Søndag Aften

    Kulturpolitik - med andre ord

    • Arkitektur og design
    • Biblioteker
    • Film
    • Kunst og museer
    • Litteratur
    • Medier og internet
    • Musik
    • Politik
      • EU
      • Finanslov
      • Kommunerne
    • Teater og dans
      • Seneste

        Helt aktuelt

      • Kommunerne: pæn stigning på kulturbudgetter

        februar 6, 2023

      • 2023: kommunernes top-ti

        februar 6, 2023

    Aktuelt · Film

    Den nye filmstøtte

    • juni 4, 2018
    Share
    Print Friendly, PDF & Email

    Friere rammer, mere til spillefilm og børn og unge. Det er oplægget fra filminstituttet til årets filmforhandlinger.

    Fleksibilitet er nøgleordet, siger Det Danske Filminstitut i sit oplæg til en kommende filmaftale for film, Medie- og filmpolitisk oplæg 2019-2022. Man kunne også sige: større frihedsgrader.

    Det er filminstituttets vurdering, at filmstøtten fremover skal ud af snærende format- og platformsgrænser. Det skal derimod handle om at give den gode og den væsentlige historie så gode rammer som muligt. Formater handler primært om filmenes forskellige formater: spillefilm, serier, interaktive fortællinger eller webserier. Platforme handler om distributionsvejene: biografer, tv, videotjenester og web.

    Ud af kasserne

    I dag er filmstøtten delt ind i en række forskellige selvstændige kasser (Læs: Baggrund: Filmstøtten i dag), hvor det i fremtiden skal være muligt for det enkelte projekt at finansieres uden at nødvendigvis skulle passe ind i disse kasser. I dag skal et fiktionsprojekt, som består af en film, en serie og et spil, søge om støtte fra tre forskellige støtteordninger (sikkert med tre forskellige frister). Hvis der er tale om film eller spil, er det producenten, som skal søge. Hvis det er en serie, er det en tv-station, som skal søge. Filminstituttet modtager flere og flere ansøgninger, som er vanskelige at passe ind i de eksisterende snævre rammer.

    i fremtiden skal være muligt for det enkelte projekt at finansieres uden at nødvendigvis skulle passe ind i disse kasser

    Dette regide kassesystem vil man gøre op med. Dels ved at skabe færre kasser, dels ved at åbne for, at der kan overføres penge mellem kasserne til flere tværgående projekter. Det fremgår ikke af oplægget, hvor meget der skal være “frosset” fast i de enkelte kasser og hvor meget, som kan omfordeles løbende.

    De støttede projekter skal fortsat have værkkarakter, men værksbegrebet står til at udvikles, idet det ikke længere forudsætter en afsluttet handling og kan fremstå non-lineært, som det kendes fra digitale spil og interaktive fortællinger.

    Flere penge til spillefilm

    Det Danske Filminstituts overordnede vurdering er, at der mangler penge til danske spillefilm. Det skyldes, at de kommercielle indtægter er faldende, at nye digitale forretningsmodeller endnu ikke giver afkast samt, at pirateri stadig plager markedet.

    Derfor foreslår filminstituttet øget støtte til spillefilm.

    Filminstituttet ser især den nuværende tilskudsstruktur som en hæmsko i forhold til børne- og ungeområdet. Dels vil børn og unge have nem og hurtig tilgang til film i alskens formater. Der er kort latenstid – og kort varighed på markedet for de enkelte film eller serier. Men filminstituttet konstaterer også, at “offentligt støttet film og tv på de traditionelle platforme har i store træk mistet kontakten til målgruppen”.

    Mangfoldighed

    Oplægget lægger stor vægt på mangfoldighed i film, her især forstået som køn, geografi og social baggrund.

    Derfor er de regionale samarbejder i form af FilmFyn og Filmby Aarhus vigtige og skal videreudvikles.

    Oplægget nævner ikke direkte meetoo-bevægelsen, men vil fortsætte og styrke allerede igangværende arbejde, blandt andet gennem en række initiativer, som skal øge bevidstheden om kønsstereotyper i danske film og tv-serier.

