Kulturens ryk fra København

81 medarbejdere bliver umiddelbart berørt af Regeringens plan, Bedre Balance. De vanskelige diskussioner handler om næste fase: sagkyndige udvalg og tilskudsmidler.

Det har ligget som en kraftig understrøm i de politiske diskussioner i de seneste mange år – også på kulturområdet – at statslige aktiviteter skal spredes ud over hele landet. Gennemgående har diskussionen Provins vs. Hovedstad været et af de få faste elementer i de kulturpolitiske markeringer. Hyppigt markeret af kulturministre på puljer á 20 mio. kr. årligt, som ingen reelt har kunnet se værdien af. Blot symbolikken.

I folketingsåret 2014/2015 blev der stillet hele 24 spørgsmål til kulturminister ud fra dette tema.

Der var derfor al grund til at forvente, at kulturen også skulle yde sit bidrag til udflytning af statslige arbejdspladser i regeringens plan, Bedre Balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder. Alligevel kommer de enkelte ændringer som en overraskelse.

Konkret medfører planen:

• at Statens Værksteder for Kunst, 8 medarbejdere, skal flytte fra København til Kronborg i Helsingør,
• at dele af Slots- og Kulturstyrelsen, 60 medarbejdere, skal flytte fra København til Nykøbing Falster,
• at Jagt- og Skovbrugsmuseet, 13 medarbejdere, skal flytte fra Hørsholm til Gl. Estrup i Djursland.

I løbet af 2015 skal der ifølge den tidligere regerings visionspapir for scenekunsten (se Søndag Aften Arkiv) etableres et Videnscenter for Scenekunst. Dette center skal ifølge planen nu placeres i tilknytning til Aarhus Universitet.

Hvor man ved flertallet af statslige udflytninger kan frygte kortvarige kompetencetab som følge af den forventede udskiftning af medarbejdere, er der her grund til at dvæle nærmere ved de to konkrete institutioners flytning. Her handler det jo også om de hidtidige gæster og brugere. Foruden at det handler om det vanskeligt definerbare, den stedsspecifikke ånd.

Kunstnerværksteder væk

Statens Værksteder for Kunst (SVK) har gennem snart 30 år fungeret som ramme for kunstnere og kunsthåndværkere, som havde brug for plads, værksteder og professionel hjælp til at gennemføre mere omfattende projekter. SVK er i dag beliggende på Christianshavn som nabo til Dansk Arkitektur Center. Da arkitekturcentret i 2017 skal flytte til nybygningen BLOX (tæt på Det Kongelige Bibliotek) har SVK igangsat et arbejde for at skabe et internationalt samlingssted for kunst og design. Dette arbejde må nu stoppes.

SVK har samtidigt haft den særlige funktion, at give mulighed for at kunstnere fra resten af landet fik adgang til københavnske kunstnermiljøer. Denne funktion vurderes åbenbart som irrelevant.  Med kun 8 medarbejdere er det naturligvis muligt at flytte denne institution fra København til Helsingør, selv om enkelte af medarbejderne har så særlige specialkompetencer, at man kan frygte, at såvel viden som håndværksmæssig kunnen helt forsvinder. Vanskeligheden består også i at sikre, at den ånd, der hersker omkring værkstederne, kan fortsætte og udvikles.

Jagt- og Skovbrugsmuseet

Hvornår har du sidst været på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm? Det er sandsynligvis nogen tid siden. Museet har den ganske særlige profil, at gæsterne først og fremmest er skoleelever og unge under 18 år. I 2014 havde museet 23.000 besøgende, hvoraf hele 19.000 var under 18 år. Brugerne er altså først og fremmest børn og unge. Og hovedstadsområdets skoler vil næppe drage til Djursland for at besøge museet, som skal lægges sammen med landbrugsmuseet Gl. Estrup. Gl. Estrup har væsentligt højere besøgstal, 94.000, hvoraf 24.000 var under 18 år.

De to museers samlede besøgstal var altså 117.000 i 2014, hvoraf 43.000 var under 18 år. Disse samlede tal vil blive vanskelige at opnå i Djursland.  Man må snarere forvente, at de skoler som hidtil har benyttet Jagt- og Skovbrugsmuseet vil gøre brug af andre museer i København/Nordsjælland – forhåbentlig andre museer med fokus på natur- og kulturhistorie.

Flytningen af Jagt- og Skovbrugsmuseet ligner reelt snarere en lukning af en institution end en flytning. Genstande flyttes naturligvis, men igen må man betvivle, at stedets ånd og historik flytter med.

Kulturstyrelsen opsplittes

Organisatorisk set er den mest omfattende ændring fusion af den nuværende Kulturstyrelse med den nuværende Styrelse for Slotte og KulturEjendomme til en ny Slots- og Kulturstyrelse. Under denne styrelse etableres et nyt “Statens Kulturarvskontor” i Nykøbing Falster. Heri vil indgå arbejde med fortidsminder, bygningsfredning og statslige ejendomme.

Kulturstyrelsen blev etableret i 2012 og fik således kun 3½ år i den nuværende form. Dengang blev den etableret som en fusion af tre tidligere styrelser; Kunststyrelsen, Kulturarvsstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Det er således hovedsageligt dele af tidligere Kulturarvsstyrelse og dele af den snart tidligere Styrelse for Slotte og KulturEjendomme, som flyttes til Nykøbing Falster.

