Medieaftalen for 2019-2023

Alle ved, at DR bliver beskåret med 20%. Her er oversigten over de mange andre enkeltelementer i aftalen.

Efter et usædvanligt langt forløb, blev et flertal i Folketinget i juni enigt om en medieaftale for 2019-2023. Flertallet omfatter regeringspartierne (Venstre, Liberal Alliance og Konservative) samt Dansk Folkeparti.

Som det allerede fremgik af regeringens udspil (se Søndag Aften arkiv) var udgangspunktet for forhandlingerne dels, at licensfinansieringen skal omlægges til skattefinansiering, dels, at DR skal skæres med 20%.  Dette fastholdes i den indgåede aftale.

DR

DR’s budget reduceres med samlet 20%, gradvis gennem aftaleperioden. DR’s tv-kanaler reduceres fra nuværende seks til fire.

DR skal indholdsmæssigt begrænse public service-opgaven til at fokusere på indhold, som ikke udbydes af kommercielle udbydere. Virksomheden skal fokusere på nyheder og aktualitet, kunst og kultur, historieformidling, børn og unge, uddannelse og læring, den kristne kulturarv, natur samt den regionale dækning. Sammenlignet med tilsvarende beskrivelse i den nuværende mediepolitiske aftale er det værd at notere, at oplysning, debat og underholdning er skrevet ud af teksten. Nye opgaver på listen er derimod kultur (nok dækket af “kunst” i 2015-2018-aftalen), historieformidling, den kristne kulturarv, natur, børn og unge samt den regionale dækning (børn og unge og regional dækning var dog beskrevet ganske klart på andre måder).

DR skal desuden stille egenproduktioner til rådighed for andres medieplatforme, når man ikke selv aktuelt planlægger at bruge disse.

Der vil fortsat være stærke begrænsninger på, hvad DR må gøre tilgængeligt online. Populære udenlandske film, må kun vises som flow-tv. Europæiske film og forskellige tv-serier må kun være tilgængelige online i 8 dage efter visning på tv.  Det skal noteres, at denne begrænsning på 8 dage er politisk fastsat og ikke begrundet i ophavsretsforhold. DR har gjort opmærksom på, at man ved køb af rettigheder som dominerende hovedregel opnår ret til visning online i længere tid end de 8 dage. Der er således ikke nogen besparelse i begrænsningen på 8 dage, blot en regel om at online-brugerne skal skynde sig at se det, de ønsker.

Regeringens udspil fra april 2018 lagde op til at fjerne denne begrænsning på 8 dage med begrundelse i at “opfylde streaming-brugernes naturlige forventninger til liggetider for denne type indhold.” I de næste fem år kan brugernes naturlige forventninger således ikke imødekommes.

DR’s bestyrelse

Regeringens oprindelige udspil lagde op til, at bestyrelsen for DR fremover skulle være mere uafhængig af folketingets partier. Forslaget var, at en nomineringskomité skulle udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne. Dette opnåede Regingen ikke tilslutning til. Derfor er også den fremtidige bestyrelse for DR politisk udpeget (tre udpeges af kulturministeren, seks af folketingets partier og to af medarbejderne). Den eneste forskel i forhold til tidligere er, at hvert parti skal indstille to kandidater, hvorefter ministeren og de seks partier i fællesskab skal beslutte hvilke personer, som vælges til bestyrelsen. Tanken er, at sikre at bestyrelsen repræsenterer så forskellige kompetencer som muligt. Dette kan godt begrunde, at aftaleteksten hævder, at den kommende bestyrelse får flere kompetencer. Der er derimod ikke større uafhængighed, blot fordi partierne udpeger to kandidater hver.

TV2-salg udskudt

Regeringen opnåede ikke accept af udspillets forslag om delvis privatisering af TV2. Et klart nederlag for regeringen, som således ikke lykkes med at gennemføre denne del af regeringsprogrammet. Som et plaster på såret, er det aftalt, at når medieaftalen skal evalueres efter ca. 2 ½ år (altså i 2021), kan diskussionen om salg af TV2 genoptages.

I øvrigt er aftalen usædvanligt kortfattet vedr. TV2. Man har fx undladt at gentage den faste passus, om at TV2’s hovesæde skal ligge i Odense eller, at koncernen ikke må rykke flere aktiviteter fra Odense til København.