    Der arbejdes således ikke i retning af særlige kvotesystemer, men derimod for at dokumentere skævheder og skabe opmærksomhed om disse.

    Økonomien

    Økonomisk gør filminstituttet regnestykket op således:

    • øget budget spillefilm 50 mio. kr.
    • forøgelse Public Service Puljen 60 mio. kr.
    • børne- og ungeområdet (herunder spil) 100 mio. kr.
    • regionale filmfonde 30 mio. kr.
    • digitalisering filmarven 10 mio. kr.

    Dette vil man finansiere således:

    • “beskatning” af de såkaldte VOD-tjenester (Netflix, HBO etc.) 70-100 mio. kr.
    • omfordeling licensmidler 140-170 mio. kr.
    • nye finanslovsmidler til digitaliseringen 10 mio. kr.

    Finansieringsdelen er kompliceret.

    VOD-tjenesterne

    Spørgsmålet om mulig beskatning af VOD-tjenesterne er der politisk uenighed om. Dette indgår som en del af de igangværende medieforhandlinger og indgår ikke i regeringens udspil, men derimod i oppositionens. En mulig beskatning af VOD-tjenesterne ses snarere i lys af den øvrige mediestøtte end som en del af filmstøtten.

    Filminstituttet peger på, at en række andre EU-lande har indført beskatningsformer for VOD-tjenesterne, og at dette er godkendt af EU. Der er i princippet to metoder at beskatte VOD-tjenesterne på: enten at opkræve et såkaldt VOD-bidrag baseret på tjenesternes omsætning i Danmark eller at pålægge tjenesterne en forpligtelse til at engagere sig i dansk film ved at skabe indhold for et givent beløb.

    I Frankrig og Kroatien  er der etableret afgifter på VOD-tjenesterne baseret på tjenesternes omsætning (typisk 1-2%). I andre lande, Belgien, Italien, Portugal, Slovenien og  Tjekkiet har man valgt en kombinationsløsning, hvor man beskatter tjenesterne, hvis de ikke har investeret tilsvarende i lokale filmproduktioner (også her typisk 1-2%).

    Filminstituttet anbefaler et VOD-bidrag, som skal tilfalde filminstituttet og dermed dets støtteordninger.

    Omfordelingen af licensmidler er af regeringen sat til 120 mio. kr. i medieudspillet. Dette er reelt en oprydningsopgave, idet det i sin tid var en del af en filmaftale, at finansiere en del af filmudgifterne gennem licensen. Når nu licensen skal ophøre og TV2 skal forberedes til salg,  skal der ryddes op.

    Til gengæld forestiller sig regeringen, at Public Service Puljen øges med 180 mio. kr.

    Regeringens udspil vedr. Public Service Puljen er, at DR ikke kan ansøge om penge herfra. Denne diskussion om DR, søger filminstituttets oplæg at omgå ved at lægge op til, at ansøgere til Public Service Puljen udelukkende skal være producenter – og dermed ikke tv-stationer. Hvilke kanaler, ansøgerne siden vælger at distribuere film gennem, er et underordnet spørgsmål.

    Forhandles i efteråret

    En ny filmaftale skal gælde fra 1. januar 2019 og bør derfor være færdigforhandlet inden nytår. Sædvanligvis indgår forhandlingerne om filmaftaler som en del af forhandlingerne om finanslovene. Man må derfor forvente, at en ny filmaftale indgås sammen med finansloven i november/december.

    Sådanne 4-årige aftaler er typisk en chance for berørte området til at ønske budgetforøgelser. I disse år har sådanne ønsker dog ikke nemt ved at skaffe politisk medvind. Filminstituttets oplæg kan læses som et forslag om finanslovsforøgelse på 10 mio. kr., hvilket er beskedent i forhold til et samlet årligt budget på over 500 mio. kr.

    Men dette er ud fra en forudsætning om, at der bliver lavet en indtægtsmodel (i princippet skat) fra VOD-tjenesterne, og at licensmidlerne fordeles som ønsket.

