Sverige gør kulturarven klar til krig og kriser

I en tid med større usikkerhed, krige og kriser, skal også kulturarven sikres.

Almindeligvis hævder vi, at kulturen er det der samler os som befolkning. Men derved gør vi os også sårbare. For det der samler nogle, kan andre samles om at ødelægge. Hvad enten det er symbolkraften i de russiske ødelæggelser i Ukraine eller islamiske terrorgruppers brutale angreb på koncertgæster i Moskva, virkningen er destruktiv.

I Sverige nedsættes nu et nationalt kulturbeskyttelsesråd. I dette skal Rigsantikvaren, Myndigheten för samhällsskydd och beredskap, länsstyrelserne, civilområdechefer og repræsentanter fra statslige museer, biblioteker og arkiver deltage. Desuden inviteres Svenska Kyrkan, som ikke er en statslig myndighed, til at deltage. Kulturbeskyttelsesrådet skal fremlægge principper for kulturarv, som skal beskyttes i tilfælde af krig eller alvorlige kriser.

Det nationale kulturbeskyttelsesråd får den overordnede opgave med at fastsætte principper for beskyttelse, mens de enkelte myndigheder får opgaven med at gennemføre den konkrete prioritering indenfor ansvarsområdet.

Strategi lagt i 2022

Allerede i 2022 udgav Myndigheten för samhällsskydd och beredskap rapporten Civilt försvar mot 2030 – ett totalförsvar i balans. Heri finder man et kapitel med fem sider om beskyttelse af kulturarven.

Rapporten sætter en økonomisk ramme for arbejdet med beskyttelse af kulturarven, i alt for perioden 2024 til 2030 afsættes 2,7 milliarder svenske kroner (svarende til 1,8 milliarder dkr.). Langt størstedelen af midlerne skal anvendes til at etablere nye og erstatningsmagasiner.

I forvejen skal fx alle statslige museer kontinuerligt analysere risiko og sårbarhed. De skal også have egentlige katastrofeplaner. Men det er planer, som er udviklet under andre forhold end det nu forhøjede beredskab for krig og katastrofer. Det er helt tydeligt, at det er erfaringer fra både Syrien og Ukraine, som har inspireret til den svenske beredskabsplan. Hertil kommer den øgede risiko for naturkatastrofer som konsekvens af klimaforandringerne, fx oversvømmelser eller store brande.

En række myndigheder er også forpligtede til at kunne sikre bevaring af arkiver, bøger, kunstværker og kultur- og naturhistoriske genstande, som ikke er en del af egne samlinger, men alligevel indenfor ansvarsområdet.

Rapporten fra Myndigheten för samhällsskydd och beredskap byggede på den mere detaljerede rapport Skydd av Kulturarv udarbejdet sammen med Riksantikvarieämbetet.

Heri gennemgår man de skiftende strategier for sikring af kulturarven siden 1939. Under anden verdenskrig opfattedes man en omfattende luftkrig som den sandsynlige trussel, hvorfor man satsede på at fjerne kulturgenstande, bøger og arkiver. Under den kolde krig var truslen en atomkrig, hvorfor man havde en mere afventende strategi. Siden 1980’erne har man haft et mere diversificeret trusselsbillede, omfattende terror, sabotage, blokade samt luft- og landkrig. Siden 1980’erne har der ikke været megen konkret planlægning. Måske var trusselsbilledet for varieret.

Magasiner

En væsentlig del af den svenske strategi handler om at etablere særligt sikrede magasiner. Mange af de eksisterende magasiner er uegnede. Nogle fordi de ligger for tæt ved potentielle militære mål, andre fordi de skal kunne tømmes indenfor 48 timer for at kunne bruges som beskyttelsesrum for befolkningen. Der skal derfor etableres nye magasiner og mange samlinger skal flyttes. En del af planen handler om at der skal være tilgængelige køretøjer, chauffører og brændstof.

Til beredskabet hører også, at der skal være tilgængelige materialer både til at kunne pakke de genstande ned, som skal flyttes og til at kunne beskytte det, som ikke flyttes til magasiner.

Den digitale kulturarv

Også digitale informationer udgør en del af kulturarven. Derfor tydeliggøres, at også det digitale område er omfattet af forpligtelsen til beskyttelse

Inden 2030 skal alle monumenter og bygninger, som vurderes som nationalt væsentlige og i risiko, 3D-digitaliseres. Dette gælder også halvdelen af de mest besøgte kulturarvssteder. Dette begrundes med de vanskeligheder Ukraine har haft med at etablere en tilsvarende dokumentation – midt i en krig.

Myndigheten för samhällsskydd och beredskap skal også etablere uddannelse og rutiner for øvelser, så personalet kan håndtere pludseligt opståede situationer.