Danske kunstnere kan have det vanskeligt med offentlige myndigheders krav. De må dog være glade for, at de ikke er bosiddende i Sverige, hvor A-kasserne forlanger, at kunstnere lukker deres hjemmesider for at kunne opnå dagpenge.
Forklaringen er den naturlige: at med en hjemmeside er man jo aktiv i beskæftigelse og prøver at sælge. På den anden side: hvordan skal de ellers komme ud af arbejdsløsheden?
Svenske kunstnerorganisationer nærer et håb om, at den nye svenske regering vil ændre på dette bureaukratiske krav.