Facebook i december: Filmtaget giver stadig

Filmtaget i København, Kulturpasset og klimaaktivister var blandt de emner som optog folketingets kulturordførere i december.

Sagen om Filmtaget på Filmhuset i København bliver stadig ved med at give overraskelser. Katrine Daugaard fra Liberal Alliance har i den grad taget sagen til sig og havde i december hele fem opslag om sagen. Først skriver Katrine Daugaard:

»Det lød spændende,« siger den tidligere bestyrelsesformand Anders Kronborg om den proces, der førte til Filmtaget på toppen af Filminstituttet. 😳 Jeg fatter ikke, at Anders retrospektivt ikke finder det helt blæst, at bestyrelsen “godkendte den videre proces” på et millionbyggeri på baggrund af en papirversion som man først får udleveret på mødet og ikke har haft mulighed for at sætte sig ind i. Man har altså “godkendt den videre proces” uden at have defineret hvad det så i øvrigt er. Anders Kronborg var bestyrelsesformand for en rodebutik hvor det faktisk ikke er helt muligt præcis at definere hvilken beslutning bestyrelsen har truffet omkring det Filmtag og hvilket mandat de har givet direktionen, simpelthen fordi referaterne ikke er gode – idet de ikke beskriver præcise mandater og beslutninger som den slags skal. Det blev heller ikke bedre efter Anders Kronborgs tid. Derfor bør ministeren stramme op på kulturbestyrelserne.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Han har ansvaret for, at det skandaleramte Filmtaget blev bygget: »Det virkede som et overkommeligt projekt«.

Opslaget opnår 20 reaktioner.

I næste opslag skriver Daugaard:

Når man læser Berlingskes aktindsigter i DFI’s nuværende bestyrelse, så er det for mig, groteskt læsning. Den bestyrelse kan på INGEN måde fortsætte, idet de totalt har svigtet deres opgave! I referatet af påtalen fra bestyrelsesformand Trine Nielsen, der er stilet direktionen bestående af Claus Ladegaard og Jakob Buhl Vestergaard, står følgende: “Referat af påtale på bestyrelsesmøde den 30. august 2023: I løbet af juli måned 2023 stod det efter en melding fra rådgiverne til Jakob Buhl Vestergaard klart, at den tentative plan for åbning af Filmtaget ikke kunne realiseres. Der var tvivl om, hvornår etableringen af Filmtaget realistisk kunne afsluttes. Direktionen orienterede imidlertid først hele bestyrelsen om dette den 14. august 2023 på opfordring fra formandskabet, på trods af at en åbning i uge 34 var stillet bestyrelsen i udsigt. På dette tidspunkt var flere i bestyrelsen blevet konfronteret af eksterne parter, der kendte til Filmtagets nye forsinkelse. Bestyrelsen har tidligere markeret, at Filmtagets afslutning er af absolut central betydning for bestyrelsen, at bestyrelsen har et særligt behov for at være inddraget og orienteret fuldt ud, og at projektet kræver særlig opmærksomhed og styring fra direktionens side. Bestyrelsen fandt derfor på bestyrelsesmøde den 30. august 2023 grundlag for at påtale sommerens kommunikationsforløb over for direktionen. Claus Ladegaard og Jakob Buhl Vestergaard erkendte, at orienteringen om de nye forsinkelser burde være videregivet til i hvert fald formandskabet med det samme. Der var dialog om projektets status, alvoren i dette og om de ekstra tiltag, som nu iværksættes. Der var enighed om, at bestyrelsen nu orienteres skriftligt på ugentlig basis om projektets fremdrift, indtil etableringen af Filmtaget er afsluttet.” I ENHVER bestyrelse, uden for kulturlivet, var direktionen blev fyret samme dag. Fra DFI’s hjemmeside, da Claus Ladegaard endelig stoppede som direktør, kommer man også med forklaringen, at han selv har valgt at gå og tegner i det hele taget et meget usandt billede af virkeligheden. Han får dermed både lov til at gå med æren i behold og lur mig , om ikke de også har givet både ham og Jakob Buhl Vestergaard penge med ud. De skulle have været ud på røv og albuer. I stedet fik man endda en flot reception til afsked – som bestyrelsen afholdt – og gæt hvor den reception blev afholdt? På f*****g Filmtaget😳 Bestyrelsen har jo ikke passet deres arbejde! Vi har jo læst referaterne – de stiller ingen spørgsmål, kræver ingen dokumentation, kræver ingen solide referater, kræver ingen oplyste beslutninger. Det er helt vildt. I de fleste bestyrelser, ville den mindste budgetafvigelse have ført til meget, meget intenst opfølgning. De har jo fået mange advarsler inden den sidste, som her er beskrevet. Det er ikke længere kun en skandale om et filmtag – det er en ledelsesskandal i en af vores vigtigste kulturinstitutioner. En institution der ikke kun er en kulturdestination men selve udgangspunktet for dansk film grundet deres ansvar for støtteordninger.

