En ny fem-årig filmaftale er indgået mellem alle folketingets partier. Dansk Folkeparti fik intet.
Med samtlige folketingets partier bag en ny filmaftale er det lykkedes for kulturministeren at skabe konsensus i en tid, hvor der ellers gerne graves kulturpolitiske grøfter. Den samlede aftale følger indholdsmæssigt i store træk Det Danske Filminstituts oplæg (se Søndag Aften arkiv), som i økonomisk tilpasset form blev fremlagt af regeringen i oktober.
Det væsentligste greb i aftalen er, at man etablerer et mere fleksibelt støttesystem for film. Filmstøttens kassesystemer synes på vej væk. Film skal støttes ud fra de enkelte projekters behov, målgruppe, forretningsmodel og distributionsveje. De titler, som sælger beskedent, skal hurtigere ud på digitale platforme.
Filmaftalen hænger naturligt tæt sammen med medieaftalen, som blev indgået med Dansk Folkeparti i juni (se Søndag Aften arkiv). Derfor er aftalen fem-årig i stedet for de sædvanlige fire-årige aftaler. Det er dog tanken, at man herefter skal vende tilbage til de sædvanlige fire-årige aftaler.
Økonomien
Det økonomiske grundlag følger også medieaftalen, herunder støttebeløbene til de to regionale filmfonde, FilmFyn og Den Vestdanske Filmpulje. Den samlede økonomiske ramme foreslås på samme niveau som i den nuværende filmaftale, og med fortsatte krav om besparelser i DFI’s drift.
Den eneste væsentlige økonomiske ændring er en styrkelse af de to regionale filmfonde. De vil samlet modtage 47 mio. kr. årligt i perioden 2019-2023. I 2015-2018 modtog de to fonde i alt 14 mio. kr., herudover afsattes årligt andre 14 mio. kr. til regional filmstøtte. Reelt øges den regionalt baserede filmstøtte dermed med 19 mio. kr. årligt. En ændring i forhold til regeringens udspil er, at det under særlige vilkår også bliver muligt at få statslig støtte til en regional filmfond i hovedstadsområdet.
Ligesom økonomien er på samme niveau som i den nuværende aftale, fortsætter de nuværende puljer og tilskud stort set uændret. New Danish Screen tildeles fortsat 32 mio. kr. årligt, Station Next får fortsat 7 mio. kr. (hidtil finansieret gennem licensmidlerne), og der afsættes fortsat 10 mio. kr. årligt til digitale spil. Over hele den fem-årige periode afsættes i alt 17 mio. kr. til digitalisering af filmarven, 10 mio. kr. til mediekundskab samt 1,5 mio. kr. til registrering af filmmusik.
Dansk markedsandel på 29%
Aftalen indebærer en målsætning på en dansk markedsandel i biograferne på 29%. Det svarer ganske præcist til Socialdemokratiets udspil på 28-30%, men er en del lavere end Dansk Folkepartis forslag om 35%.
I den forgangne periode har den danske markedsandel varieret en del: 2015: 30%, 2016: 20%, 2017: 21%. Markedsandelen i 2018 kendes naturligt nok endnu ikke, men årets første 10 måneder viser en dansk markedsandel på 26%. Det faktiske billetsalg til danske film i biograferne har allerede overhalet det totale salg i 2017. Det er således sandsynligt, at den samlede danske markedsandel i perioden 2015-2018 vil være ca. 24-25%.
Ingen streamingafgift
I DFI’s oplæg til filmaftale indgik et forslag om en omsætningsskat fra streamingtjenesterne. Dette forslag har Socialdemokratiet konkretiseret til 3%. Socialdemokratiet forholder sig dog ikke til, at det allerede fremgår af regeringens mediepolitiske aftale med Dansk Folkeparti, at streamingtjenesterne skal bidrage med 2% af deres omsætning. Denne aftale er dog endnu ikke udmøntet.
Socialdemokratiets forslag om en 2-årig forsøgsordning med 40 mio. kr. årligt til støtte af bredt appellerende film, finansieret af de danske biografer, kom ikke med i aftalen. Det er et forslag biograferne ikke er glade for – og det er ikke overraskende, at regeringen næppe vil indføre en sådan særskat på biograferne.
Til gengæld fik Socialdemokratiet indført en passus om, at folketingets partier forventer, at filmbranchen sikrer ordnede overenskomstmæssige forhold.
Dansk Folkeparti fik nærmest intet
Dansk Folkepartis filmudspil havde en række indbyggede provokationer, som viser viljen til radikalitet i Dansk Folkepartis kulturpolitik, men samtidig netop derfor er vanskelige at imødekomme for regeringen. Det gælder i særdeleshed en række krav om udflytning af institutioner fra København (filmskolen og DFI) og kravet om, at filmstøtten udelukkende må bruges til film på dansk.
Aftalen indeholder intet om udflytning af institutioner. Dog indgår en blødere formulering om, at “der skal sikres en større geografisk spredning af Cinematekets museale forpligtelse”.
Dansk Folkepartis krav om udelukkende at støtte dansksprogede film blev heller ikke imødekommet. Ifølge aftalen kan der ydes “støtte til 5-10 spillefilm i aftaleperioden rettet mod et internationalt publikum”. Det lykkedes heller ikke for Dansk Folkeparti at få tilslutning til forslaget om nedlæggelse af alle talentudviklingsprogrammer. Dansk Folkeparti opnåede dog tilslutning til sit forslag om 0,3 mio. kr. årligt til Dansk Filmmusikarkiv.
Opfølgning
Der skal foretages en ekstern analyse af Det Danske Filminstituts drift for at se på mulige sparemuligheder.
Midtvejs i aftaleperioden skal aftalen evalueres. I april 2023, godt et halvt år før aftalen udløber, skal Det Danske Filminstitut offentliggøre en samlet evaluering af resultaterne af aftalen. Det vil samtidig blive Det Danske Filminstituts oplæg til næste fire-årige aftale.
