Museumsbestyrelser ud af syltekrukken

Politikerne ønskede bestyrelser på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. De får såkaldte museumsråd uden nogen som helst kompetence.

Da museumsloven blev ændret i 2012, indgik samtlige daværende partier i folketinget en stemmeaftale om en række fremadrettede forhold. Et af punkterne i denne stemmeaftale handlede om at etablere bestyrelser på Nationalmuseet og Statens Museum for kunst.

Stemmeaftalens punkt 3 lyder:

Kulturministeriet undersøger, hvorledes bestyrelser hensigtsmæssigt kan indføres på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst, og fremlægger på den baggrund lovforslag i efteråret 2013. Kulturministeriet undersøger tillige, hvorledes bestyrelser hensigtsmæssigt kan indføres på de øvrige statslige museer under Kulturministeriet, der ikke direkte er benævnt i museumsloven. Bestyrelsesspørgsmålet drøftes på baggrund af Kulturministeriets undersøgelse i aftalekredsen.

Dette har Kulturministeriet siden arbejdet med – i et usædvanligt langsommeligt tempo. Hverken arbejdstempo eller det forslag, man nu fremlægger, tyder på, at ministeriet har været glade for den politiske aftale.

Fra bestyrelse til råd

Kulturministeren har i disse dage drøftelser med de politiske partier, hvori han lægger op til, at der ikke skal etableres bestyrelser på de to museer, men derimod såkaldte museumsråd.

Forskellen mellem bestyrelser og råd er ganske markante, idet museumsråd skal udpeges af museerne selv og kun have rådgivende funktion. Museumsrådene skal ikke have kompetence til nogen som helst beslutninger. Museernes ledelse skal have “det endelige faglige og økonomiske ansvar”, mens ministeren “fortsat vil have tilsynsansvar og instruktionsbeføjelse over for museerne”. Kommissoriet for museumsrådene skal udarbejdes af museerne selv.

Forud for det forslag Kulturministeren nu har fremlagt for de politiske partier, ligger en proces, hvor stemmeaftalens bestyrelser – og især deres kompetence – er blevet tydeligt nedprioriteret.

August 2013

I august 2013 udarbejder Kulturministeriet det første forslag til bestyrelsesmodel. Heri foreslår man, at der etableres “rådgivende bestyrelser”. Disse bestyrelser skal ikke have økonomisk ansvar eller ansvar for ansættelse og afskedigelse af ledelsen.

Dette begrunder man med tre forhold:

• at der er en almindelig opfattelse af, at skiftende kulturministre har overholdt armslængdeprincippet i forhold til de to museer,
• at bestyrelser med økonomisk ansvar og ansættelsesansvar kan skabe uklarhed om ministeransvar
• “At Rigsrevisionen af samme grund ikke anbefaler at indføre yderligere bestyrelser med økonomisk ansvar på Kulturministeriets område.”

Juni 2014

I juni 2014 udarbejdede Kulturministeriet et forslag til bestyrelser for de to museer. I dette var bestyrelsens opgaver langt mere klare. Dels fastslog kommissoriet, at der skulle udpeges 6 medlemmer til hver bestyrelse, at de skulle udpeges af kulturministeren, at de skulle beskikkes for 4 år ad gangen og ikke kunne genudpeges. Honoraret til såvel formand som medlemmer blev ligeledes fastlagt. Og mødeindkaldelse var formandens kompetence.

I forslaget fra juni 2014 var der en række forpligtelser for museets ledelse med hensyn til hvilke sager, bestyrelsen skulle inddrages i: budget, regnskab, udstillingsplaner, strategier samt organisatoriske og administrative forhold. Desuden skulle bestyrelsen være repræsenteret i kommende ansættelsesudvalg ved ansættelse af nye direktører ved de to museer.

Rigsrevisionen “anbefaler ikke”

Den væsentligste begrundelse for at Kulturministeriet har fraveget den politiske stemmeaftales bestyrelse hævdes at være:

“Det egenhændige, økonomiske bestyrelsesansvar foreslås ikke indført, bl.a. fordi Rigsrevisionen ikke kan anbefale en sådan konstruktion med det styringsparadigme, vi har i Danmark.”