Opslaget henviser til en artikel på Berlingske: Internt dokument: En uge før den planlagte åbning brød konflikten om Filmtaget ud i lys lue.

Opslaget opnår ti reaktioner.

Næste gang skriver hun:

Skandalen med Filmtaget fortsætter. Som mange nok husker, gravede jeg mig for et par uger siden ned i mange års referater fra Dansk Filminstituts (DFI) bestyrelse. Det var en voldsom oplevelse og førte til mange spørgsmål, som vi efterfølgende gennem Kulturudvalget har stillet til Kulturministeren. Svarene er netop kommet og de bekræfter én for én mine bange anelser. Bestyrelsen for DFI har simpelthen ikke været deres opgave voksen. Lad os tage det fra en ende, selvom det bliver lidt langt. Det er nødvendigt, for at forstå, hvor omfattende bestyrelseskollapset har været. – Ministeriet konkluderer, at huslejekontrakten omkring filmtaget skulle været forelagt Finansudvalget, idet ministeriet vurderer at kontrakten ”indeholder usædvanlige og potentielt byrdefulde vilkår…” – Ministeriet oplyser nu, at Bygningsstyrelsen på grund af risikoen i kontrakten, anbefalede DFI at få aftalen gennemgået af Kammeradvokaten. Den anbefaling fulgte DFI ikke. – Ministeren skriver, at DFI end ikke drøftede lejekontrakten med Kulturministeriets inden man skriver under, og som han tilføjer: ”Det finder jeg dybt kritisabelt.” Derefter gennemgår ministeren i sit svar bestyrelsens arbejde og bekræfter mine tidligere konklusioner: 1: Projektet omkring filmtaget er første gang på dagsordenen i DFI’s bestyrelse så sent som 29. August, 2019. Her er ikke dokumenteret nogle formelle beslutninger og der er alene tale om en mundtlig orientering. Bestyrelsen har altså ikke fået nogen konkret dokumentation. 2: På næste møde, 8. oktober, drøfter bestyrelsen igen projektet, nu med et såkaldt idénotat, en fondsansøgning og et (ved vi nu) urealistisk økonomioplæg. DFI siger nu, at dokumenterne også har et ”cover med indstilling om, at bestyrelsen tilslutter sig, at der arbejdes videre med etablering af en Rooftop som skitseret.” Hverken bilag eller en sådan tilslutning fremgår dog af referatet, hvor der ikke er noteret hverken en beslutning eller det fjerneste omkring økonomi. I stedet er det skrevet følgende, ret interessante linje, i referatet: ”Karsten Ohrt spurgte, om man kunne nå at indhente forslag fra et andet arkitektfirma, så det kunstneriske udtryk kunne skærpes.” Her forstår vi måske hvor bestyrelsens hoved har været, men vi forstår også, at der allerede findes et arkitektforslag – og det er mindre end 40 dage efter bestyrelsen har haft projektet dagsordensat for første gang. Det er helt urealistisk, at der skulle have været lavet et arkitektforslag på så kort tid, så vi må konstatere, som ventet, at arbejdet med filmtaget har været i gang inden bestyrelsen har godkendt det mindste. Kort tid efter, på bestyrelsesmøde d. 3. december 2019 diskuterer bestyrelsen igen Filmtaget og man godkender ”processen.” Her fremgår det af referatet, at bestyrelsen godkender orientering og videre proces – uden at det på nogen fremgår hvad den proces er. Herfra kører projektet udover stepperne med voldsomme konsekvenser for DFI’s økonomi, fyrede medarbejdere og markant færre penge til arbejde med dansk film. Vi kan konstatere at: – Den formelle styring i bestyrelse og direktion er ikkeeksisterende. Der findes ingen bilagsoversigter i referaterne og skelnen mellem beslutninger, drøftelser og orienteringer findes ikke. og – Bestyrelsen aldrig reelt har taget en reel beslutning om økonomi og risiko, men blot sejlet med strømmen i en lang række af drøftelser og orienteringer med ikke-registrerede bilag. Endeligt har bestyrelsen aldrig erkendt ansvaret og selv da man øjensynligt skilte sig af med den tidligere direktør var det med rosende ord og en fornem afskedsreception. Kan du gætte, hvor dén reception blev afholdt? Naturligvis på filmtaget. DFI’s bestyrelse lever simpelthen op til alle klichéer omkring bestyrelser på kulturområdet, ved ikke at kunne efterleve de mest basale, formelle krav til bestyrelsesarbejde og i øvrigt sætte institutionen, og dermed dansk films fremtid, på spil uden nogen styring. Den bestyrelse kan ikke fortsætte.

