Museumsreform: Hensigter og resultater

Der er langt fra hensigt til resultat. Det er det gennemgående synspunkt i høringen om den nye museumslov.

“Der har også været en intention om at tilskudsfordelingen skal være gennemskuelig. Det synes vi ikke er lykkedes.” Så tørt konstaterer man fra Vendsyssel Historiske Museum museumsreformens hensigter og resultat i sit høringssvar til lovforslaget.

Tilsvarende siges på lignende vis af mange andre i høringssvarene: “Man har ryddet op i gamle vilkårlige tildelinger af tilskud, blot for at etablere en ny for form for vilkårlighed,” skriver Museum Silkeborg. “Uigennemskuelige vurderinger i kategorifordelingen,” skriver ARoS og videre “det er ikke muligt at se, hverken hvem som har foretaget vurderingen eller ud fra hvilket materiale, vurderingen er foretaget”. 

Vejen Kunstmuseum skriver: svært at forstå, at grundtilskuddene, der udgør den største del af statsstøtten, fremover skal fordeles ”på en skønsmæssig vurdering af museumssamlingernes betydning”. Når målet med den nye lov er at skabe transparens, må der arbejdes for at skabe en model, hvor det udefra er synligt og forståeligt, hvorfor museer ender i hvilke kategorier.

Museum Lolland-Falster: “En væsentlig del af det samlede tilskud er derfor fortsat baseret på ugennemsigtige principper, hvilket er kritisabelt.” Den Gamle By skriver, “at grundlaget for denne indplacering burde være mere transparent”.

I det fælles høringssvar fra HEART – Herning Museum of Contemporary Art, Holstebro Kunstmuseum og Esbjerg Kunstmuseum skriver man: “Formålet med reformen var at lave en “transparent” og “retfærdig” fordeling af statstilskuddene … Det er desværre svært at se nogen af de to begreber reflekteret i selve udmøntningen, der stik imod alle de gode hensigter synes at etablere en ny form for tilfældighed i fordelingen af statslige midler til museerne i stedet for den, reformen skulle gøre op med.”

Men det er langt fra kun enkeltmuseer, som kan have egne tilskud på spil, som har svært ved at gennemskue den gennemskuelige reform.

Dansk Industri skriver: “Dermed er grundlaget for museernes indplaceringer undtaget aktindsigt”. Dansk Magisterforening: “Efter kriterier og vurderinger, der ikke er offentlig kendt og dermed ikke gennemsigtige”. Organisationen Danske Museer skriver: “Et klart formuleret ønske om klarhed og transparens i støttetildelingen, kan på ingen måde genfindes i de meget kortfattede kriteriekrav, som museerne allerede er vurderet ud fra.” Og videre: “Det fremgår ikke klart, hvilke kriterier der er anvendt – og hvilke kriterier der i fremtiden skal anvendes”.

Ud fra reformens hensigt, at skabe større gennemsigtighed, må man konstatere, at det absolut ikke opfattes sådan i museumsverden.

Variable tilskud

Museumsreformen etablerer tre forskellige tilskudsparametre. Grundtilskuddet, som er det kritikken især fokuserer på, er det væsentligste og udgør 70 procent af den samlede tilskudssum. Derfor er mange museer optaget af dette. Men også de såkaldt variable tilskud og de politisk prioriterede tilskud får kritiske ord i høringssvarene.

Der er enighed om baggrunden for at etablere variable tilskud, nemlig at der skal være incitamenter for at få museer til at gøre sig ekstra umage. Der er også tilslutning til, at de fire underfelter (besøgstal, børn og unge, indtægter samt forskning) er relevante.

De variable tilskud gives kun til den bedste halvdel af museerne indenfor de fire underfelter. Nogle vurderer at omkring en tredjedel af museerne er så små, at det er udelukket, at de overhovedet kan gøre sig forhåbninger om at opnå variable tilskud. Det betyder, at en tredjedel af landet museer faktisk kan være ligeglade med det politiske ønske om, at de fx tiltrækker flere børn og unge. De er på forhånd så langt fra et ekstra tilskud, at det ikke er besværet værd.

Der er også en del, som er kritiske til at besøgstal udelukkende tælles med, når det er besøgende på selve museet. Hverken udstillinger, som foregår i byens rum eller parker eller digitale besøg tælles med i besøgstal. Flere opfatter dette som kontraproduktivt, hvis man ønsker at museer skal arbejde med outreach-aktiviteter.

Prioritetstilskud

Også de politiske prioriteringstilskud får kritik. Den Gamle By skriver: “De politiske prioriteringstilskud, som er fordelt efter grundlæggende uklare kriterier, og som for visse museers vedkommende udgør en ganske betydelig del af det samlede tilskud. Dette undergraver systemets transparens og objektivitet, og det skaber desuden en grundlæggende usikkerhed om disse museers fremtidige økonomi”.

Dette synspunkt bakkes op af Dansk Industri: “Det er imidlertid uklart, ud fra hvilke hensyn prioritetstilskuddet i øvrigt fordeles, og der er således en grundlæggende usikkerhed for de museer, der fra 2025 står til at modtage prioritetstilskud som væsentlig forudsætning for deres drift.”

Museumsfusioner

En række af de museer som gennem de sidste 10-15 år har ladet sig fusionere (efter pres fra staten) føler sig snydt af de nye grundbidrag. Fx skriver Museum Lolland-Falster: “Vi undrer os over, at de tilskud, museet selv har skabt ved at gennemføre netop de fusioner, som tidligere kulturministre har foreslået, nu er nulstillet.” Flere andre mindre museumsfusioner har samme oplevelse af at have fulgt statens ønske og nu blive straffet.

Der er dog også en kritik af, at det kan blive vanskeligere at fusionere museer i fremtiden.

Viborg Museum skriver: “Museumsloven risikerer at hindre meningsgivende fusioner … der er øjensynligt lagt op til, at to museer ved en fusion ikke automatisk medtager begges grundtilskud i det fusionerede museum. Det risikerer at blive en afgørende negativ faktor for fremtidige fusioner, der ellers kunne have været meningsgivende.”

Dansk Industri har samme synspunkt: “Idet museerne kun sammenlægger eventuelle prioritetstilskud ved en reform, og ikke grundtilskud, kan der for museer i navnlig kategori 1 være begrænset tilskyndelse til at fusionere, medmindre det medfører en forventet højere indplacering.”

Museumsloven har været førstebehandlet i Folketinget, hvor partiernes ordførere primært udtrykte begejstring over at de var blevet enige om en reform. Kun SF’s, Liberal Alliances og Enhedslistens ordførere forholdt sig til dele af den kritik, som er fremkommet i høringssvarene. Liberal Alliance ser gerne de politiske prioriteringstilskud afskaffet. Loven ventes vedtaget inden jul.