Det er for så vidt korrekt i ordlyden, at “Rigsrevisionen ikke kan anbefale en sådan konstruktion”. Men det skyldes, at Rigsrevisionen hverken er blevet bedt om at anbefale eller lade være. (Note: se Berigtigelse nedenfor selve artiklen).

det skyldes, at Rigsrevisionen hverken er blevet bedt om at anbefale eller lade være

På almindeligt dansk vil de fleste forstå udtrykket “ikke anbefale”, som om Rigsrevisionen har taget stilling. Det har Rigsrevisionen ikke.

Rigsrevisionens råd

Rigsrevisionen blev taget med på råd i sagen i maj 2013. I et notat af 13. maj 2013 gennemgår Rigsrevsionen problemstillingen.

Heri nævner man en række bestyrelser på Kulturministeriets område: Det Kongelige Teater, Det Danske Filminstitut, Dansk Sprognævn og Danish Crafts. Desuden nævnes, at DR og de regionale TV2-stationer har egne bestyrelser.

Rigsrevisionen gennemgår de forskellige præmisser, der er for de forskellige bestyrelser. Eksempelvis nævnes Kunsthal Charlottenborgs manglende økonomiske styring, som et resultat af manglende ansvarsafklaring mellem ledelse og bestyrelse (Charlottenborg er ikke længere selvstændig, men nu en del af De Danske Billedkunstskoler).

Rigsrevisionen anfører også, at bestyrelsesmedlemmer ofte har erfaringer fra andet bestyrelsesarbejde og derigennem kan have andre forventninger til, hvordan revisionen fungere i statsligt regi.

Rigsrevisionen gør det klart, at hvis en bestyrelse skal have en egentlig bestyrelseskompetence, skal dette fremgå af lovgivningen, sådan som det fx er tilfældet med Det Danske Filminstitut.

Rigsrevisionen ser altså en række kompetencemæssige forhold og i særdeleshed en række revisionsforhold, som skal afklares, inden man etablerer bestyrelse.

Hvis man skal trække en entydig konklusion ud af Rigsrevisionens 4 siders notat er det, “at der skal være opmærksomhed på de problemstillinger, der kan opstå som følge af bestyrelsessammensætningen på statslige kulturinstitutioner og ansvarsfordeling mellem direktion og bestyrelse”.

Dette er naturligvis et rigtigt godt råd.

Rigsrevisionen rules?

Rigsrevisionen skriver videre: “Der er flere forhold, der bør afdækkes i forhold til ønsket om bestyrelser. Dels bør det overvejes, hvad hensigten med ønsket er – er det udelukkende at give ledelsen adgang til sparring, eller ønskes der at overdrage ansvar til en bestyrelse.”

Endelig henviser Rigsrevisionen til en række andre institutioner, hvor Kulturministeriet kan indhente erfaringer, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Sorø Akademi samt VISO (Videns- og Specialrådgivningsorganisation). Endelig foreslår Rigsrevisionen, at Kulturministeriet spørger Finanstilsynet, hvordan man udpeger kompetente bestyrelser.

Det er helt naturligt, at Rigsrevisionen vurderer en sådan sag ud fra revisionsmæssige betragtninger og stiller forslag, som kan sikre mod revisionsvanskeligheder endsige mod misforståelser om, hvad Rigsrevisionen laver.

Men det er altså ganske voldsomt at trække disse revisionsbetragtninger op til udtrykker “anbefaler ikke”.  Revisorers arbejde består i at være påpasselige og sikre sig mod uklare kompetencer. Det er det man giver råd ud fra, ikke om hvad der er hensigtsmæssig styring på museer.

Naturligvis er det en politisk beslutning om man vil have bestyrelser. Det er som taget ud fra et kapitel i Jesper Tynells Mørkelygten, at påstå at en Rigsrevision, som ikke skal tage stilling til en sag, “ikke anbefaler” en bestemt stillingtagen. Rigsrevisionens notat fra 13. maj 2013 er i øvrigt tilsyneladende ikke udleveret til de politiske partier.

Andre bestyrelser får lov at fortsætte

Kulturministeriet nævner juni 2014, at der allerede er bestyrelser på Det Kongelige Teater og Det Danske Filminstitut.