Opslaget opnår 30 reaktioner.

Herefter skriver Katrine Daugaard:

Filmtaget til 150 mio kr som ingen har bedt om skamroses… men stort set kun af de ansatte selv. 😂😵 Ekstra Bladet har gennemgået alle 39 anmeldelser af ‘Filmtaget’ på Google. 31 af dem er skrevet af ansatte, chefer eller tidligere ansatte eller chefer på Filminstituttet. Og 30 af dem er på fem ud af fem stjerner. Det er simpelthen det vildeste taberagtige prestigeprojekt for skattekroner OVERHOVEDET!

Opslaget henviser til en artikel på Ekstra Bladet: Skamroser eget skandaleprojekt: – Bedste sted i byen.

Opslaget opnår 100 reaktioner, denne gang med 15 kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard. Folk forstår grundlæggende ikke, at der kan bruges så mange penge på dette projekt. De ser det som udtryk for den kreative klasses dårlige virkelighedsforståelse.

I månedens sidste opslag skriver Daugaard:

Op imod 200 mio kr er vi nu oppe på💸💸💸 Hvorfor holder kulturminister Jakob Engel-Schmidt hånden over en bestyrelse der konstant har svigtet? Interne dokumenter lå i weekenden til offentligt skue på Folketingets hjemmeside ved en fejl. Læs her Ekstra Bladet ‘s gennemgang. Jeg mener ikke bestyrelsen kan fortsætte og det har jeg sagt længe nu.

Opslaget henviser til en artikel på Ekstra Bladet: Skandalebiograf: Hemmelige rapporter flød på nettet.

Opslaget opnår 20 reaktioner, heraf syv kommentarer. Kommentarerne er enige med Daugaard. En del mener, at der bør tilfalde et bestyrelsesansvar. I forhold til sagens omfang, er det egentligt overraskende, at den ikke afføder flere og stærkere reaktioner.

Mogens Jensen fra Socialdemokratiet er optaget af helt helt andet film-tema:

Jeg er rigtig glad for at der nu for første gang er lavet aftale der sikrer børns vilkår under filmoptagelser, som vi lagde op til i den seneste filmaftale

Opslaget henviser til en artikel på DR.dk: Farvel til optagelser om natten og lange arbejdsdage: Nye regler skal beskytte børn foran kameraet.

Opslaget opnår 10 reaktioner.

Kulturpasset

Katrine Daugaard har også fat i en anden sag, hvor hun mener, at skattepenge misbruges til kulturformål, kulturpasset:

Administration eller ej? Partnerskabet til 23 mio kr og IT-systemet til 15 mio kr er lig med flere statslige ansatte. Noget staten bliver ved med at påstå de gerne vil nedbringe, men alligevel har svært ved at lykkedes med. Måske det her burde være et vink med en vognstang, i forhold til at der mangler ansvarlige politikere som kan finde ud af bruge vores hårdt tjente skattemidler med respekt. Kulturpasset er fuldstændig overflødigt at bruge penge på, når man står i en situation, hvor man som Kulturminister Jakob Engel-Schmidt bruger 23 mio kr på overhovedet at ansætte folk til at overtale de unge til at bruge det. For ikke at tale om de 15 mio kr der bruges på et IT system, som kun skal bruges de 1,5år forsøget kører. Det er simpelthen HELT væk fra vinduet!!!

Opslaget henviser til en artikel på BT: Helt tåbeligt’: Vil bruge 15 millioner på IT-system.

Opslaget opnår 50 reaktioner, heraf otte kommentarer. Stemningen udtrykkes nok bedst gennem denne kommentar: “Regeringen er som en flok børn i en slikbutik”

Moms på kunst

I den anden ende af det politiske spektrum, har Søren Søndergaard fra Enhedslisten fat på diskussionen om moms på kunst. Han skriver:

Selv efter en årrække i folketinget kan man forbløffes. Og det er jeg blevet over beslutningen ved folketingets afslutning om at lægge mere moms på kultur – en beslutning, som ingen i virkeligheden ønsker. “Moms på kunstneriske ydelser” lyder måske lidt langhåret. Men konkret betyder, at din TV-pakke bliver dyrere. At DR og TV2 får sværere ved at klare sig i konkurrencen mod alle mulige udenlandske streamingkanaler. At der bliver færre penge til danske produktioner og mindre afregning til kunstnerne. Og endelig et kæmpe administrativt bøvl, som man skal være født i Bureaukratland for at kunne forstå. For forslaget i folketinget stemte regeringen (SVM), SF og de radikale, imod stemte resten.