Kommende ændringer

Omrokeringerne vil naturligvis præge de pågældende virksomheder gennem nogen tid, dels i den offentlige debat, der nu vil følge, men især forholdene for de enkelte medarbejdere kan blive vanskelige og give besvær.

Vigtig viden og stærke samarbejdsrelationer kan blive tabt.

Næste fase vil omfatte:

• DR’s produktioner,
• de sagkyndige udvalg,
• tildeling af tilskudsmidler.

Kulturministeren har allerede signaleret, at han ønsker at ændre i den bestående mediepolitiske aftale vedrørende DR (se Søndag Aften Arkiv). Det er nærliggende at forestille sig, at ønsket om geografisk fordeling af produktionsmidler skal indgå i denne diskussion.

Sagkyndige i balance

Nogle af de sagkyndige udvalg skal skifte medlemmer ved årsskiftet 2015/2016. Det bliver således her ministeren første gang kan ændre sammensætningen i en “bedre geografisk balance”.

Absurditeten ved geografisk bestemte udnævnelser kan eksemplificeres ud fra ministerens eget forløb: han er født, opvokset og uddannet i Jylland. Men det meste af hans professionelle virke har været i København, med 7 års afstikker til EU. Han bor nu i København, er nu valgt på Sjælland, har tidligere været valgt i såvel Jylland som København. Hvilken del af landet mon han så repræsenterer? 

Der eksisterer ikke i dag nogen offentligt tilgængelig opgørelse over den mulige balance eller ubalance i de sagkyndige udvalgs medlemssammensætning. Der eksisterer heller ikke nogen definition af, hvordan balancen skal måles. Er det fx de sagkyndiges nuværende bopæl – eller er det  de sagkyndiges baggrund og opvækst, der skal måles ud fra? Eller er det fx, hvor kunstnerne især udstiller deres værker, der tænkes på?

Langt de fleste udvalg under Statens Kunstfond består af 5 medlemmer, hvoraf Statens Kunstfonds repræsentantskab udpeger 3 medlemmer og ministeren udpeger 2 medlemmer.  Her kan ministeren umiddelbart selv “balancere” sine udpegninger, hvorimod det vil bryde med armslængdeprincippet, såfremt han vil “balancere” repræsentantskabets udpegninger.

Balancen kan blive endnu vanskeligere i de udvalg der består af 3 medlemmer, hvoraf ministeren kun udpeger 1 medlem.

I forvejen er der krav om kønsmæssig balance ved udpegninger til råd og nævn. Det kan blive ganske delikate udvælgelseskriterier, hvis for mange hensyn skal vægtes mod hinanden ved udpegninger. Det nytter jo ikke, hvis de enkelte medlemmer oplever, at de sidder i et sagkyndigt udvalg fordi “der var brug for en kvinde” eller “der bar brug for en fynbo”. I nogle udvalg er der desuden uudtalte krav om at forskellige fagligheder skal være repræsenterede, for at sikre at udvalget har bred faglig indsigt nogle skal eksempelvis kunne læse partiturer).

Absurditeten ved geografisk bestemte udnævnelser kan eksemplificeres ud fra ministerens eget forløb: han er født, opvokset og uddannet i Jylland. Men det meste af hans professionelle virke har været i København, med 7 års afstikker til EU. Han bor nu i København, er nu valgt på Sjælland, har tidligere været valgt i såvel Jylland som København. Hvilken del af landet mon han så repræsenterer?

Naturligvis vil det kunne lade sig gøre, at ændre “balancer” i de sagkyndige udvalg. Man savner dog måske, dels viden om der er ubalancer for nærværende, og om sådanne mulige ubalancer har medført skævheder i de tildelinger, der er givet.

Tilskudsmidler i balance

Tildelingen af tilskudsmidler skal balanceres (bedre) geografisk, siger regeringen.

Også her kan den nuværende lovtekst blive et problem for regeringen. Eksempelvis er udgangspunktet for de sagkyndige udvalg under Statens Kunstfond, lovens § 3, hvori der står:

Stk. 2. Tildeling af tilskud, garantier m.v. efter stk. 1 skal ske på grundlag af en vurdering af kunstnerisk kvalitet og talent.

Stk. 3. Statens Kunstfond skal endvidere i sin støttevirksomhed efter stk. 1 tilstræbe at

1) tilgodese alle kunstnerisk væsentlige genrer og udtryksformer inden for og imellem kunstområderne,

2) fremme den geografiske spredning af kunst i hele landet og

3) tilgodese produktion og formidling af kunst over for børn og unge.

Hertil kommer bekendtgørelsens §4, hvori der står “Udvalgene administrerer selvstændigt de fondsmidler, der er tillagt dem.” 

Udvalgene har således armslængde i deres beslutninger. Men de skal tilstræbe geografisk spredning i hele landet. Der er således allerede gennem lovgivningen sat en ramme, der skal give “balance” – formuleret som “spredning”.

Hvordan Regeringen vil sikre bedre balance end det allerede lovgivne krav om spredning, er vanskeligt at gisne om. Men også på dette punkt savnes egentlig dokumentation for, at udvalgene ikke allerede sikrer den geografiske spredning.