“Der er ikke planer om at ændre på disse bestyrelsers virkemåde. Der er tale om traditionelt aftalebelagte områder, hvor sådanne ændringer ville kunne skabe uhensigtsmæssig uro.

Der er samtidig tale om bestyrelser, der har eksisteret længe, og hvor man efterhånden har fundet hensigtsmæssige samarbejdsmønstre. Endelig skal det bemærkes, at Rigsrevisionen under ovennævnte dialog ikke har villet anbefale, at man decideret afskaffede eksisterende bestyrelser”.

Igen tages Rigsrevisionen til indtægt for noget, man ikke er blevet spurgt om. Der er intet som helst i Rigsrevisionens notat, som vurderer bestyrelsen for Det Kongelige Teater,  og for Det Danske Filminstituts vedkommende fremgår kun det tidligere nævnte, at bestyrelsesmedlemmer har været vant til en anden form for revisionsbistand.

Det er sådan set mest påfaldende, at det ikke falder Kulturministeriet ind at overveje, om man kunne etablere andre revisionsmæssige løsninger for at skabe bestyrelsesvilkår svarende til verden udenfor kulturministeriet.

Det kunne også være værd at tænke over, at der “efterhånden er hensigtsmæssige samarbejdsmønstre” omkring bestyrelsesarbejdet på Det Kongelige Teater og Det Danske Filminstitut. Det er åbenbart muligt – i ministeriets øjne – at skabe fornuftige bestyrelser. Det tager bare tid. Men måske kortere tid, hvis man tillader sig at lære af hidtil indhøstede erfaringer?

Undladelser

Samtidigt med at Kulturministeriet groft har overtolket udsagnene fra Rigsrevisionen, har man tilsyneladende undladt at følge de råd, der var fra Rigsrevisionen om at indhente erfaringer fra forskellige konkrete institutioner. Det er også påfaldende, at man ikke har været i dialog med parterne omkring såvel Det Kongelige Teater som Det Danske Filminstitut for at få en bredere vurdering af bestyrelsesarbejdet. Der foreligger heller ikke nogen korrespondance med de to involverede museer. Kun et enkelt møde med direktørerne i april 2015.

Kulturministeriet har tilsyneladende også helt glemt den del af den politiske stemmeaftale fra december 2012, hvori der stod

Kulturministeriet undersøger tillige, hvorledes bestyrelser hensigtsmæssigt kan indføres på de øvrige statslige museer under Kulturministeriet, der ikke direkte er benævnt i museumsloven.

Departementet bestemmer

Den nuværende struktur – uden bestyrelser – betyder, at direktørerne for de to museer udelukkende er bundet til at kommunikere med departementet. Til forskel fra en bestyrelse, som sammensættes af mennesker med forskellige faglige kvalifikationer, er det kun departementets tænkning, som påvirker magtrelationerne. Det er muligvis korrekt, som departementet ser det, at museerne ikke har haft oplevelser af brud på armslængden. Men dette kan sådan set være udtryk for, at departementet er for forsigtige, fordi man nemt kan blive anklaget for at bryde med armslængden. Det bør måske ikke være departements-forsigtighed, som styrer de nationale fyrtårnsmuseer.

Aktuelt kunne man forestille sig, at det var blevet betragtet som brud på armslængdeprincippet, hvis minister havde sagt til Nationalmuseet: I kan bare tage entré ved særudstillinger. I en bestyrelsessammenhæng ville det derimod være en fuldstændigt normal strategisk diskussion for museet.

Samtidig overser man helt og aldeles, at en almindelig bestyrelseskonstruktion også indebærer, at medarbejderne repræsenteres og får mulighed for at forholde sig til de centrale strategiske diskussioner.

Den politiske stemmeaftale blev indgået i december 2012, som en af de sidste handlinger fra daværende kulturminister Uffe Elbæk. Den del af aftalen, som handlede om bestyrelser, kom med efter et stærkt pres fra især Socialdemokraterne og Venstre. Langmodigheden i Marianne Jelveds tid som kulturminister viser, at dette aldrig var prioriteret af de Radikale. Venstres nye kulturminister har tilsyneladende blot overtaget det stærkt devaluerede forslag fra sin forgængers tid. Bertel Haarder har ellers gennem sine mange års politiske virke ofte og hyppigt netop valgt at fremme decentrale bestyrelser.

