeren: “For så vidt angår deres individuelle kompetencer vil jeg anbefale LinkedIn.”

    Gode lokale sager

    Venstres Peter Iuel-Jensen (valgt på Bornholm) er optaget af ansøgningsbureaukrati for foreninger, eller rettere for Sildefesten i Hasle. Han har stillet hele fire spørgsmål om dette emne. Ved redaktionens slutning tænkte ministeren fortsat over svaret til dette.

    Marlene Harpsøe fra DanmarksDemokraterne har også en lokal sag at kæmpe for. Hun spørger: “Mener ministeren, at Marinestationen ved Gedser Odde er et kulturhistorisk vigtigt sted i relation til både anden verdenskrig og den kolde krig, og mener ministeren, at Marinestationen ved Gedser Odde er værd at bevare?”

    Ministeren svarer “Selvom jeg betragter mig selv som mere end almindeligt historieinteresseret, vil jeg ikke mene, at jeg har de tilstrækkelige forudsætninger for at vurdere marinestationens kulturhistoriske værdi”. Han tilføjer dog, at en liste over 25 fortællinger om væsentlige koldkrigsanlæg, udarbejdet af blandt andet Slots- og Kulturstyrelsen, ikke medtog Gedser Odde.

    Er leg en kunstart?

    Nogle gange synes ministeren at more sig over spørgsmål fra folketingets medlemmer.

    Lotte Rod fra Radikale Venstre spørger: “Hvad er ministerens holdning til at anerkende leg som kunstform på linje med performance og installation?”

    Igen brillerer ministeren med et kortfattet svar: “Det, mener jeg, er noget pjat. Men jeg støtter varmt mere leg.”

    • Tilbage Facebook i september, Finansloven og Filmtaget
    • Næste Ministerspørgsmål 2023-204: Medier, ophavsret og musik

      Læs også:

    • Facebook i december: Filmtaget giver stadig januar 6, 2025
    • Ministerspørgsmål 2023-204: Medier, ophavsret og musik oktober 7, 2024
    • Facebook i maj: Den store museumsreform juni 3, 2024
    • Grænser for ytringsfriheden marts 4, 2024

    2 Comments

    1. Fran Candelera siger:
      16. oktober 2024 kl. 10:15

      Fran Candelera You’re so awesome! I don’t believe I have read a single thing like that before. So great to find someone with some original thoughts on this topic. Really.. thank you for starting this up. This website is something that is needed on the internet, someone with a little originality!

      Svar
    2. Aroma Sensei siger:
      25. oktober 2024 kl. 08:42

      Aroma Sensei There is definately a lot to find out about this subject. I like all the points you made

      Svar
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Tak efter 29 år
      • Kulturen er på borgernes dagsorden
      • Kulturerhvervene bidrager til øget vækst
      • Kulturpositive nordmænd
      • Konservative kommuner prioriterer kulturen
    • Mest læste

      • 2025: Kommunernes top-10
      • Færdigt arbejde
      • Biblioteksbudgetter 2025
      • Museer i farezonen
      • Museer: Variable tilskud ændres
    • Arkiv

      • december 2025
      • november 2025
      • oktober 2025
      • september 2025
      • juni 2025
      • maj 2025
      • april 2025
      • marts 2025
      • februar 2025
      • januar 2025
      • december 2024
      • november 2024
      • oktober 2024
      • september 2024
      • juni 2024
      • maj 2024
      • april 2024
      • marts 2024
      • februar 2024
      • januar 2024
      • december 2023
      • november 2023
      • oktober 2023
      • september 2023
      • juni 2023
      • maj 2023
      • april 2023
      • marts 2023
      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman censur Charlotte Broman Mølbæk corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov folkebiblioteker idræt Katrine Daugaard kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Museer museumsreform Musik musikskoler Nationalmuseet Norge Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Spørgsmål til ministeren: Alt fra Sønderjyllands historie til opfattelsen af leg
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2025 Søndag Aften. All rights reserved.