Der skal spinkes og spares

Også kulturen kommer til at holde for i finansloven for 2016. Regeringens forslag lægger op til besparelser over en bred kam.

I løbet af de kommende fire år skal kulturministeriet spare ca. 350 mio. kr. – i forhold til den finanslovsramme der var givet under SR-regeringen. Ud af ministeriets samlede udgiftsramme på 6,3 mia. kr. kan det lyde voldsomt, men reelt vil store dele af kulturlivet slippe nådigt igennem. Men naturligvis vil der også blive vanskeligheder undervejs.

Især området Bevaring og formidling af kulturarven vil komme til at holde for med en samlet besparelse på 186 mio. kr. i løbet af de fire år, svarende til 10% af den nuværende finanslovsramme. Øvrige hovedområder skal spare 2-5% i løbet af fireårsperioden.

 

Hovedområder	2016/SR	2016/V	2019/V	Besparelse 2016-2019	Besparelse i %
Fællesudgifter	763	767	745	18	2,3
Skabende og udøvende	2.440	2.445	2.374	67	2,7
Bevaring og formidling	1.899	1.848	1.713	186	9,8
Videregående uddannelse	425	435	406	20	4,6
Folkeoplysning	657	661	622	35	5,3
Slotte og Kulturejendomme	267	267	257	10	3,9
alle beløb i mio. kr./2016-prisniveau.
2016/SR: teknisk fremskrivning af SR-regeringens 2015-finanslov.
2016/V: Venstres forslag til finanslov for 2016.
2019/V: Venstres forslag til finanslov for 2019.
Kilde: Finansministeriet

Kulturarven beskæres

Museumsområdet beskæres i alt med 11,1%, arkiver med 9,2% og biblioteker med 8,4% i løbet af de fire år.

De enkeltinstitutioner og -ordninger som især rammes er:

Museer:

• Tilskud til udvikling af museumsområdet, 19 mio. kr.
• Tilskud til statsanerkendte museer, 16 mio. kr.
• Nationalmuseet, 13 mio. kr.

Biblioteker:

• Det Kongelige Bibliotek, 26 mio. kr.
• Statsbiblioteket, 11 mio. kr.
• Tilskud til biblioteksformål, 10 mio. kr.

Arkiver:

• Rigsarkivet, 21 mio. kr.

At netop de institutioner, som arbejder med kulturarven, skal holde for kan forekomme overraskende, når man betænker, at såvel regeringspartiet som dets støttepartier hyppigt argumenterer for at sikre netop kulturarven.

Skabende og udøvende kunst

Indenfor den skabende og udøvende kunst bliver især musikken ramt med en besparelse på 6,3%. Scenekunsten slipper med en besparelse på 2,8%, film med en besparelse på 2,2% og den direkte kunstnerstøtte med en besparelse på 1,5% (som samlede sparerammer fra 2016 til 2019).

De enkeltinstitutioner og -ordninger som især rammes er:

Scenekunsten:

• Det Kongelige Teater, 21 mio. kr.
•  Tilskud til teatre, 9 mio. kr.

Musik:

• Landsdelsorkestrene, 11 mio. kr.
• Musikskolerne, 7 mio. kr.

Film:

• Det Danske Filminstitut, 9 mio. kr.

Støtte til kunstnere:

• Statens Kunstfond, 10 mio. kr.
  Den største enkeltpost er Pulje til visning af forestillinger, som ophører med udgangen af 2017 (4 mio. kr.). Reelt er der herudover ingen besparelse, idet huskunstnerordningen, som hidtil har været halvt finansieret af tipsmidler (5,5 mio. kr.), fremover bliver fuldt finansieret af tipsmidlerne.  Derved bliver “udgiften” i finansloven 5,5 mio. kr. mindre til huskunstnerordningen.

Folkeoplysning

På folkeoplysningsområdet skæres tilskuddet til højskolerne med 44 mio. kr., svarende til 7%. Til gengæld styrkes puljen til fællesudgifter med 9 mio. kr.

Kunstneriske uddannelser

På alle de kunstneriske uddannelser spares 8-10% på driften i løbet af fireårsperioden. De uddannelser, som beløbsmæssigt mister mest, er:

• Musikkonservatoriet, 8 mio. kr.
• Det jyske musikkonservatorium 7 mio. kr.

Fællesudgifter

Fællesudgifterne omfatter især fælles administrative enheder, men også enkelte tilskudspuljer. De største besparelser her er:

• Forskellige tilskud, 14 mio. kr.
• Kulturstyrelsen administration, 11 mio. kr.
• Departementet, 5 mio. kr.

Puljen med forskellige tilskud omfatter Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017, som fik et tilskud på 10 mio. kr. i 2015 og får 20 mio. kr. i 2016 og 76 mio. kr. i 2017. Dette er uændret fra den tidligere regering. I 2019 er projektet for længst overstået, hvilket er den væsentlige forklaring på reduktionen i denne tilskudspulje.

Blandt kontiene i Fællesudgifter finder man også puljen Kultur i kommuner. Denne pulje reduceres fra 45 mio. kr. til 42 mio. kr. Dette kan forekomme overraskende, idet dette netop er en af de puljer, der ellers har til formål at gennemføre regeringens ønske om større geografisk spredning.

Kun et forslag

Der er næppe nogen organisation, som vil føle, at det bliver nemme besparelser, man skal igennem. Dog må man sige, at sparekrav på 2% pr. år ikke er ualmindeligt og i langt de fleste tilfælde vil være muligt at gennemføre uden væsentlige kvalitetsforringelser, hyppigt opnås det som ren effektiviseringsgevinst.

Man skal dog huske, at der på mange kunstneriske områder er den særlige skævhed, at man er tynget af udgifter til kunstnere, fx musikere og skuespillere. Hvis man sparer 2% på en almindelig administrativ funktion, kan det som regel rummes indenfor de almindelige rationaliseringsgevinster, ledelsen ønsker at gennemføre. Derimod er det vanskeligere med fx et symfoniorkester, hvor langt størstedelen af udgifterne er løn til musikere. For disse institutioners vedkommende er der alvorlig risiko for kvalitetstab.

Selv om medierne referer til finanslovsforslaget, som var det vedtaget, skal man erindre, at dette er en mindretalsregerings forslag. Der kan altså komme ændringer i enkelte elementer – men næppe i det samlede grundlag. Finansloven forventes færdigforhandlet i løbet af november.