Sproget som kampplads

Dansk Folkeparti og Konservative sætter sig på sprogdebatten. Provokationerne er en del af den politiske kommunikation.

CulturCommentar:

For Dansk Folkeparti har sproget i mange år været en væsentlig del af den nationale, kulturelle kampplads. Partiet har trofast fulgt en linje, som handlede om at begrænse fremmedsprogs indflydelse på dansk. Det har i høj grad handlet om modstand mod engelsk/amerikansk indflydelse, men selvfølgelig tilsat lidt ekstra, når man fx er lykkedes med at fjerne gratis tolkning i det offentlige – rettet mod indvandrere. Kampen mod modersmålsundervisning i folkeskolen har samme snert af indvandringskritik.

Inshallah og grønlænderstiv

Sproget som kampplads er på det seneste aktualiseret af at først Inuit Ataqatigiit foreslog, at “grønlænderstiv” skulle fjernes fra Den Danske Ordbog, siden at Konservative var utilfredse med at “inshallah” var optaget i samme ordbog. Det er altså både fra venstre som højre side man går ind i dette identitetspolitisk felt. Og uanset, at man belærer Inuit Ataqatigiit om at “svenskerstiv” også står i ordbogen, så rammer anfægtelsen af ordet den nerve der handler om, at danskere ser på grønlændere med en overlegent og kolonialistisk syn. Også De Konservative bliver belært om mange andre arabiske ord på dansk, men kritikken forholder sig dermed ikke til, at inshallah af mange opfattes islamistisk og dermed aggressivt.

Mange har også belært forslagene om at ordbogen forholder sig beskrivende og ikke aktivt til ord der optages. Men det er jo netop det både Konservative og Dansk Folkeparti ønsker at ændre.

Det kan blive svært at forsvare sprogpuritanismen. Til gengæld kommer budskabet ud.

Efterfølgende har både Konservative og Dansk Folkeparti fulgt op med beslutningsforslag i Folketinget om en dansk sproglov.

Sprogpuritanisme og provokationer

Dansk Folkeparti har en detaljeringsgrad i en række forslag, som vil provokere, men som samtidig pædagogisk giver klare billeder af, hvad man ønsker. Detaljeringsgraden bliver dog også så voldsom, at det ikke kan give grundlag for lovgivning. Det er fx ret umuligt at forestille sig at nogen skal kontrollere – og i yderste fald straffe – offentlige institutioner som har engelske binavne, som “højst må stå med halvt så stor skrift”.

Og som med forslagene til ordbogsrettelser, vil Dansk Folkeparti blive drillet for de umulige konsekvenser. Farvel til London Toast Theatre. Farvel til Enigma. Ja, farvel til museum, teater og litteratur. Eller at sportsudsendelser ikke må hedde Offside. Det kan blive svært at forsvare sprogpuritanismen. Til gengæld kommer budskabet ud.

Og på et tidspunkt må diskussionen føre til en sproglov. Næppe med de konsekvenser, som Dansk Folkeparti foreslår. Men en sejr for vedholdende arbejde med at sikre det danske sprog en officiel status.

Dansk Folkeparti er ret alene om at forholde sig til såkaldt domænetab for det danske sprog, altså at der fx bliver flere forskningsområder, som helt mangler danske ord og udtryk. Derfor foreslår man såkaldte termbanker. Det er egentlig mærkeligt, at Dansk Folkeparti har den kritiske tilgang til tech-giganternes sproglige dominans, som bliver forstærket med brugen af AI, nærmest for sig selv.

Den blinde vinkel

For begge partiers beslutningsforslag gælder, at de utvetydigt ønsker at styrke anvendelsen af dansk. Hensigten er, at fremmedsprog i mindre grad skal vinde indpas i det danske sprog. Her kan man bl.a. henvise til lovgivning og praksis i de øvrige nordiske lande.

Forslagene forholder sig dog ikke til minoritetssprog. De andre nordiske lande har også vedtaget lovgivning som sikrer rettigheder til særlige minoritetssprog. Den svenske sproglov definerer finsk, jiddisch, meänkieli, romani chib og samisk som minoritetssprog. Lovgivningen giver forpligtelser for myndigheder til at servicere borgere på disse sprog, i udvalgte kommuner også at der skal være tilgængeligt personale til at kunne tale disse sprog (fx gælder forpligtelsen til at kunne tale samisk i 17 svenske kommuner).

I de aktuelle diskussioner om rigsfællesskabet må også forpligtelser i forhold til minoritetssprog indgå.

Tom Ahlberg
Ansv. redaktør