Venstre vælger åbenbart at følge embedsmandsmodstanden mod ændringer i magtrelationer, frem for at forfølge egen politik.

---

 

Berigtigelse:

Efter offentliggørelsen af ovenstående, har Kulturministeriet ønsket denne Berigtigelse:

“I relation til din artikel om museumsbestyrelser i Søndag Aften December skal Kulturministeriet lige berigtige et faktuelt forhold. Din artikel bygger tilsyneladende på den opfattelse, at den opsummering af Rigsrevisionens holdning til indførelse af bestyrelser, der fremgår af det til dig udleverede udkast til ø-udvalgscover (og som er parafraseret i den mail fra Marianne Jelved til Mogens Jensen, som du citerer i din artikel), er en opsummering af det ligeledes udleverede notat fra Rigsrevisionen om bestyrelser. Det er, som det også skulle fremgå, ikke tilfældet. Opsummeringen er et referat af en efterfølgende mundtlig drøftelse med Rigsrevisionen, og som det ligeledes skulle fremgå af korrespondancen, så har Rigsrevisionen efterfølgende godkendt, at opsummeringen korrekt gengiver Rigsrevisionens holdning til indførelse af bestyrelser på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Kulturministeriet må derfor frabede sig din påstand om, at Kulturministeriet skulle have manipuleret med Rigsrevisionens anbefalinger.”

Kommentar til Berigtigelse:

Af ovenstående fremgår, at Kulturministeriets henvisning til Rigsrevisionens synspunkter vedrørende bestyrelser på de to pågældende museer ikke skal henføres til det af Rigsrevisionen udarbejdet notat om sagen, men af en mundtlig drøftelse mellem Kulturministeriet og Rigsrevisionen 24. maj 2013. Et evt. referat af dette møde kendes ikke.

15. august 2013 har Kulturministeriet sendt en mail til Rigsrevisionen med følgende ordlyd:

“Rigsrevisor mødtes som bekendt med departementschef Karoline Kjeldsen d. 24. maj om overvejelserne om indførsel af bestyrelser på statslige museer. På mødet aftalte vi, at vi ville sende formuleringen omkring Rigsrevisionens holdning i sagen til godkendelse hos jer. Jeg sender her et notatudkast for, at I kan læse sagen i sammenhæng, men det er naturligvis særlig spørgsmålet om, hvorvidt vi refererer Rigsrevisionen korrekt, vi skal bede om svar på. Efter mødet 24. maj har vi indledt dialog med Finansministeriet mhb. behandling af sagen i regeringens økonomiudvalg og det er i første omgang i den forbindelse, vi har brug for at kunne referere jeres synspunkter. Sagen bedes behandlet fortroligt.”

I det notat (xx. august 2013) der henvises til i mailen fra Kulturministeriet står – i relation til Rigsrevisionen:

 “Kulturministeriet har i den forbindelse også haft en dialog med Rigsrevisionen.
Kulturministeriet har i forbindelse med disse undersøgelser noteret sig en række forhold:

• At skiftende kulturministre har respekteret princippet om armslængde til museernes faglige beslutninger og prioriteringer, således at bestyrelser ikke kan siges at være nødvendige for institutionernes faglige selvstændighed.
• At etablering af bestyrelser med økonomisk ansvar og ansvar for ansættelse og afskedigelse af den daglige leder kan skabe uklarhed om såvel ministerbeføjelser som ministeransvar.
• At Rigsrevisionen af samme grund ikke anbefaler at indføre yderligere bestyrelser med økonomisk ansvar på Kulturministeriets område.”

22. august 2013 svarer Rigsrevisionen til dette:

“Tak for det tilsendte udkast vedrørende “Etablering af rådgivende bestyrelser på Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst”. Jeg kan oplyse dig om, at vores holdninger er korrekt gengivet, og derfor har vi ingen bemærkninger til notat.”

Det citat i ovenstående artikel, der nævnes i Kulturministeriets Berigtigelse, stammer fra en mail af 21. oktober 2013 fra daværende kulturminister. Den præcise formulering i denne mail, synes ikke at være kommunikeret med Rigsrevisionen.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør

 Side korrigeret 10. december 2015.