Opslaget opnår 250 reaktioner, heraf 35 kommentarer. Der er enighed med Søndergaard. Nogle mener, at der slet ikke bør være moms på noget som helst. En enkelt mener, at “folketinget er et beskyttet værksted for svært handicappede”. En del kan ikke forstå, at Radikale og SF har stemt for. Svaret på dette findes dog nok i en aftale om kompensation (læs: Kompensation for moms på kunst).

Klimaaktivister

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti reagerer på klimaaktivisters aktion på Statens Museum for Kunst:

De her to klimamøgunger har lige kastet orange maling på et 118 år gammel maleri i København. Smid dem i fængsel. Den opførsel hører ikke hjemme i Danmark!

Opslaget opnår hele 3.800 reaktioner, heraf 850 kommentarer. Kommentarerne er ikke overraskende helt enige med Pia Kjærsgaard. Skældsordene står nærmest i kø: møgunger, klimafjolser, klimatosser, kraftidioter, psykopater, kneppeaffald (!) m.m. Straffen for aktionen kan ikke være kraftig nok: i fængsel, selvfølgelig: smid nøglen væk, i Kina, i Afghanistan er blandt forslagene. En del giver skylden på et dårligt uddannelsessystem. En del har svært ved at se, hvordan aktionen skal kunne gavne klimaet. Forskellige former for fysisk afstraffelse foreslås også.

Kønsblanding i DBU

Birgitte Bergmann fra Konservative blander sig i diskussionen om DBU og køn (se Søndag Aften arkiv). Hun skriver:

Nej DBU, selvfølgelig skal kvinder ikke konkurrere mod biologiske mænd. Det er kommet flere for øre, at DBU vil indføre en politik, der kan indebære, at reglerne for breddefodbolden bliver ændret, så transkønnede, interkønnede eller nonbinære personer fremover selv kan vælge, om de vil spille fodbold i herre- eller kvinderækken. Det vil på godt gammelt dansk betyde, at biologiske mænd vil få mulighed for at spille på breddefodboldens kvindehold, hvor de har en åbenlys fysisk fordel. Det er et alvorligt problem. For selvfølgelig er der forskel på de to køn – også hvis man som biologisk mand identificerer sig som kvinde eller som nonbinær. Hvis du er en mand, der har gennemgået puberteten, er du naturligt både markant stærkere og større end en kvinde. Det er grundlæggende en fordel på fodboldbanen, både når det handler om at løbe hurtigst, sparke kraftigst eller tackle. I mange år har de forskellige europæiske fodboldforbund reklameret for kampagner om fairplay i fodbolden – kampagner, som DBU også har deltaget i, og det er bestemt positivt. Men med tiltag som DBUs ender man med at modarbejde sig selv og ændre det fundamentale og fair princip om, at køn med samme forudsætninger spiller mod hinanden. For det er grundlæggende unfair, hvis to køn med tydelige biologiske forskelle skal spille mod hinanden. Faktisk risikerer DBU at ødelægge fodbolden for de mange i et misforstået forsøg på at tage hensyn til de få. Jeg er overbevist om, at langt de fleste kvinder og piger ikke vil have det sjovt ved at skulle løbe rundt og forsvare et mål mod en person, som er 20 centimeter højere og væsentligt bredere. Det er nemlig ikke sjovt at løbe rundt og være bange for at blive tacklet i frygt for at få meget mere alvorlige skader, end hvis det var en kvinde på samme fysiske niveau, der tacklede en. De fleste husker nok boksekampen fra sommerens OL, hvor en bokser med væsentlige fysiske fordele endte med at skade sin kvindelige modstander så alvorligt, at hun måtte trække sig fra kampen, næsten før den var begyndt. Jeg frygter desværre, at vi vil se kvindelige fodboldspillere, der trækker sig fra sporten i frygt for lignende situationer. Misforstå mig ikke – jeg synes, det er supergodt, at DBU ønsker at tage bedre hensyn til minoriteter som f.eks. nonbinære. Men med et sådan tiltag ender man med at skade fodbolden mere, end man gavner den. I et nyligt samråd med kulturminister Jakob Engel-Schmidt om samme sag sagde ministeren, at “man ikke skal ødelægge kvindesporten,” og det er jeg fuldstændig enig i. Derfor håber jeg virkelig, at ministeren vil sætte sig ned med DBU og appellere til fornuft. Som en af de største sportsforeninger i det danske foreningsliv har DBU en helt central rolle i at præge udviklingen i foreningslivet. Med et forslag som dette risikerer man at præge vores foreningsliv i en helt forkert retning. Landets sportsforeninger ser mod institutioner som DBU, når de skal udvikle deres egne organisationer. Jeg frygter derfor, at DBU’s tiltag hurtigt kan sprede sig til andre foreninger, hvilket kan ende med at gøre permanent skade på kvindesporten i Danmark. Så nej DBU – kvinder skal ikke konkurrere med mod biologiske mænd.

