Aktuelt · Litteratur · Musik · Politik · Teater og dans
Den langsomme ligestilling og flere gamle kunstnere
Flere kvindelige kunstnere modtager støtte fra Kulturministeriet, men det går langsomt. Hele 28 procent af de kunstnere som modtager støtte fra Kulturministeriet er over 70 år.
I 2010 udgjorde kvinder 39 procent af modtagere af kulturministeriets direkte udbetalinger til kunstnere i form af diverse tilskud som fx fra Statens Kunstfond og Biblioteksafgift. I 2020 var denne andel øget til 43 procent. Målt i penge gik 41 procent af kulturministeriets direkte udbetalinger i 2010 til til kvinder. I 2020 var andelen til kvinderne øget til 45 procent. Målt ud fra ligestillingsbriller går udviklingen således den rette vej, men fortsat langsomt.
Flere gamle kunstnere
I 2010 var der 3.994 kunstnere over 70 år, som modtag udbetalinger far Kulturministeriet i form af fx tilskud fra Statens Kunstfond og Biblioteksafgift. I 2020 er dette antal øget til 6.881 kunstnere. I 2010 udgjorde de over 70-årige 19 procent af modtagerne, i 2020 udgjorde de over 70-årige 28 procent.
Mere end hver fjerde kunstner, som modtager tilskud, er således over pensionsalderen.
I 2010 var der 2.799 kunstnere under 40 år som modtog tilvarende, dette var øget til 3.001 i 2020. I 2010 udgjorde kunstnere under 40 år 14 procent af alle modtagere, i 2020 var dette kun 12 procent.
Mere end hver fjerde kunstner, som modtager tilskud, er således over pensionsalderen.
Der er således en mindre andel unge kunstnere, som modtager diverse tilskud.
De store årgange
En naturlig forklaring på forøgelsen af antallet ældre kunstnere er, at den generation som var 60-69 år i 2010 dengang udgjorde hele 28 procent af tilskudsmodtagerne. De er blevet 10 år ældre og udgør derfor nu 20 procent af tilskudsmodtagerne.
Man kan sandsynligvis tale om nogle “store årgange” blandt kunstnere, som har nydt godt af at være unge i den periode, hvor den statslige kulturstøtte ekspanderede voldsomt.
På et væsentligt område som biblioteksafgiften udbetales penge til kunstnerne i forhold til antallet bøger på bibliotekerne. Selv om biblioteker hyppigt kasserer ældre litteratur, forsvinder forfatternes bøger jo ikke helt. Derfor vil de fortsat stå som tilskudsmodtagere, selv om de i dag modtager færre penge i biblioteksafgift.
En ordning som de livsvarige ydelser er ligeledes med til at sikre, at der fortsat udbetales statslige tilskud, når kunstnerne bliver ældre. Det er ligefrem hensigten.
De tilskudsmodtagere, som er over 70 år, modtager 25 procent af de udbetalte penge. De får således pr. kunstner i gennemsnit udbetalt lidt mindre end de øvrige aldersgrupper.
De unge mangler
Det kan dog undre, at der ikke er større fremgang i antallet unge modtagere af de forskellige tilskud. Der har aldrig før været uddannet så mange kunstnere, som i de seneste tiår. Både Kulturministeriet og Statens Kunstfond har etableret særlige initiativer for at støtte yngre talenter.
En mulig forklaring kan være mangel på nye muligheder og tilskudsformer. En række af de gældende ordninger, fx Statens Kunstfonds livsvarige ydelser og arbejdslegater er gennem de seneste tyve år i høj grad frosset fast på samme niveau som tidligere. Den seneste større udvidelse af antallet livsvarige ydelser skete i 1990’erne. Når antallet livsvarige ydelser ikke øges, vil den mest sandsynlige konsekvens være, at gennemsnitsalderen for at blive tildelt denne ydelse stiger.
