Aktuelt · Arkitektur og design · Clip · Clip · Clip · Clip · Clip · Clip · Film · Kunst og museer · Litteratur · Musik · Teater og dans
Afbureaukratisering af de kunstneriske uddannelser
Dansk Folkeparti har stillet et beslutningsforslag om afbureaukratisering af de kunstneriske uddannelser under kulturministeriet .
Ifølge forslaget skal uddannelserne ikke længere aflægge årsrapporter med tilhørende opgørelser af statslige måltal. I stedet skal uddannelserne nøjes med løbende opgørelser over, hvordan dimittenderne klarer sig efter endt uddannelse.
Dansk Folkeparti begrunder bl.a. forslaget således:
Der er gennem årene foregået en djøfisering af de kunstneriske uddannelser, hvor ressourcerne flyttes fra kerneopgaverne til administration. Det skyldes stadigt stigende krav om kontrol og målbarhed af institutionernes aktiviteter. Men ikke alt, hvad der har værdi, kan måles, og ikke alt, hvad der kan måles, har værdi.
Et begyndende opgør med New Public Management på kulturministeriets område?