Kønsfordelingen på nordiske kulturarbejdspladser er ganske jævn, dog med et lille overtal af kvinder. Det viser en analyse, Jämställd kultur fra Kulturanalys Norden. I alle fem nordiske lande er andelen af kvinder på statsstøttede kulturinstitutioner mellem 54 og 56%, i Danmark 54,2%.
Ser man på chefgangene er billedet dog noget anderledes. Her topper Island med hele 75% kvindelige chefer – og Danmark bunder med kun 42% kvindelige chefer. Den lave andel kvindelige chefer på danske kulturinstitutioner kan muligvis forklares med, at der i Danmark som helhed er en langt svagere kvindelig andel ledere end i de øvrige nordiske lande.

Kilde: Jämställd kultur, Kulturanalys Norden 2017.