Skal vi have en dansk sproglov?

Fælles mål, forskellige midler: En analyse af forslag til sproglov fra Konservative og Dansk Folkeparti.

Både Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har stillet beslutningsforslag om en dansk sproglov. Dansk Folkeparti har gennem årene stillet tilsvarende forslag flere gange og søgt at fremme debatten om anvendelsen af det danske sprog løbende. Det er dog nyt at de konservative også går på banen.

Begge partier er altså enige om, at der skal laves en særlig sproglov og at formålet er at styrke det danske sprogs status.

I forvejen har vi Lov om dansk retskrivning og Lov om Dansk Sprognævn. Retskrivningsloven siger, at Dansk Sprognævn har ansvaret for dansk retskrivning gennem Retskrivningsordbogen. Loven om sprognævnet beskriver denne institutions rammer. Centralt er her, at Sprognævnet skal “følge det danske sprogs udvikling” og ” indsamle nye ord, ordforbindelser og ordanvendelser, herunder forkortelser”

Begge partier ønsker en ændret tilgang til optagelse af nye ord på dansk. Hvor Sprognævnets hidtidige opgave har været at beskrive, hvilke nye ord og udtryk, som opstår i befolkningen, ønsker begge partier at Sprognævnet skal tage stilling til nye ord.

De konservative ønsker udtrykkeligt en politik som i Norge, hvor en usb-stik kaldes for “minnepinne” og hvor man “laster ned” i stedet for at downloade. Dansk Folkeparti ønsker også at begrænse importen af (især) engelske og amerikanske ord. Dansk Folkeparti er dog langt mere fokuserede på institutionelle greb end de konservative.

Det centrale i det konservative forslag er, at der skal etableres et “sprogråd”, som får til opgave at fordanske fremmede udtryk. Det bliver altså sprogrådet, der skal varetage rollen som aktivistisk sprogrøgter og finde på nye udtryk i stedet for de fremmede, som trænger sig på. Dansk Folkeparti mener at denne opgave kan ligge hos det eksisterende Sprognævn.

Uddannelser i fokus

De konservative mener også, at offentlige myndigheder “i højere grad” skal bruge dansk og at uddannelsesinstitutioner skal navngives på dansk.

Dansk Folkepartis forslag er langt mere omfattende og følger op på det arbejde man har haft med dette felt tidligere. Forslaget indeholder både en række institutionelle tiltag, som kan nyde forholdsvis bred opbakning og af forslag, som vil provokere.

Ligesom de konservative ønsker Dansk Folkeparti, at uddannelsesinstitutioner skal have danske navne. Men herudover har man en række langt mere vidtgående forslag for uddannelsessektoren:

• dansk skal være det primære undervisningssprog på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
• der skal oprettes sprogcentre på universiteterne for at støtte udenlandske studerende i at lære dansk.
• undervisning på fremmedsprog skal altid være sekundært i forhold til undervisning på dansk – på alle uddannelsesniveauer. 
• modersmålsundervisning i sprog fra tredjelande skal helt afskaffes.

Dansk Folkeparti mener, at alle offentlige institutioner skal have danske navne. Eventuelle binavne på engelsk skal tydeligt fremgå som sekundære, “højst halvt så stor skrift”. Som offentlige institutioner defineres også selvejende eller private institutioner, som det offentlige yder hel eller delvis støtte til.

Også erhvervslivet

Dansk Folkeparti går dog skridtet videre og vil også begrænse brugen af fremmedsprog i erhvervslivet. Partiet mener, at “det offentlige Danmark utvetydigt bør opfordre virksomheder uanset størrelse til at benytte dansk og til at fremme dansk på deres arbejdsplads”. Desuden skal ansættelseskontrakter være på dansk. Partiet er bevidst om at man ikke kan styre erhvervslivet gennem lovgivning, men har så en stor tiltro til at erhvervslivet vil følge sådanne opfordringer fra staten.

Særligt for elektroniske medier gælder, at Dansk Folkeparti vil indføre punktafgifter, hvis disse bringer reklamer på fremmedsprog. Og såvel DR som TV2 pålægges, at alle programtitler skal være på dansk.

Sprogteknologi

Dansk Folkeparti er også ene om at interessere sig for at styrke sprogteknologien. Det handler om at udvikle digitale ressourcer, som styrker det danske sprog. Det kan fx være for at sikre tilstrækkeligt store datasæt til de sprogværktøjer som benyttes til AI-løsninger (Kunstig intelligens).

Partiet foreslår også at offentligheden skal have adgang til en national flersproget “termbank”, som kan gøre undervisning og formidling på dansk lettere.