TV2-regionerne

TV2-regionerne får et ekstra tilskud på 1 mio. kr. hver i 2021 til at dække den kommunale og regionale valgkamp. Dette finansieres ved at beskære Public Service Puljen tilsvarende i 2021. Som noget nyt skal public service-kontrakterne med de otte TV2-regioner godkendes af aftalepartierne.
Dermed blev regeringens udspil, om at TV2 Regionerne skulle bidrage med 2% besparelse årligt som en  del af det samlede omprioriteringsbidrag, taget af bordet. Dette var på ingen måde overraskende.

Ny tv-kanal med kultur og folkeoplysning

Der skal etableres en ny tv-kanal med fokus på kultur og folkeoplysning. TV-kanalen får et offentligt tilskud på 50 mio. kr. og dertil mulighed for reklameindtægter.  Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt og produktionen skal finde sted udenfor hovedstadsområdet.

Kanalen skal i udbud, som skal godkendes af aftalepartierne.

Radio24syv

Den nuværende sendetilladelse til Radio24syv udløber oktober 2019. Aftalen indebærer – som hele tiden forudsat – at denne FM-kanal igen udbydes. Dog ændres konditionerne for radiokanalen, idet den skal være delvist reklamefinansieret, og hovedsædet skal placeres vest for Storebælt.

Ny kultur-radiokanal

Som det fremgik af Regeringens udspil, skal der etableres en ny radiokanal “til formidling af kultur, herunder klassisk musik”. Denne kanal får et offentligt tilskud på 30 mio. kr., men må herudover finansieres af reklamer.  Hovedsædet skal placeres vest for Storebælt og produktionen skal finde sted udenfor hovedstadsområdet. Partierne bag medieaftalen skal efterfølgende enes om udbudsbetingelser.

Udbuddet af de nye reklamefinansierede radio- og tv-kanaler skal godkendes af EU. Blandt de elementer som vil interessere EU er, hvordan de nye offentligt støttede kanaler vil påvirke reklamemarkedet for eksisterende kanaler, fx tv-kanalen dk4 og radiokanalen Radio Klassisk. Der er jo ikke meget vundet, hvis etablering af nye medier svækker eksisterende private medier.

Sportslisten droppes

Der har hidtil været en national liste over sportsbegivenheder med så stor national betydning, at DR og TV2 fik en forhandlingsmæssig fordel for at indgå aftaler. Både DR og TV2 har argumenteret for at videreføre listen.  Idrætsorganisationerne har argumenteret for at afskaffe listen, hvilket de også har en naturlig økonomisk interesse i. Aftalepartierne er enedes om at droppe denne liste, hvorfor man må forvente, at begivenheder som OL eller VM i fodbold fremtidig kun kan ses af en begrænset del af befolkningen.

Public Service-puljen udvides

Public service-puljen giver mulighed for, at andre aktører end DR kan få støtte til “public service”-produktioner. Puljen udvides gradvis fra nuværende 35 mio. kr. årligt til 100 mio. kr. årligt i 2023.

Regeringens oprindelige forslag var at udvide puljen til 220 mio. kr. Dette har man således ikke opnået accept af.  Venstre havde sågar foreslået, at puljen skulle udvides til ca. 500 mio. kr.

I 2014 afskaffede man muligheden for at puljen kunne støtte radioproduktioner. Nu udvides formålet, så det omfatter snart sagt al form for audiovisuelt indhold. Dog afgrænser man, således at fiktionsfilm, som kan støttes efter filmloven, ikke kan støttes af public service-puljen.

I dag administreres public service-puljen af Det Danske Filminstitut. Fremover skal den administreres af et nyt nævn, som skal lokaliseres i Vestdanmark.

Nærmere principper for public service-puljen skal aftales mellem aftalepartierne.

Distribution på DR’s platforme

I regeringens udspil indgik et forslag om, at DR skulle udarbejde en app for børn i samarbejde med andre medieudbydere. Dette forslag er nu fraveget. I stedet skal det børne- og ungdomsindhold, som støttes fra Public Service Puljen, nu distribueres på DR’s platforme. Dette kan meget nemt føre til mærkelige grænsedragninger. DR har selvsagt medieansvaret for det, der publiceres på virksomhedens platforme. Hermed skal DR også tage stilling til de enkelte udgivelser, fx film. Hvad gør man, hvis DR ikke vil publicere en film produceret for en anden medievirksomhed, men bl.a. med henblik på distribution via DR’s platform?

Indtil videre er antallet af børne- og ungeproduktioner gennem Public Service Puljen stærkt begrænset. Derfor må man forestille sig, at det altdominerende indhold på DR’s platforme vil være DR’s egne produktioner eller indkøbte produktioner. Har andre medieselskaber – fx TV2 – overhovedet interesse i at blive publiceret gennem DR? Hermed kan Public Service Puljen ende med at give støtte til produktioner, som publikum tror er DR’s.

FM-sluk

Regeringen opnåede ikke accept af forslaget, om at FM-båndet under alle omstændigheder skal lukkes i 2021. Aftalen fastholder derimod den tidligere beslutning, om at FM-sluk først kan ske to år efter, at over 50% af befolkningen lytter radio i digital form.

Afgift på streamingtjenester

Aftalepartierne er blevet enige om, at streaming-tjenesterne skal anvende 2% af virksomhedernes omsætning på at producere dansk indhold. Dette var oprindelig et forslag fra Socialdemokratiet, som blev fasthold i forhandlingerne af Dansk Folkeparti – med ganske stor modstand fra kulturministeren.

De nærmere regler for dette skal aftales mellem aftalepartierne.

Trykte og netbaserede medier

Også for trykte og internetbaserede medier medfører medieaftalen for 2019-2023 en række ændringer.

Momsfritagelse

De trykte dagblade er i dag momsfritagede. Det er de internetbaserede nyhedsmedier ikke (fx Altinget). Aftalen indebærer, at de netbaserede nyhedsmedier også skal fritages for moms – når EU tillader det. En sådan ændring er på vej i EU. Indtil dette sker, etableres en overgangsordning med en pulje på 68 mio. kr., som de netbaserede nyhedsmedier kan søge fra.
Momsfritagelsen giver kun mening for netmedier, som har abonnements- eller løssalg.

For dagbladenes vedkommende sker en række justeringer, som medfører, at lokale og regionale dagblade vil blive styrket.

Rufferi er ekstra forbudt

Rufferi (at tjene penge på prostituerede) er forbudt ifølge straffeloven. Nu styrkes forbuddet mod medier, idet medier, som er straffet for rufferi, ikke længere vil kunne modtage mediestøtte fra staten. Reglen gælder også, hvis en ledende medarbejder ved nyhedsmediet er blevet straffet.

De fleste ser denne regel som en løftet pegefinger mod Ekstra Bladet. Det er dog næppe mere end en pegefinger, idet hverken bladet eller dets ledende medarbejdere er blevet straffet.

Støtte til distriktsblade

Som en nyordning indføres støtte til trykte distrikts- og ugeaviser. Puljen bliver i alt på 25 mio. kr., og alle aviser vil modtage samme beløb i tilskud.

Støttereglerne skal aftales mellem aftalepartierne, man skal bl.a. fastsætte krav til antal årsværk og krav til omfanget af redaktionelt indhold. Når man fastsætter reglerne, vil man blive nødt til at sammenligne med de gældende regler for produktionsstøtte til medier i øvrigt. Fx kræves, at netmedier har tre redaktionelle årsværk. Der vil blive tale om forskelsbehandling, hvis kravene for støtte til trykte lokalaviser er anderledes.

Efterfølgende aftaler

Medieaftalen vil blive fulgt op af en række konkrete aftaler mellem aftalepartierne. Denne gang i alt 14 aftaler, den forrige medieaftale indebar 11 opfølgende aftaler.

Som sædvanligt skal den mediepolitiske aftale gennemføres gennem efterfølgende public service-kontrakter med DR, TV2 og de enkelte TV2-regioner. Denne gang skal kontrakten være færdigforhandlet efter drøftelse med partierne bag medieaftalen medio september. En tilsvarende frist er ikke tidligere fremgået af den mediepolitiske aftale. Aftalepartierne har ikke været inddraget i selve public service-kontrakten ved tidligere medieaftaler.  Dette må ses som en konsekvens af diskussionen om DR’s nedlæggelse af DR Underholdningsorkestret i 2014.

Det må skyldes samme erfaring, at det nu fremgår af den mediepolitiske aftale, at antallet af kor og orkestre kun kan ændres ved accept fra aftalepartierne. Som noget nyt, skal public service-kontrakterne med TV2-regionerne også godkendes af aftalepartierne.