Overvågning giver selvcensur

International undersøgelse fra PEN viser, at forfattere og journalister er blevet uhyre forsigtige – også med research.

Den frie verden er ikke længere friere end den øvrige verden. Det er i hvert fald oplevelsen blandt forfattere og journalister i USA og Vesteuropa ifølge en undersøgelse fra PEN American Center.

Det store flertal af forfattere over hele verden siger, at de er enten “meget” eller “i nogen grad” bekymrede over den statslige overvågning i deres eget land. Dette gælder 75% i lande, som klassificeres som “frie”, 84% i lande som klassificeres som “delvist frie”, og 80% i lande som klassificeres som “ikke frie”.
Klassifikationen af landene følger definitionen fra NGO’en Freedom House (USA og EU-landene er fx frie, hvorimod såvel Hviderusland som Rusland er ikke frie).

Det påfaldende ved den høje grad af bekymring er, at tendensen er den samme uanset, hvor “frie” landene er defineret til at være. Det er altså ikke længere kun i diktaturstater, at skribenter frygter den statslige overvågning.

Mere selvcensur

Èn ting er at føle sig overvåget. Noget andet er, at denne følelse får konsekvenser for ens handlinger. Her viser undersøgelsen, at der blandt forfattere og journalister er en stærk tendens til selvcensur.

Skribenter, som har undladt at skrive om eller tale om et bestemt emne – eller seriøst har overvejet dette – på grund af den offentlige overvågning:

• 34% af skribenterne i frie lande
• 44% af skribenterne i delvist frie lande
• 61% af skribenterne i ikke frie lande.

Skribenter, som har begrænset eller undladt aktiviteter på sociale medier – eller seriøst har overvejet dette – på grund af den offentlige overvågning:

• 42% af skribenterne i frie lande
• 46% af skribenterne i delvist frie lande
• 53% af skribenterne i ikke frie lande.

Skribenter, som har undladt bestemte emner i telefon eller i e-mails – eller seriøst har overvejet dette – på grund af den offentlige overvågning:

• 31% af skribenterne i frie lande
• 33% af skribenterne i delvist frie lande
• 68% af skribenterne i ikke frie lande.

Skribenter, som har undladt internetsøgninger eller besøg på hjemmesider – eller seriøst har overvejet dette – på grund af den offentlige overvågning:

• 26% af skribenterne i frie lande
• 15% af skribenterne i delvist frie lande
• 26% af skribenterne i ikke frie lande.

USA mister status

Da undersøgelsen er bestilt af PEN American Center, er der særligt fokus på vurderingen af USA’s renommé som bannerfører for ytringsfrihed.

Blandt skribenterne i frie lande mener:

• 17% af skribenterne, at ytringsfrihed er bedre beskyttet i USA end i deres eget land
• 34% af skribenterne, at ytringsfriheden nyder samme beskyttelse i USA som i deres eget land
• 36% af skribenterne, at ytringsfriheden er bedre beskyttet i eget land end i USA.

Selv i lande klassificerede som delvist frie, er der begrænset tillid til beskyttelsen i USA:

• 27% af skribenterne, at ytringsfrihed er bedre beskyttet i USA end i deres eget land
• 24% af skribenterne, at ytringsfriheden nyder samme beskyttelse i USA som i deres eget land
• 32% af skribenterne, at ytringsfriheden er bedre beskyttet i eget land end i USA.

Det er nærliggende, at konkludere, at USA er ved at miste status som det frie ords beskytter.

En undersøgelse af denne art, skal naturligvis altid læses med forbehold. Eksempelvis kan man antage, at medlemmer af PEN er mere opmærksomme på spørgsmål om trusler mod ytringsfrihed end andre skribenter. Trods dette klargør undersøgelsen, at selvcensur blandt skribenter er langt mere udbredt, end det almindeligvis antages.

Når det ligefrem fører til at man undlader at researche bestemte emner eller hjemmesider, så må man sige, at der er et problem.

Undersøgelsen fra PEN American Center er gennemført i perioden august til oktober 2014. Undersøgelsen omfatter 772 forfattere og journalister fra i alt 50 lande, heriblandt 9 danske. Især disse faggrupper er repræsenterede i undersøgelsen: skønlitterære forfattere (334), faglitterære forfattere (254), lyrikere (192), journalister (172), redaktører (148), oversættere (109) – den enkelte kunne angive flere funktioner.