Museumslov må vige
Lige nu behandler folketinget Forsvarsministerens lovforslag L222 “Forslag til lov om bygge- og anlægsprojekter samt driftsaktiviteter med væsentlige nationale forsvarsformål eller væsentlige civile beredskabsformål.” Det er den lov som giver mulighed for at gennemføre byggerier for forsvaret uden om de sædvanlige – ofte langstrakte – procedurer.
Blandt de love, som loven griber ind overfor, er blandt andet Museumsloven, hvori et af formålene er at sikre kultur- og naturarven ved fysisk planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v. Især så der bliver gennemført nødvendige arkæologiske undersøgelser.
Et af formålene med L222 er at sikre bevaring af Danmark, som vi historisk kender landet. Men arkæologiske fund kan altså ryge i hastværket.






