Ønskes: Nordisk scenekunstpris

Det er på høje tid at fejre scenekunsten med en nordisk pris.

CulturCommentar:

Nu er det snart tid til de årlige nordiske prisfester. Til november uddeles Nordisk Råds filmpris, Nordisk Råds litteraturpris, Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris og Nordisk Råds musikpris. Til alle priser er nomineret stærke kandidater fra hvert af de nordiske lande. Med priserne følger en pæn sjat penge, masser af opmærksomhed, og ofte følger oversættelser af bøger også med i kølvandet.

Som al anden prisuddeling, har de nordiske priser to formål: at hædre kunstnerne og at fortælle hvem giveren er. Og giveren, Nordisk Råd, har dermed anledning til flere gange i løbet af året at få fortalt, hvad man gør for kunsten.

Men hov: film, musik og to gange litteratur. Mangler der ikke noget? Jo, scenekunsten er besynderligt nok fraværende.

Hver for sig har de nordiske lande scenekunstfejringer, som den danske Reumertpris. Her hylder en hel branche sig selv og fejrer det forgangne års bedste og vigtigste værker. Reumertprisen er sågar opdelt i hele 17 priser (årets opera, årets kvindelige hovedrolle, årets instruktør osv.). Men mindre kan godt gøre det! Man kan godt nøjes med en scenekunstpris for voksne og en for børn og unge – fuldstændig parallelt med litteraturpriserne.

Det levende nordiske

Scenekunsten er – som hovedregel – en hyldest til det levende ord. Og det levende ord, sproget, er et af de centrale fælles nordiske symboler. Vi forstår ikke alle sammen hinanden, men de fleste gør. Også de mere ordløse, nycirkus, dans og performance, repræsenterer særlige fælles nordiske kvaliteter.

Lad os få en nordisk scenekunstpris. Hvem kommer først med forslaget?

Litteraturprisen fører ofte til oversættelser til de øvrige nordiske sprog. Der er utvivlsomt et stærkt nordisk litterært fællesskab. Det har Nordisk Råds priser sin væsentlige andel i.  Sådan kunne det også blive for scenekunsten. En pris kunne blive adgang til en nordisk turnévirksomhed og i det mindste gøre os opmærksomme på de øvrige landes fremmeste værker og stærke traditioner.

Scenekunsten internationaliseres i disse år. Flere kompagnier turnerer udenfor Danmark, og flere udenlandske kompagnier gæster os. Internationaliseringen omfatter dog især et stigende antal koproduktioner, kreative samarbejder på kryds og tværs af landegrænser. I internationaliseringen er sproget ofte en hæmsko. Sådan er det kun i begrænset omfang med det nordiske. Samarbejder er nemmere, når sprog og normer er så tæt forbundne, som mellem de nordiske lande. Det er netop derfor, selve den nordiske tanke giver mening.

Selvfølgelig vil der være praktiske problemer. Den slags er de nordiske bureaukratier gode til at løse i fællesskab.

Derfor: lad os få en nordisk scenekunstpris. Hvem kommer først med forslaget?

 

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør