Boet efter S-regeringen

Endnu ved vi ikke, hvordan den kommende regering sammensættes. Her gør Søndag Aften status efter tre års socialdemokratisk ledelse.

Alt tyder på at S-regeringen om ganske kort tid er historie. Tiden er derfor til at gøre boet op efter tre års socialdemokratisk styre.

Under den løbende regeringsførelse vurderes regeringen typisk ud fra håndteringen af de konkrete medieomtalte sager. I den forgangne periode har fx VLAK-regeringens beslutninger, som resulterede i lukningen af den daværende Radio24syv, rematerialiseringen af en buste i Københavns Havn eller hvordan regeringen skulle forholde sig til Fodbold-VM for mænd i Qatar, fyldt i offentligheden. Ligesom man kunne fristes til at tro, at spørgsmålet om genåbningen af Superligaen var det mest afgørende enkeltelement ved håndteringen af covid-19.

Men hvilke spor har den socialdemokratiske regering reelt sat sig?

Forståelsespapiret

Ambitionerne var ikke voldsomme, da regeringen sammen med de tre støttepartier udarbejdede det såkaldte forståelsespapir, Retfærdig retning for Danmark. Heri var kulturpolitikken helt fraværende. Det nærmeste man kom en formuleret vision, var et tiltrædelsesinterview i september 2019 i dagbladet Politiken med daværende kulturminister Joy Mogensen, hvori det mest konkrete udsagn var “Det skal for eksempel være lettere for børn at komme på musikskole”.

Denne vision blev aldrig virkeliggjort. Det nærmeste man kom, var en toårig forsøgspulje til nye initiativer. Der er dog på ingen måde antydning af initiativer, som har sikret flere børn adgang til musikskoler. Den senest tilgængelige statistik viser et fortsat fald i søgningen til musikskolerne (se Søndag Aften arkiv). Dette kan kun til dels forklares med covid-19. 

Denne vision blev aldrig virkeliggjort. Det nærmeste man kom, var en toårig forsøgspulje til nye initiativer.

Genlæser man den omfattende musikskolerapport der blev udarbejdet i 2017 (læs Søndag Aften arkiv, Musikskoler for A-holdet), vil man både kunne læse om en række fortsat uløste problemer og løsningsforslag, som S-regeringen ikke har forsøgt at løfte.

Bedre økonomi

Efter pres fra støttepartierne blev de planlagte besparelser på kulturministeriets område (omprioriteringsbidraget) afskaffet. De tre års finanslove og det offentliggjorte finanslovsforslag for 2023 har samlet givet bedre økonomi for kultursektoren (Læs Søndag Aften arkiv, 4 års finanslove).

Covid-19

Den vigtigste kulturpolitiske indsats har uden tvivl handlet om at sikre kulturlivet bedst muligt gennem covid-19 pandemien. Det samlede forløb fra nedlukningerne i marts 2020 over hjælpe- og kompensationspakker til den endelige genåbning i januar 2022, har været en voldsom udfordring for såvel ministre som ministerium. Der er undervejs indgået hele 18 større politiske aftaler om mange forskellige aspekter af håndteringen af covid-19.

Tilbage står dels formel opfølgning på Statsrevisorernes kritik af Kulturministeriets mangelfulde sikring af et effektivt kontrolsystem i forbindelse med hjælpepakkerne (læs Kras kritik af Kulturministeriet) dels sikring af udvikling af de brancher som fortsat er under indtægtspres efter de lange nedlukninger.

Medieaftale

Den mest kontroversielle aftale i perioden er medieaftalen for 2022-2025, som blev indgået mellem regeringen, støttepartierne og Alternativet. Den daværende opposition var stærkt kritisk til den kommende streamingafgift på 6 procent af streamingtjenesternes omsætning i Danmark.

Medieaftalen medfører også en styrkelse af regionale medier og lokale distriktsaviser og ugeblade. Dette er ikke kontroversielt og vil blive stående som et af S-regeringens resultater.

Aftalepartierne fastholdt flertallet ved folketingsvalget i november, hvorfor medieaftalen, som gælder til 2025, består. Det kan dog blive en smule kompliceret, hvis en kommende kulturminister kommer fra et af de kritiske partier.

Blankmedieordning

Efter flere års tilløb lykkedes det at gennemføre en ny blankmedieordning, som kompenserer rettighedshavere for lovlig privatkopiering. Den nye ordning omfatter større lagringsmedier som fx stationære og bærbare computere, smartphones, tablets og eksterne harddiske. Til gengæld er medier som CD’er, DVD’er og kassettebånd udfaset, fordi de ikke længer har nogen betydning som lagringsmedier.

De kunstneriske uddannelser

Sagen om nedsænkningen af gipsbusten af Frederik V fik først den konsekvens, at der opstod en ledelseskrise på Det Kongelige Danske Kunstakademi og dernæst viste sig et politisk behov for vurdering af ledelse og organisation på alle de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet. Efter et usædvanligt hurtigt udvalgs- og politisk arbejde nåede man frem til en model, som etablerer bestyrelser på uddannelserne, styrker ledelserne og samtidig giver elever bedre klagemuligheder.

Som et led i regeringens bestræbelser på at sikre bedre balance mellem Hovedstaden og det øvrige land, blev det besluttet at flytte studiepladser til Holstebro, både fra musikkonservatorierne og fra Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser. Efter planen skal de nye uddannelser i gang far efterårssemestret 2023. Der er endnu ikke offentliggjort konkrete lokaleplaner for uddannelserne i Holstebro.

Kulturens Analyseinstitut

I forbindelse med Finansloven for 2022 blev det besluttet at etablere Kulturens Analyseinstitut. Siden er der indgået en politisk aftale om rammerne for instituttet, som skal placeres i Roskilde, ligesom der er nedsat en bestyrelse. For nærværende arbejdes på rekruttering af medarbejdere.