Medieplan 2019-2023

Med VLAK-regeringens udspil til ny mediepolitisk aftale, Nye medier, nye vaner, nye tider, har regeringen lagt op til en række væsentlige ændringer i den statslige mediepolitik. Her er Søndag Aftens gennemgang af de væsentlige, konkrete ændringer.

Udgangspunktet for regeringens medieudspil er aftalen med Dansk Folkeparti om at afskaffe medielicensen og lade finansieringen af DR og andre public service-virksomheder overgå til skattebetalerne.

Licensaftalen medfører en gradvis afskaffelse af licensen over fire år og reduktion af DR’s samlede tilskud over fem år.

Dette medfører, at den mediepoltiske aftale, som skal gælde fra 2019, bliver femårig til forskel fra de hidtidige fireårige aftaler. Der er ikke meldt ud, om hensigten er også fremover at nøjes med at indgå femårige aftaler.

Det er heller ikke meldt ud, hvorledes regeringen forestiller sig den fremtidige fire-femårige aftaleproces om medierne skal forløbe. Umiddelbart må man forestille sig et aftaleforløb svarende til de fire-årige aftaler om fx film og Det Kongelige Teater. Medieaftalerne er dog langt mere komplicerede og kan være vanskelige at gennemføre midt i en kompliceret finanslovsprocess. De efterfølgende public service-aftaler er også komplicerede og vanskelige at gennemføre i den korte tid fra finanslovs vedtagelse til efterfølgende årsskifte.

Licensaftalen medfører en besparelse på DR på 773 mio. kr. (fuldt udfaset i 2023). Herudover overføres 116 mio. kr. til pensionisters rådighedsbeløb, og der afsættes 10 mio. kr. til initiativer til blinde og svagtseende.

Samlet betyder licensaftalen altså en besparelse isoleret på medieområdet på 773 mio. kr., samlet for staten en besparelse på 647 mio. kr.

Regeringsudspillet Nye medier, nye vaner, nye tider følger således op på licensaftalen og er indenfor rammerne af denne.

DR

DR’s samlede budget reduceres trinvis i løbet af de fem år, samlet reduktion 773 mio. kr. DR’s samlede tilskud vil i 2023 udgøre 3,1 mia. kr. (2018-niveau).

DR’s tv-kanaler skal reduceres fra de nuværende seks til fire. DR’s nuværende seks kanaler er: DR1, DR2, DR3, DR Ramasjang, DR K og DR Ultra. Det er ikke meldt ud, hvilke kanaler, der skal lukkes. Det er altså et forhandlingsspørgsmål, som i sidste ende vil blive afklaret ved public service-kontrakten.

DR skal udvikle en app for børn og unge, som også skal distribuere indhold fra de, som har modtaget støtte fra Public Service-puljen.

DR skal stille digitaliserede programarkiver til fri afbenyttelse for borgerne, og DR’s egenproduktioner skal stilles til rådighed for andres medieplatforme – mod betaling.

DR skal øge udlægningen af produktion til andre. Der er ikke sat måltal på i regeringsudspillet. I den nuværende public service-kontrakt er DR forpligtet til at udlægge for 300 mio. kr. årligt.

Der skal etableres en ny bestyrelseskonstruktion, hvori der ikke længere er direkte politisk udpegede repræsentanter.

TV2

TV2 skal – som det også fremgår af regeringsprogrammet – sættes til salg. Hensigten er at sælge 40% af selskabet.

TV2 Regionerne skal spare 2% årligt, i alt 10% svarende til godt 50 mio. kr.

Radio24syv

Radiotilladelsen på FM4 gælder indtil oktober 2019. Herefter skal kanalen genudbydes. De fleste forventer, at Radio24syv vil fortsætte, men det vil i givet fald blive under ændrede forudsætninger.

Den licensfinansierede Radio24syv skal nemlig overgå til delvis kommerciel finansiering, idet tilskuddet reduceres med 33% fra 96 mio. kr. årligt til 64 mio. kr. En besparelse på 32 mio. kr. En del af besparelsen kan radiokanalen hente ved at få friere rammer, bl.a. til en større andel genudsendelser.

Public Service-pulje

Den nuværende Public service-pulje er på 35 mio. kr. årligt og skal øges til 220 mio. kr. En merudgift på 185 mio. kr.

Ny tv-kanal

Der skal laves udbud af en ny tv-kanal, som skal have kulturindhold og folkeoplysning. Tv-kanalen skal dels have et offentlig tilskud (som ikke er beløbssat), dels have mulighed for reklameindtægter.

Ny DAB-radiokanal

Der skal laves udbud af en ny DAB-radiokanal til kultur og klassisk musik. Også denne virksomhed skal finansieres gennem en kombination af et offentligt tilskud og reklamefinansiering.

FM slukkes

Der har gennem mange år været en løbende diskussion om, hvornår FM-båndet kan slukkes, hvorefter al radiolytning vil ske digitalt. I 2015 besluttede Folketinget, at man først vil slukke FM-båndet, når 50% af radiolytningen foregår digitalt – og mindst med 2 års varsel. Regeringens udspil ændrer dette, således at slukningen senest sker i 2021 (uanset hvor stor andel af radiolytningen FM-båndet står for).

Netmedier

Internetbaserede nyhedsmedier skal fremover kunne opnå samme momsfritagelse som trykte aviser.

Øvrig mediestøtte

Der skal gives øget støtte til etablering af nye medier. Udspillet angiver ikke beløbsstørrelse.

Mediestøtten til trykte aviser skal omlægges, så der gives mindre til landsdækkende medier og mere til regionale medier. Det skal ske ved at sænke det maksimale tilskudsbeløb til hvert enkelt medie. Omlægningen er i sig selv udgiftsneutral.

Der skal etableres en pulje til støtte af distrikts- og ugeaviser. Puljen størrelse er ikke angivet. Der er heller ikke angivet noget om, hvilke krav der skal stilles til de enkelte medier. Da man i 2014 etablerede et nyt tilskudssystem for netmedier var der intense diskussioner om kravene til disse, fx hvilke emneområder de skal beskæftige sig med og antallet redaktionelle medarbejdere på hvert enkelt medie. Ud fra regeringens udsagn om balance mellem gamle og nye medier, må man forvente en diskussion om lignende krav til lokal- og distriktsaviser.

Filmstøtten

Den nuværende medieaftale indebærer, at der årligt overføres i alt 120 mio. kr. fra licensmidlerne til dansk film. Dette vil ikke give nogen mening, når licensen afskaffes til fordel for skattefinansiering. De 120 mio. kr. vil derfor fremover indgå direkte på finansloven som støtte til dansk film. Dette betyder også en mindre lettelse af besparelserne i DR, idet man spares for en forpligtelse til at støtte dansk film.

Økonomien

Der er fortsat mange ubekendte i økonomien i regeringens medieudspil. Udgangspunktet er, at licensaftalen medfører en besparelse for staten på 647 mio. kr.

Ud fra regeringsudspillet er der 428 mio. kr. “til rådighed”, som dels skal finansiere de ikke-beløbssatte initiativer, og dels kan bruges til at begrænse foreslåede besparelser eller resultere i samlede besparelser for statskassen.

Hertil kommer yderligere besparelser i udspillet:

• TV2 Regionerne 52 mio. kr.
• FM4 (Radio24syv) 34 mio. kr.

Konkrete merudgifter i udspillet:

• Public Service-puljen 185 mio. kr.
• filmstøtte 120 mio. kr.

Desuden er der angivet initiativer uden konkret angivelse af udgiftsniveau:

• ny tv-kanal
• ny DAB-radiokanal
• momsfritagelse for netbaserede nyhedsmedier
• støtte til nye medier
• støtte til lokal- og distriktsaviser

Det er ikke offentligt kendt, hvilke samlede besparelser regeringen forventer at den kommende medieaftale skal resultere i. Ud fra regeringsudspillet er der 428 mio. kr. “til rådighed”, som dels skal finansiere de ikke-beløbssatte initiativer, og dels kan bruges til at begrænse foreslåede besparelser eller resultere i samlede besparelser for statskassen. Kulturministeren har udtalt, at der er nye initiativer for omkring 800 mio. kr. i udspillet. Hun har dog ikke løftet sløret for, hvordan dette beløb er beregnet.

Ud over at finansiere DR og TV2’s regioner, finansierer den nuværende medielicens også en række andre opgaver, fx støtte til lokalradioer, tilskud til Station Next, kulturstatistik m.v. Regeringen har ikke meldt ud, hvordan man ønsker dette videreført. Men der er tale om hidtidige tilskud på samlet omkring 70 mio. kr., som indgår i forhandlingerne.

Alle nævnte beløb er i 2018-priser, men først fuldt udfaset i 2023.

Regeringens udspil er nu til forhandling med folketingets øvrige partier. Forventningen er selvsagt, at der indgås en aftale med Dansk Folkeparti. Hvorvidt det lykkes at indgå en bredere aftale er uafklaret. Aftalen bør indgås inden sommerferien. Herefter skal der indgås en public service-kontrakt med DR og med TV2-regionerne.