EU er (også) kulturpolitik

Som på så mange andre områder har EU afgørende betydning for kulturpolitikken. Før EU-valget giver Søndag Aften dig en kort introduktion til de vigtigste diskussioner.

Grundlaget for EU’s kulturpolitik blev etableret med Maastrichttraktaten i 1993. I nuværende traktats § 151 står bl.a.

Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats på følgende områder:
– forbedring af kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie
– bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning
– ikke-kommercielle udvekslinger
– kunstneriske og litterære frembringelser, herunder i den audiovisuelle sektor.

I én forstand kan man dele EU’s kulturpolitik op i fire felter:

• symboler på fællesskab
• egentlig kulturstøtte
• handelspolitik
• ophavsret

Symboler på fællesskab omfatter den lange række af initiativer, som på forskelig måde skal vise, at EU repræsenterer et folkeligt og kulturelt fællesskab, fx gennem udnævnelse af kulturhovedstæder eller prisuddelinger til ny arkitektur (læs Symboler på fællesskab).

Kulturstøtte

Budgettet til Et kreativt Europa er 37% større end de samlede puljebudgetter i den forudgående periode.

Den egentlige kulturstøtte udgøres primært af de nu 7-årige kulturstøtteprogrammer. For perioden 2014-2020 har man vedtaget programmet “Et Kreativt Europa” på i alt 1,5 mia. Euro (se Søndag Aften Arkiv). Et kreativt Europa afløser tre hidtidige programmer, Kultur, Media og Media Mundus, som alle virkede fra 2007 til 2013. Budgettet til Et kreativt Europa er 37% større end de samlede puljebudgetter i den forudgående periode.

Et kreativt Europa

Et kreativt Europa består af 3 delprogrammer:

• tværfaglig del (15% af budgettet)
• kulturdel (30% af budgettet)
• mediedel (55% af budgettet)

Den tværfaglige del indeholder elementer som udveksling af erfaringer om nye forretningsmodeller, netværkssamarbejder, bedre markedsdata og statistiske undersøgelser, afprøvning af nye erhvervsstrategier for finansiering og distribution samt konferencer og seminarer.

Den kulturfaglige del indeholder tilpasninger til digitale løsninger, afprøvning af nye publikumssamarbejder og forretningsmodeller, internationalisering af kunstneres og andre aktørers karrierer, støtte til turnévirksomhed samt støtte til udbredelse af europæisk litteratur.

Mediedelen indeholder også fremme af brug af digitale løsninger, modeller for koproduktioner, støtte til biografdistribution, støtte til tværnational markedsføring samt støtte til publikumsarbejde i form af fx events og festivaler.

EU sætter 120 mio. Euro af til en garantiordning for lån til kulturvirksomheder. Vurderingen er, at bankerne er for tilbageholdende med at yde kreditter til netop kultursektoren, uagtet at økonomien og dermed sikkerheden gennemgående er god. Garantiordningen skal give bankerne øget tryghed.

Det indre marked

Siden EU etablerede Det indre marked i 1987, er en række kulturområder også blevet omfattet af diskussioner om den frie konkurrence. En lang række kulturprodukter er også defineret som varer, og ligesom der ikke må gives konkurrenceforvridende statsstøtte til skibsværfter, må der heller ikke gives konkurrenceforvridende statsstøtte til kulturvarer.

Derfor ændrede man loven om bibliotekspenge i 1992, så den hidtidige kompensation for bøger på bibliotekerne blev ændret til kulturstøtte for danskskrevne bøger på bibliotekerne.

EU-traktaten indholder dog også en undtagelsesbestemmelse, § 87, om den frie konkurrence og kulturen:

støtte til fremme af kulturen og bevarelse af kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der strider mod de fælles interesser

Denne undtagelsesbestemmelse giver anledning til mange fortolkningsdiskussioner.

Aktuelt afventer det danske kulturministerium afklaring vedrørende kompensationsmuligheder for e-bogsudlån fra bibliotekerne, før man offentliggør rapporten fra udvalget om e-bøger i biblioteksafgiftssystemet. Udvalget skulle have aflagt rapport 1. juli 2013.

Moms som kulturpolitik

Ændringer i afgifter vil ikke nødvendigvis blive betragtet som konkurrenceforvridende. Derfor kan flertallet af lande have reduceret bogmoms. Momsreduktionen gælder så naturligvis for alle bøger, uanset hvilket sprog bøgerne er skrevet på. Den danske 0-moms på dagblade giver heller ikke problemer i forhold til EU.

EU-retsligt er fx digitalt distribueret musik og e-bøger ikke varer, men derimod elektronisk leverede ydelser. Og så gælder andre regler, for elektronisk leverede ydelser kan sælges på tværs af landegrænserne og at lavere momssatser i enkelte lande virke konkurrenceforvridende. Fra 1. januar 2015 er reglerne for grænseoverskridende salg ændret således, at der skal sælges med den momssats som er gældende i købers land.

Det betyder fx at amazon.co.uk’s store momsfordel ved at sælge fra Luxembourg til England forsvinder.

Ophavsret

EU har ligeledes fælles ophavsretslovgivning, dog med en række muligheder for nationale undtagelser. Derfor er der fortsat behov for en national dansk ophavsretslov.

EU-kommissionen planlægger en revision af de nuværende ophavsretsregler og har netop gennemført en offentlig høring, hvor alle kunne komme med synspunkter. Hvordan EU-kommissionen herefter vælger at bruge de mange inputs er uklart.

Danske ophavsretsorganisationer advokerer for at fastholde de nuværende regler og ligeledes de nuværende muligheder for nationale undtagelser.