Aktuelt · Biblioteker · Clip
Digital bibliotekssucces
Ifølge tænketanken Fremtidens Bibliotek viser rapporten Digitale Biblioteksstrategier, at 28% af befolkningen bruger de digitale bibliotekstilbud en gang om måneden – hvorimod tilsvarende brug i 2014 kun var 14%.
Der er naturligvis grund til at glæde sig over den stigende anvendelse af bibliotekernes digitale produkter.
Fordoblingen i befolkningens digitale brug fra 2014 til 2016 svarer dog ikke helt til den faktiske statistik over brugen af bibliotekernes digitale services: bibliotek.dk øgede med 45% fra 2014 til 2016, ereolen.dk med 62% fra 2014 til 2016 (i mellemtiden forsvandt dog den mindre ebib.dk-tjeneste), netlydbog voksende med hele 84% fra 2014 til 2016 og filmstriben voksende med 29% i samme periode. Siden 2014 har bibliotekerne dog også lukket for musiktjenesten bibzoom.dk, som havde et årligt udlån på 4 mio. i 2014 og dermed var bibliotekernes primære digitale produkt.
Samlet set er der med sikkerhed tale om væsentlig fremgang fra 2014 til 2016, men næppe fordobling. Set fra bibliotekernes side er det selvfølgelig også positivt, at en højere andel af deltagerne i undersøgelserne mener at de bruger bibliotekstjenesterne mere end tidligere.