Opslaget opnår 70 reaktioner, heraf ti kommentarer. Der er generelt enighed med Birgitte Bergmann. En enkelt bemærker dog, at Bergmann ikke havde sat sig tilstrækkeligt ind i sagen om bokseren ved OL før et interview i P1. Dette medgiver Bergmann, hvilket dog ikke ændrer ved hendes hovedbudskab.

Kulturarv

Birgitte Bergmann er også optaget af lokal kulturarv:

Årets julegave 🎁 ’Sidder du ned?’ I flere år har de kæmpet for at transformere Nordskov Mølle fra 1829 i Ålsgårde. Og da jeg igen kom Folketinget i august måned, greb de chancen og skrev en ansøgning, som jeg har arbejdet intenst på at skulle lykkes. Så Peter Sandholt, formand for Nordskov Mølles Venner sad hurtigt ned og blev så glad, da jeg ringede og fortalte den gode nyhed. Årets julegave er nemlig på i alt kr. 600.000,- fra de kulturelle aktstøtter. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt heldigvis er enig med mig i at Nordskov Mølle som både er en kulturarv, et fælleskab med stor folkelig opbakning, en kultur historisk perle, er en rigtig god sag at støtte. Så tak til ministeren. Med denne donation og med de nuværende tilsagn kr. 1,2 Mio. kr. fra Realdania og kr. 150.000,- fra den Kooperative fond kan foreningen komme igennem med en stor afgørende fase for transformationen. Det er så vigtigt, at vi får bevaret vores fine gamle kulturarv. Nordskov Mølle fra 1829 er et bygningsværk, som har den særlig høj værdi grundet sin udformning og sin historie. Mølleriet ophørte efter en storm i 1929 hvor vingerne blæste ned én efter én og samfundsudviklingen har siden da ikke keret sig om møllens betydning for menneskers hverdag. Det er en lokal mærkesag for os konservative i Helsingør at støtte op om kulturen. Derfor er jeg utrolig glad for at kunne bidrage til at vi nu gør det. Det betyder ikke kun noget for kulturarven, men Nordskov Mølles Venneromkring Møllen, og for de mange som besøger Møllen på alle tider af året. Nordskov Mølles Venner tillykke 😉

Opslaget opnår 20 reaktioner.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne vil gerne åbne en diskussion om, hvad der er særligt dansk og som skal betragtes som immatriel verdenskulturarv. Ministeren skriver:

HVAD SYNES DU ER SÆRLIG DANSK? I dag starter jeg en vigtig debat, som jeg håber du vil tage del i. For mens danskhed har været en politisk varm kartoffel i årevis, så er danskerne ikke blevet inddraget nok. For hvilke traditioner er egentlig det mest danske? Og hvad skal vi kendes for ude i verden? I dag starter jeg en folkehøring for at få danskernes bud på, hvad vi skal kæmpe for at få på Unescos liste over levende kulturarv. Argentina har tangoen. Finnerne har saunakulturen. Italienerne har operaen. Nu er det Danmarks tur til anerkendelse!

Opslaget henviser til en artikel på Kum.dk: Jakob Engel-Schmidt vil gøre dansk hygge og pølsevognen til kulturarv.

Opslaget opnår 160 reaktioner, heraf 60 kommentarer. Kommentarfeltet er fyldt med forslag, hvor fx: hygge, højskoler, smørrebrød, fællessang og foreningslivet nok er de begreber, der nævnes af flest.

Søndag Aftens gennemgang af folketingspartiernes kulturordføreres opslag på Facebook er baseret på opslag fra 1. til 31. december 2024.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at det ikke er alle folketingets kultur-, medie- og idrætsordførere, som har en Facebook-profil, endsige som aktivt bruger Facebook. Naturligvis foregår kulturpolitiske debatter også mange andre steder.