Ministerium uden udvikling

Regeringen har travlt med at sikre at midlertidige driftsbevillinger fortsætter. Til gengæld dropper man alle udviklingspuljer.

SVM-regeringens finanslovsforslag for 2023 kan vurderes ud fra mange forskellige parametre. Regeringen har selv valgt at det centrale er, i hvilket omfang man har været i stand til at videreføre midlertidige bevillinger fra tidligere finanslove. Altså en slags status quo for midlertidige bevillinger.

Kulturministeriet har sågar udarbejdet et ”Overblik over politisk prioriterede midler i 2020-2026”.  Det må vist kunne kaldes for en freudiansk fortalelse, for i princippet er alle finanslovens bevillinger jo politisk prioriterede, men sådan opfattes de åbenbart ikke i Kulturministeriet.

Hvis politikerne kun interesserer sig for midlertidige bevillinger, kan det være svært at skabe fornyelse.

Og især når man ser, hvilke midlertidige bevillinger, som ikke fortsætter.

Blandt de bevillinger fra 2022, som ikke fortsætter, finder man:

• Dansk Sprognævn (0,5 million kr.)
• Danske Taler (0,8 million kr.)
• Det Grønne Museum (0,6 million kr.)
• Det Kongelige Bibliotek (16,7 millioner kr.)
• Kunst og kultur I udsatte boligområder (5,0 millioner kr.)
• Nationalmuseet  (6,8 millioner kr.)
• Nordisk Journalistcenter I Aarhus (0,5 million kr.)
• Pulje til inklusion I lokale fællesskaber gennem idræt (3,2 millioner kr.)
• Statens Museum for Kunst (2,1 millioner kr.)
• Udvikling af kultur- og musikskoler (20,0 millioner kr.)
• Udviklingspulje til scenekunst (2,8 millioner kr.)

Ministerium uden udvikling

Det er først og fremmest påfaldende, at en række hidtidige puljer, som har været anvendt til udviklingsformål, forsvinder – uden at der kommer nye udviklingspuljer.

I kulturpolitiske debatter bliver behovet for fornyelse, for udvikling, tværgående initiativer eller ”mere kunst, færre mursten” hyppigt nævnt. Finansloven fastfryser billedet af, at man på politisk fastlagte områder koncentrerer alle kræfter om at fastholde driften af institutioner og helt negligerer behovet for udviklingsmidler.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at udviklingspuljen for kultur- og musikskoler forsvinder. Det var politisk det helt centrale for S-regeringen. Den senest tilgængelige statistik, viser fortsat fald i antallet musikskoleelever. Og som med andre politisk initierede udviklingsprojekter: der foreligger ikke nogen evaluering til brug for det politiske niveau. Sagen er ligesom politisk færdig, når man har sat noget “udvikling i gang”.

Naturligvis kan styrelser eller fx Statens Kunstfond igangsætte udviklingsprojekter. Men det er altså slet ikke politisk initieret eller sanktioneret gennem finansloven. Politik er blevet lig med drift under SVM-regeringen.

Sådan plejer det at gå

Den politiske interesse for finansloven plejer entydigt handle om de midlertidige bevillinger. I de seneste år har der været dette mønster i bevillingerne:

Fordelte beløb i finanslove 2020-2023
		Første år	Inkl. efterfølgende aftaleår
Finanslov 2020	Forslag	65,2	436,2
	Aftale	68,9	556,9
	I alt	134,1	993,1
Finanslov 2021	Forslag	0	0
	Aftale	156,5	1754,9
	I alt	156,5	1754,9
Finanslov 2022	Forslag	15,3	63,1
	Aftale	67,5	19,7
	I alt	82,8	82,8
Finanslov 2023	Forslag	42,0	157,8
	Aftale	?	?
	I alt
Alle beløb i millioner kr.
Kilde: Kulturministeriet. Beregninger Søndag Aften.

Som man kan se er “normen”, at der i løbet af den samlede finanslovsproces i alt bevilliges 80-150 millioner kr. i selve finanslovsåret. Det er svært at forestille sig, at man kommer op i nærheden af disse beløb i finansloven for 2023.