Teatret er kommet for at blive, må de mene i London. Aldrig før har så mange besøgt Londons 52 teaterscener, og aldrig før har pengekasserne haft det så godt.
I 2013 steg det samlede publikumstal med 4% til 14,6 mio. tilskuere, og billetindtægterne steg med hele 11% til 586 mio. £ (svarende til 5,3 mia. dkr. – til sammenligning udgør Kulturministeriets andel på Finansloven 6,3 mia. kr.).
Londons kendte musicals trak 8,2 mio. tilskuere, som betalte i alt 355 mio. £. Skuespil trak 4,2 mio. tilskuere og gav 140 mio. £ i indtægter.
I alt blev der opført 18.433 forestillinger. Der var 270 nye produktioner i 2013.
Den årlige statistik for Londons teatre, offentliggøres af Society of London Theatre.