EU’s syvårsplan for kulturen 2021-2027 er ved at være klar. Mestendels fortsætter man som hidtil.
EU er på vej med afløseren for programmet Et Kreativt Europa 2014-2020 (se Søndag Aften arkiv), som kommer til at hedde Et Kreativt Europa 2021-2027.
Programmet vil i det store og hele bygge videre på det forudgående program. Den samlede budgetramme er endnu ikke vedtaget, men udgangspunktet vil være rammen for 2014-2020, som var ca. 14 mia. kr. for hele perioden.
Den kreative sektor omhandler ifølge EU-Kommissionen: arkitektur, arkiver, biblioteker, museer, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (film, tv, video-spil og multimedier), kulturarv, design og mode, festivaler, musik, litteratur, scenekunst, bøger og forlagsvirksomhed, radio og billedkunst.
Målene
Udgangspunktet for programmet er ifølge EU-Kommissionen:
- øget konkurrence fra nye og stærke globale aktører, som har skabt behov for udvikling af nye forretningsmodeller,
- digitaliseringen og det digitale skifts konsekvenser for måden at skabe, tilgå, forbruge, omsætte og distribuere kunst og kultur på,
- fragmentering af markedet som følge af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og begrænset udbredelse af kunst og kultur på tværs af grænserne og dermed mangel på kritisk masse,
- en stigende markedskoncentration, hvor få store aktører inden for visse kulturelle og kreative fag tegner sig for en stor del af det globale salg,
- ikke tilstrækkelig konkurrencedygtighed inden for Europas audiovisuelle industri, hvor flere samproduktioner fx vil kunne bidrage til større grænseoverskridende udbredelse af film,
- stigende udbredelse af misinformation, hvor kunstnerisk frihed og et mangfoldigt og frit medielandskab er afgørende for at formidle forskellige meninger og perspektiver.
Kulturprogrammets generelle mål er:
- at fremme europæisk samarbejde om kulturel og sproglig mangfoldighed og kulturarven,
- at øge de kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne, navnlig i den audiovisuelle sektor.
Dette udmøntes i nogle specifikke mål:
- at forbedre den økonomiske, sociale og eksterne dimension af samarbejdet på europæisk niveau for at udvikle og fremme Europas kulturelle mangfoldighed og kulturarv, styrke de kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne og forstærke de internationale kulturelle relationer,
- at fremme den europæiske audiovisuelle industris konkurrenceevne og skalerbarhed,
- at fremme politiksamarbejde og innovative indsatser til støtte for alle programmets områder, herunder fremme et mangfoldigt og pluralistisk mediemiljø, mediekendskab og social inklusion.
Fokusering?
Den foreløbige evaluering af Et Kreativt Europa 2014-2020 peger på, at budgettet var for lille til at have tilstrækkelig betydning (hvilket man sandsynligvis kan sige om de fleste budgetter), at det på medieområdet ikke var tilstrækkeligt fokuseret, samt at der er mange felter, hvor man kan forenkle processerne, herunder ansøgninger og rapporteringer.
Det er dog vanskeligt at se dette afspejlet i det kommende program. Fx foreslås, at kulturprogrammet skal fokusere på syv ganske bredt formulerede områder:
- Styrke den tværnationale dimension og udbredelsen af europæiske kulturelle og kreative aktører og værker.
- Øge den kulturelle deltagelse i Europa.
- Fremme den samfundsmæssige robusthed og sociale inklusion gennem kultur og kulturarv.
- Øge de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at vokse og skabe beskæftigelse og vækst.
- Styrke europæisk identitet og europæiske værdier gennem kulturel bevidsthed, kunstuddannelse og kulturbaseret kreativitet inden for uddannelse.
- Fremme den internationale kapacitetsopbygning inden for europæiske kulturelle og kreative sektorer, så de kan blive aktive på internationalt plan.
- Bidrage til EU’s globale strategi for internationale forbindelser gennem kulturelt diplomati.
Det er vanskeligt at se, hvilke kulturaktiviteter som dermed er ude af fokus. Tilsvarende beskrives 13 “konkrete” prioriteringer på medieområdet og fire på det tværsektorielle område. Samtidig skal der tages tilbørlige hensyn til relevante fælleseuropæiske politiske hensigter med hensyn til “ligestilling, uddannelse, ungdom og solidaritet, beskæftigelse og social inklusion, forskning og innovation, industri og erhvervsliv, landbrug og udvikling af landdistrikter, miljø- og klimaindsatsen, samhørighed, regionalpolitik og bypolitik, statsstøtte og internationalt samarbejde og udvikling.”
Det er tydeligt, at programmet Et Kreativt Europa 2021-2027 er udtryk for utallige kompromisser mellem mange hensyn. Nogle vægter kontinuiteten, andre ønsker fornyelse. Nogle vægter de professionelle kunstnere, andre bredde og deltagelse. Lad være, at hvert eneste hensyn er rigtigt. Men kombinationen af de mange hensyn, kan virke hæmmende.
Dermed ender man med et program, som netop ikke er fokuseret, men som i princippet kan bruges af alt og alle.
Plads til begejstring?
Kompleksiteten i ansøgninger, arbejdsformer og rapporteringer medvirker til at skabe et lag af professionelle ansøgere, som kan gennemskue de mange politiske hensyn. Man risikerer at der udvikles projekter ud fra at opnå støtte fra EU, ikke for at udvikle kunst- eller kulturliv.
I dansk kulturliv er vi vant til, at der med mellemrum opstår livlige debatter om bevillinger fra fx Statens Kunstfond. På godt og ondt viser disse debatter, at kunsten er med til at sætte en dagsorden. Omvendt kan man spørge, hvornår en konkret EU-kulturbevilling har skabt en følelsesladet kulturpolitisk debat?
Programmet Et Kreativt Europa giver indtryk af et så komplekst støttesystem med så mange indbyrdes hensyn, at man er sikker på, at det som opnår støtte ikke rammer udenfor det almindeligt anerkendte. Når Statens Kunstfond støtter givne projekter, er man næsten altid sikker på, at de udvalg, som bevilliger støtten, gør det med masser af lyst og engagement. Det er virkelig svært at se, hvordan EU-kulturprogrammet kan udtrykke andet end en konstatering af, at skemaer er korrekt udfyldt.
Kunsten drives af lyst. Et Kreativt Europa emmer ikke af lyst. Er der plads til begejstring i Et Kreativt Europa 2021-2027?
