Danske Schmidt Hammer Lassen er med i opløbet om en omfattende renovering af State Library of Victoria i Melbourne, Australien.
Biblioteket skal først og fremmest åbnes op for flere besøgende med særligt fokus på lærere, men også mere plads til familier og børn. Der skal indrettes en såkaldt E Town Hall (“e-rådhus”), hvorfra lokale møder og begivenheder skal streames til resten af delstatens biblioteker.
Der er offentliggjort en shortlist på 4 virksomheder, deriblandt er danske Schmidt Hammer Lassen i samarbejde med Architectus.
Udviklingen af det nye bibliotek forventes at tage 5 år, den samlede projektsum er 83 mio. AUD (svarende til 400 mio. dkr.). Delstatsregeringen har afsat 55 mio. AUD til formålet.