    • Tilbage Film til tiden
    • Næste Reserve-nobelpris

      Læs også:

    • Finansloven 2023: Småpenge kommer, småpenge går september 5, 2022
    • Sverige: Telefonnumre reserveres til kunst oktober 5, 2020
    • Ønske: mere diversitet i danske spillefilm februar 3, 2020
    • 2019 – de kulturpolitiske kampe januar 7, 2019
    • AAA
    • NYHEDSBREV

      Vil du have det månedlige nyhedsbrev?

      • Tidligere udgaver
    • Artikler der fortjener flere læsere

      • Fyret for at vise Muhammed-maleri
      • Manchesters kunstfabrik
      • Strejke på British Museum
      • Færre ansatte i kulturbranchen
      • Arbejdsplan for København
    • Mest læste

      • Færrest biblioteksbøger i København
      • Yderligere fald i biblioteksudlån
      • Lige mange kulturpenge til vest som øst
      • Medieaftale til 2025
      • Det internationale engagement fader ud
    • Arkiv

      • februar 2023
      • januar 2023
      • december 2022
      • november 2022
      • oktober 2022
      • september 2022
      • juni 2022
      • maj 2022
      • april 2022
      • marts 2022
      • februar 2022
      • januar 2022
      • december 2021
      • november 2021
      • oktober 2021
      • september 2021
      • august 2021
      • juni 2021
      • maj 2021
      • april 2021
      • marts 2021
      • februar 2021
      • januar 2021
      • december 2020
      • november 2020
      • oktober 2020
      • september 2020
      • august 2020
      • juni 2020
      • maj 2020
      • april 2020
      • marts 2020
      • februar 2020
      • januar 2020
      • december 2019
      • november 2019
      • oktober 2019
      • september 2019
      • august 2019
      • juni 2019
      • maj 2019
      • april 2019
      • marts 2019
      • februar 2019
      • januar 2019
      • december 2018
      • november 2018
      • oktober 2018
      • september 2018
      • august 2018
      • juni 2018
      • maj 2018
      • april 2018
      • marts 2018
      • februar 2018
      • januar 2018
      • december 2017
      • november 2017
      • oktober 2017
      • september 2017
      • august 2017
      • juni 2017
      • maj 2017
      • april 2017
      • marts 2017
      • februar 2017
      • januar 2017
      • december 2016
      • november 2016
      • oktober 2016
      • september 2016
      • august 2016
      • juni 2016
      • maj 2016
      • april 2016
      • marts 2016
      • februar 2016
      • januar 2016
      • december 2015
      • november 2015
      • oktober 2015
      • september 2015
      • juli 2015
      • juni 2015
      • maj 2015
      • april 2015
      • marts 2015
      • februar 2015
      • januar 2015
      • december 2014
      • november 2014
      • oktober 2014
      • september 2014
      • august 2014
      • juni 2014
      • maj 2014
      • april 2014
      • marts 2014
      • februar 2014
      • januar 2014
      • december 2013
      • november 2013
      • oktober 2013
      • september 2013
    • Tags

      biblioteker biografer Birgitte Bergman Charlotte Broman Mølbæk Copenhagen Phil corona Dansk Folkeparti Det Kongelige Teater DR e-bøger ebøger Enhedslisten ereolen.dk EU Facebook film Finanslov Joy Mogensen kommuner Konservative kulturarv Kulturministeriet København licens medieaftale Mette Bock Mogens Jensen Morten Marinus Museer Musik musikskoler Nationalmuseet Norge public service Radio24syv scenekunst SF Socialdemokratiet Statens Kunstfond streaming Sverige Søren Søndergaard TV2 Venstre Zenia Stampe
    • Støttet af Statens Kunstfonds Tidsskriftstøtteudvalg
    • Home
    • Aktuelt
    • Den nye filmstøtte
        • Arkitektur og design
        • Biblioteker
        • Film
        • Kunst og museer
        • Litteratur
        • Medier og internet
        • Musik
        • Politik
        • Teater og dans
        • Kontakt
        • Nyhedsbrev
        • Om Søndag Aften
        • Privatlivspolitik

        © 1997-2021 Søndag Aften. All rights reserved.